For mange, mange år siden, da jeg var et mærkeligt barn, var jeg glødende karikatur-fan og fanatisk Blæksprutten-samler, og det kan godt være, jeg, siden Bo Bojesen holdt op med at tegne, ikke har holdt fast øje med sprutten, men jeg bliver sgu alligevel noget ked i de øjne, der har øjnet sig igennem SÅ mange aflange årshæfter, over denne nyhed i Politiken:
Gyldendal har besluttet at lukke det traditionsrige årshæfte Blæksprutten,
som i 125 har ristet danske og udenlandske godtfolk over en sagte ild samt
udstillet flovsere og anrettet dem i en skarp sovs af ord og tegninger.
Årsagen til beslutningen er uhyre prosaisk: Det klassiske julehæfte sælger
ikke længere godt nok. Det meddeler Gyldendal bidragyderne i et brev, hvor
det blandt andet hedder, at den karakteristisk aflange publikation de sidste
20 år har været på vej ned ad »rampen, sådan rent salgsmæssigt«, og at
»smertegrænsen er nået«.
I velmagtsdagene var oplaget helt oppe på mellem 150.000 og 200.000, mens det
dag befinder sig i den nedre ende af de femcifrede.
Gyldendals Ole Knudsen, der har været redaktør af Blæksprutten i en længere
årrække, siger:
»Vi er ved at løbe før for onkler så at sige. Læserne falder stille og roligt
fra. I dag er der andre steder end et satirisk årshæfte på papir, hvor de
unge kan få dækket deres behov for satire og humor. De vil hellere se ’The
Daily Show’ i fjernsynet og læse Rokokoposten og Wulffmorgenthaler på
nettet. Og efterhånden hænger økonomien ikke sammen. Det er jo ikke nogen
ganske billig publikation at udgive«.
Der bliver imidlertid ikke tale om nogen bisættelse i stilhed.
For i anledning af Spruttens 125-års fødselsdag udsendes der en jubilæumsbog i
pragtudstyr, ligesom der arrangeres en udstilling på Det Kongelige Bibliotek
i Den Sorte Diamant, som vil køre fra november 2014 til januar 2015.
Blæksprutten udkom første gang i 1880 på Ernst Bojesens Forlag.
Skriftet hed dengang Oldfux, men i 1889 skiftede titlen til den nuværende.
Her er en semi-genial vise af de to store Blæksprutten-skribenter Anton Melbye og Axel Henriques fra Blæksprutten1902:
-->
Aarets store Opfindelse
Skægbalsammen
Aa, Peter var saa arm, han var af Profession cand.
pharm.,
Han var arm og cand. pharm., mere arm end han
var pharm.,
Han boede på en Kvist med Værksted i en
Vindueskarm,
Vindueskarm, Kvisthus-arm, Kvæsthusgade i en
Karm.
Her opfandt han en Balsam til at fremme Knebels-
bart,
Knebelsbart i en Fart, Knebelsbart i Knebelsfart,
Og Bakkenbart og Fip og hver en anden Art af
Bart,
Vær saa arti' en Bart i en Fart og á la carte!
Han la'e to spanske Fluer i tre danske Pæle Sprut,
Pæle Sprit - Pæle Sprut - fire fæle Pæle Sprut,
Og rørte det saa sammen med en gammel Gum-
misut,
Gummigut - Gummisut - Rottekrudt i Konvolut.
Han tog et Knippe Rødløg, lidt Kanel og en
Ansjos,
Røde Løg, bløde Løg og en sløj og sløv Ansjos,
En Skefuld engelsk Salt og saa et Lod Kartoffel-
mos,
Engelsk Salt godt til alt med Kartoffel-Taffelmos.
Saa tog han lidt Lakritsrod og en Haandfuld
Grisetæer,
Grisetæer - disse Tæer - aa, lad vær' med
Grisetæer,
Og putted dem i Lage med en Kage Saalelæ'r,
Bisselæ'r - Grisetæer - Grisetæer med Bisselæ'r
Det gik som det var smurt, for Peter var skam ej
forleg'n,
Kun i Vej'n: for Moneter var Peter svært forleg'n,
Pr. Pige Krukken gik til Analyse hos Hr. Stein,
Anna lys - Anna Mørk - lyse Anna Mørk hos
Stein.
Stein rodede i Timer, ja han rodede i ti,
Roded i - Ho'det i - Toderi fra 9 til 10, *)
Og fandt, at hundrede Procent deraf var Svineri,
Svindleri - Svineri - med Konfekt-Rosiner i.
Naa - Peter sælger ligeglad sin Skægge-Tinketur,
Hellegud - sælle ud - Tinketur til Sminkekur,
10,000 Krukker hugger Kjøbenhavn paa otte U'er
Skægtinktur - væk Tinktur - borte paa en otte
U'er.
Tinkturen virked ligestrax den allerførste Da',
Virked strax - virked strax - virked fix den før-
ste Da',
En mistede sit Haar, og En fik Mavekneb dera',
Maven kneb, Maven peb, Maven blev saa haard
dera'.
En dreng fik Kolerine, og en Svend fik Meningit,
Koleri - Kolera - ingen Mening i det Skidt.
En Præst fik røde Hunde og en Murer Mareridt,
Mareridt - Mareridt - Murer - Mire - Mare
- Ridt.
Et Bybud fik St. Veitsdans og en Løjtnant Hare-
skaar,
Sancte Veits - lille Splejs - bare faar et Hare-
skaar.
Men ingen faar saa meget som et Skær af Skægge-
haar.
Skæggehaar - sg'ukke gaar - ikke Skygge
Skæggehaar.
Og retten den blev sat, og saa fik Peter jo sin
Straf,
Retten sat, dømte glat efter Lovens Paragraf:
Hans Skæg det skulde klippes og hans Ho'de
kappes af,
Snippe snap, klippe klap, og det gode Ho'de af.
Paa Nørrefælled blev der rejst et meget flot
Skafot,
Et Skafut - et Skafot - et Skafandens flot
Skafot.
Hans Ho'de trilles, medens Folket tralled en
Gavot',
En Gavot' til Fagot om det skallede Skafot.
*) Det kunde ved en overfladisk Betragtning se ud, som Tiden fra 9 Morgen
til 10 Aften ikke var 10, men 13 Timer. Men den skønsomme Læser vil hurtigt
forstaa, at der er fraregnet 1 Time til Frokost og 2 til Middag.
Og her 2 f de mest klassiske helsider ved de 2 største helside-tegnere, Alfred Schmidt og Herluf Jensenius, Jensen er valgt:
Og Kanslergade-forliget:
- og her en sidevogns-tegning ved Bo Bojesen, fra mine 70'ere (jeg havde selv lige præcis rejst mig fra potten):
