Buet rimraptus

Sjovt, nu jeg netop har læst Niklas Ilsted Smiths Ud af rimtågen, der rim-grubler og nærlæser centrale rimere, Baggesen, Andersen, Kristensen, Bjørnvig, Turèll, rappere, og sukker udtonende over rimmangel blandt de yngste, at følge Bue P. Peitersen (der ikke er blandt de yngste, men stadig blandt de nyeste) tumle rundt i en mindre rimraptus' vold på sin nu for alvor restituerede blog - her er første ladning:

"Rim fra oven

 
Digtene suger mit livsmod, nu åbner jeg snart den isbod.

♥

Salige er de enfoldige, thi jorden er deres.
Det er bare synd den snart er væk, ligesom Ceres.

♥

Min hovedstol for din aftenkjol’.

Om igen:

Din metafysik giver mig øjne sorte som slik.

♥

Jeg sidder i den triumferende katastrofes tegn og venter på Hein
z så jeg kan spille teater.

♥ 

En bort af lort fra den syge. 

♥

Amatører er så søde. Dem kan man køre bort i trillebøre helt uden at bøde. 

♥ 

Minimal art hænger mig ud af halsen som en terning der aldrig blev kastet.
Flyt dog til Herning og hop i havnen så jeg kan høre plasket.

♥ 

Jeg elsker at hade
den der har opfundet dem
uden chokolade
i pakkerne med
Blandede Småkager.
Var det dig, Karen Volf?
Så håber jeg fandeme
du kører i døden i en Golf.

♥

Jeg har været væk fra bloggen i et helt halvt år
og nu har jeg det næsten lige så dårligt som var det i går.

♥

Der er så meget jeg ikke forstår, men jeg er dygtig til at tabe mit hår.

♥

Fark! For tyve år siden blev jeg hentet af en almindelig ambulance der gav mig en chance. Tark!

♥

Hvornår har du sidst malet en træl i akvarel?

♥

Du skal da ikke sidde og hyle over en knækket kanyle.
Se, her er en der er ny og fin. Nå du har heller ikke mere heroin.

♥

Hvis du tror at noget som helst kan ændres til det bedre nogensinde,
skal du prøve at spørge den af dine fædre der stadig er en kvinde.

♥

Du er smuk som en blindebuk der er ulykkelig.

♥

Mit værste mareridt er at genopstå i Go’morgen Danmarks lune skød.
Den slags gør man kun én gang, for så er man nemlig død.

♥

Da jeg var cirka femten skrev jeg mit første digt.
Det er virkelig slemt, men nu gør jeg min pligt.
Det værste er nemlig at jeg faktisk kan huske det.
Og nu har jeg bestemt at jeg ikke må fuske det:

Den ting som jeg frygter mest på vor jord
er ensomheden og den er stor.

Den griber ud med sin kæmpe hånd,
vil tage min ven og bryde de bånd

der er imellem mig og min kæreste,
ja, ensomheden må kaldes det værste.

♥

Hjertet kan være rimenes neglelak og sminke.
De kan også være den kugle i den kæde der sidder på en sinke.

♥

De værste rim i hele verden? Dan Turèlls, de er så træls, fordi han ik’ ku’ tåle smerten.

De værste rim nu og her? Det er mine, og der kommer sikkert ikke fler’. !

(det gør der!)