Jytteattak (+ 1 n-ord)

Pludselig her i formiddags så jeg fyrtårnshårede Jytte Abildstrøm blandt publikum til mit Humoristisk avantgarde-foredrag på Krogerup Højskoles nytårs-kursus og blev ikke så lidt præstationsangst, fordi jeg jo skulle oplæse alt muligt humoristisk og avantgardistisk (det blev under selve foredraget til Knutzon, Melbye, Storm P., Halfdan, Højholt, Turèll, Jonny Heftty), og jeg ville jo helst ikke skuffe og meget gerne imponere, og jeg turde ikke kigge på hende under selve foredraget, men havde på fornemmelsen, at jeg ikke bombede rent hos hende heller, og så glemte jeg at være vagtsom, og det bør jeg heller ikke være, men jeg havde antydet, at jeg var kritisk overfor PH, men ikke udfoldet kritikken (jeg var kommet til at disse Ebbe Rode (som Storm P.-oplæser), hvilket ikke faldt i god jord, og kommenterede, at jeg slet ikke havde talt ondt om PH endnu), og det blev jeg så bedt om efter pausen, og det gjorde jeg så: PH hadede sjov uden morale, som fx Storm P., som dekadent småborgerligt tidsfordriv og praktiserede og propaganderede for vederstyggeligheden Alvorlig Sjov, og så rejste Jytte sig op i al sin pragt og ælde og fyrede løs på mig om sin store kærlighed til PH og hans viser og om behovet for flere gode moraler nu til dags, og jeg svarede meget kyst igen, at jeg som barn havde haft afgørende humoristisk avantgardistiske oplevelser med Klyderne og med hendes egen (i tv ofte genudsendte) Svend, Knud og Valdemar-forestilling (også med Jesper Klein (har ikke tænkt på hvor vigtigt en tidlig humorist-figur Klein er for mig - sammen med Poul Nesgaard)), om et dilettantstykke amok, og det var der i hvert faldt ikke noget moralsk over, og så var det lige før, hun tilbød at komme hjem til mig og spille et af sine nye, moralske stykker, og sådan fortsatte det frem og tilbage et stykke tid uden at vi heldigvis blev uvenner.

Til allersidst oplæste jeg et stykke fra Anton Melbyes og (tegner) Alfreds Schmidt vidunderligt sære, illustrerede prosabog Fra Vov-Vov-Byen, 1902, og den er der i hvert fald heller ikke noget moralsk over, men sikke mesterlig prosa-poesi (jeg nævnte og citerede fra bogen i min WA-føljeton Karikeret ABC i sin tid, men dette centrale stykke, som jeg ofte har læst op, har jeg vistnok ikke skrevet af før, det er på tide)

Imidlertid havde Toget (af hunde og deres ejere LB) sat sig i Bevægelse.
  Forrest kom Præsterne - det havde de forlangt, ellers vilde de slet ikke med. Ledede af Bisper, Stiftsprovster og Konfessionariusser rykkede de frem, hver med en Hyrdehund i Snor.
  Derefter fulgte Katteketerne med Rottehundene og Ligbærere med Gravhunde - saa Politiet og de uopdagede Mordere, og endelig hele Borgerskabet i talløse Korporationer og Afdelinger.
  Det vilde være uoverkommeligt at nævne blot Halvdelen af de Stillinger og Næringsveje, der var repræsenterede. Det kan kun lige antydes.
  Dér kom Øltapperne med Spids-Hunde i Snor, Pølseslagterne med Blodhunde, Pelsfabrikanterne med Rævehunde, Turistforeningen med St. Bernhardshunde, Atletklubben med Dværg-Mynder, Østasiatisk Kompagni med spiselige Kineserhunde, den norske Koloni med svenske Støvere, en enkelt Godsejer med et Par Forcehunde, en Deputation af Islændere med grønlandske Hunde, de kvindelige Herreskrædere med Laphunde og - det turde vel være det mest rørende Bevis paa Kærligheden til Moderlandet - Negre fra de vestindiske Øer med kolossale granddanois'er.
  Og i borget blanding af irske Settere, almindelige langhaarede Hønsehunde, Bulbidere, Køtere, Mopper, Harehunde, Pudler, Pointere, krølhaarede Apporterhunde, Fox-Terrier, Broholmere, New-Foundlændere, og Grævlingehunde fulgte saa Magistraten, Borgerrepræsentationen - dog uden Formanden - corps diplomatique, Rottejægerne, Teltholderne, Murpolererne, Arkivarerne, Brøndboerne, Skakspillerne, Kullemperne, Pladsagenterne og Agenterne uden Plads, Tindebestigerne, Chantøserne, Direktørerne, Røgfordriverne, de uanholdte Portører, Stakitmalerne, Privatvægterne, Tandteknikerne, Kammersangerne, Gelændersnedkerne, Tarmskraberne, Patenttæppebankerne, Formiddagspigerne, Lørdagskonerne og Professorerne.

- Abildstrøm (og Lone Kellerman?) i Svend, Knud og Valdemar

Samlet Dansk Tændstikæskepoesi

1.
Vagn Steens rectified readymade af en Tordenskjold-tændstikæske i Digte?, 1964, hvor navnet - som homage til Duchamps L.H.O.O.Q. (= hun har ild i røven jo) - er redceret til "ord   k old!

2.
Simon Grotrians firelinjer i Fire, 1990:

TÆNDSTIKKER

Meningen venter vi på
og vi venter et barn, og af den samme skuffe
mener vi en brand, og om en tændstikæske
verdens mindste kommode.

3.
Uddrag fra Andreas Fugl Thøgersens nye Frits Helmuth-biografri (som jeg grundet syg nyfigenhed har hjemslæbt en dublet af)

Årene hos Frederik Jensen og Anton Melbye strakte sig fra 1914 til 1919. Det sidste år blev Osvald Helmuth genhyret til en månedlig gage på 600 kr. En mindre formue. Han var overbevist om, at nu var hans lykke gjort. Indtil han fik udleveret sin næste rolle. Den var på seks replikker. Det opfattede den stadig mere succesfulde og selvbevidste Osvald Helmuth som en hån. Under hans niveau. Han klippede derfor omhyggeligt de seks replikker ud af det udleverede manuskript, foldede de små stykker papir omhyggeligt sammen og lagde dem i en lille, tom tændstikæske, som han derefter pænt afleverede til Anton Melbye.
  "Hvad er det?" spurgte teaterdirektøren forundret.
  "Min rolle," svarede Osvald Helmuth.






- iflg. Googles billedsøgning er Tordenskjold blevet et mobilmålebånd

Kunsten af karikere (with a) Bang

Citatet i WA Bøgers Kiosk i dag fra Anton Melbyes Blæksprutten-vise "Kunsten at læse op / Herman Bang har ordet" skulle selvfølgelig ikke være illustreret med forsiden på 2013-årgangen, men med Alfred Schmidts originale, suverænt animerede tegning til visen; derfor kommer den her 4 gange:

Jeg sprutter sorte tårer

For mange, mange år siden, da jeg var et mærkeligt barn, var jeg glødende karikatur-fan og fanatisk Blæksprutten-samler, og det kan godt være, jeg, siden Bo Bojesen holdt op med at tegne, ikke har holdt fast øje med sprutten, men jeg bliver sgu alligevel noget ked i de øjne, der har øjnet sig igennem SÅ mange aflange årshæfter, over denne nyhed i Politiken:

Gyldendal har besluttet at lukke det traditionsrige årshæfte Blæksprutten, som i 125 har ristet danske og udenlandske godtfolk over en sagte ild samt udstillet flovsere og anrettet dem i en skarp sovs af ord og tegninger.
Årsagen til beslutningen er uhyre prosaisk: Det klassiske julehæfte sælger ikke længere godt nok. Det meddeler Gyldendal bidragyderne i et brev, hvor det blandt andet hedder, at den karakteristisk aflange publikation de sidste 20 år har været på vej ned ad »rampen, sådan rent salgsmæssigt«, og at »smertegrænsen er nået«.
I velmagtsdagene var oplaget helt oppe på mellem 150.000 og 200.000, mens det dag befinder sig i den nedre ende af de femcifrede.
Gyldendals Ole Knudsen, der har været redaktør af Blæksprutten i en længere årrække, siger:
»Vi er ved at løbe før for onkler så at sige. Læserne falder stille og roligt fra. I dag er der andre steder end et satirisk årshæfte på papir, hvor de unge kan få dækket deres behov for satire og humor. De vil hellere se ’The Daily Show’ i fjernsynet og læse Rokokoposten og Wulffmorgenthaler på nettet. Og efterhånden hænger økonomien ikke sammen. Det er jo ikke nogen ganske billig publikation at udgive«.
Der bliver imidlertid ikke tale om nogen bisættelse i stilhed.
For i anledning af Spruttens 125-års fødselsdag udsendes der en jubilæumsbog i pragtudstyr, ligesom der arrangeres en udstilling på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant, som vil køre fra november 2014 til januar 2015.
Blæksprutten udkom første gang i 1880 på Ernst Bojesens Forlag.
Skriftet hed dengang Oldfux, men i 1889 skiftede titlen til den nuværende.

Her er en semi-genial vise af de to store Blæksprutten-skribenter Anton Melbye og Axel Henriques fra Blæksprutten1902:

-->

Aarets store Opfindelse

Skægbalsammen

Aa, Peter var saa arm, han var af Profession cand.

                                                                        pharm.,

Han var arm og cand. pharm., mere arm end han

                                                          var pharm.,

Han boede på en Kvist med Værksted i en

                                                      Vindueskarm,

Vindueskarm, Kvisthus-arm, Kvæsthusgade i en

                                                                         Karm.

Her opfandt han en Balsam til at fremme Knebels-

                                                                            bart,

Knebelsbart i en Fart, Knebelsbart i Knebelsfart,

Og Bakkenbart og Fip og hver en anden Art af

                                                                           Bart,

Vær saa arti' en Bart i en Fart og á la carte!

Han la'e to spanske Fluer i tre danske Pæle Sprut,

Pæle Sprit - Pæle Sprut - fire fæle Pæle Sprut,

Og rørte det saa sammen med en gammel Gum-

                                                                   misut,

Gummigut - Gummisut - Rottekrudt i Konvolut.

Han tog et Knippe Rødløg, lidt Kanel og en

                                                                       Ansjos,

Røde Løg, bløde Løg og en sløj og sløv Ansjos,

En Skefuld engelsk Salt og saa et Lod Kartoffel-

                                                                         mos,

Engelsk Salt godt til alt med Kartoffel-Taffelmos.

Saa tog han lidt Lakritsrod og en Haandfuld

                                                                  Grisetæer,

Grisetæer - disse Tæer - aa, lad vær' med

                                                                  Grisetæer,

Og putted dem i Lage med en Kage Saalelæ'r,

Bisselæ'r - Grisetæer - Grisetæer med Bisselæ'r

Det gik som det var smurt, for Peter var skam ej

                                                                    forleg'n,

Kun i Vej'n: for Moneter var Peter svært forleg'n,

Pr. Pige Krukken gik til Analyse hos Hr. Stein,

Anna lys - Anna Mørk - lyse Anna Mørk hos

                                                                  Stein.

Stein rodede i Timer, ja han rodede i ti,

Roded i - Ho'det i - Toderi fra 9 til 10, *)

Og fandt, at hundrede Procent deraf var Svineri,

Svindleri - Svineri - med Konfekt-Rosiner i.

Naa - Peter sælger ligeglad sin Skægge-Tinketur,

Hellegud - sælle ud - Tinketur til Sminkekur,

10,000 Krukker hugger Kjøbenhavn paa otte U'er

Skægtinktur - væk Tinktur - borte paa en otte

                                                                    U'er.

Tinkturen virked ligestrax den allerførste Da',

Virked strax - virked strax - virked fix den før-

                                                                  ste Da',

En mistede sit Haar, og En fik Mavekneb dera',

Maven kneb, Maven peb, Maven blev saa haard

                                                                          dera'.

En dreng fik Kolerine, og en Svend fik Meningit,

Koleri - Kolera - ingen Mening i det Skidt.

En Præst fik røde Hunde og en Murer Mareridt,

Mareridt - Mareridt - Murer - Mire - Mare

                                                            - Ridt.

Et Bybud fik St. Veitsdans og en Løjtnant Hare-

                                                                      skaar,

Sancte Veits - lille Splejs - bare faar et Hare-

                                                                skaar.

Men ingen faar saa meget som et Skær af Skægge-

                                                                           haar.

Skæggehaar - sg'ukke gaar - ikke Skygge

                                                              Skæggehaar.

Og retten den blev sat, og saa fik Peter jo sin

                                                                      Straf,

Retten sat, dømte glat efter Lovens Paragraf:

Hans Skæg det skulde klippes og hans Ho'de

                                                                    kappes af,

Snippe snap, klippe klap, og det gode Ho'de af.

Paa Nørrefælled blev der rejst et meget flot

                                                                    Skafot,

Et Skafut - et Skafot - et Skafandens flot

                                                               Skafot.

Hans Ho'de trilles, medens Folket tralled en

                                                                      Gavot',

En Gavot' til Fagot om det skallede Skafot.

*) Det kunde ved en overfladisk Betragtning se ud, som Tiden fra 9 Morgen til 10 Aften ikke var 10, men 13 Timer. Men den skønsomme Læser vil hurtigt forstaa, at der er fraregnet 1 Time til Frokost og 2 til Middag.

Og her 2 f de mest klassiske helsider ved de 2 største helside-tegnere, Alfred Schmidt og Herluf Jensenius, Jensen er valgt:



Og Kanslergade-forliget:


- og her en sidevogns-tegning ved Bo Bojesen, fra mine 70'ere (jeg havde selv lige præcis rejst mig fra potten):

Postdistrikter (Popdahl 4)

Postdistrikter (tekst: Anton Melbye, musik: Tammi Øst) Tammi Øst med Jens Albinus (og Lars Bukdahl) i Skuespilhuset onsdag 24. marts, 2010.

Fotograf: Sofus Landbo (se videoen i fuldt format på youtube.com)