mandag den 15. september 2014

Drøm om uudsagt sonetkrans

I nat havde jeg en underlig drøm. Det var vinter med enorme snedriver udenfor. Vores lejlighed var den samme, bare meget større. Det er den tit i mine drømme. Der var lettere kaotisk i hjemmet, jeg husker ikke længere hvorfor. Måske var vi ved at pakke? Eller bygge om? Pludselig ringer det på døren, og da jeg kigger ud af dørspionen, ser jeg, at det er Lars Bukdahl. Jeg lukker ham ind. Han er meget forknyt, men virker samtidig ophidset. Han styrrer direkte ud på vores altan, der også er meget større end normalt. Det, han vil mig, er meget vigtigt. Jeg følger efter, selvom min søde kone sender mig alvorlige blikke. Det er virkelig et dårlig tidspunkt. Ude på altanen, mellem snedriver på størrelse med små biler, står Lars Bukdahl og ryger med skuldrene oppe om ørerne. Han vil betro mig noget, siger han og kaster hurtige blikke i alle retninger. Jeg spørger, om han ikke giver en smøg. Han smider en i sneen foran mig, og mens jeg samler den op, vågner jeg.
Jeg må nu leve resten af mit liv uden nogensinde at få at vide, hvad Lars Bukdahl ville fortælle mig. Jeg ved bare, at det var meget vigtigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar