tirsdag den 16. september 2014

Denne mall rager mig nul, den er fra Frederixberg

Det er med en fantastisk og sigende befrielse, jeg læser denne mail - det må være den lifligst ikke-forpligtende tekst, man kan læse overhovedet: den sure, formanende, korrexende beboerforeningsmail til beboerne i det ejendomsKOMPLEX (hold kæft, de havde komplexer!), man gladelig og lykkeligt ikke længere bebor - vi efterlever et andet sted, thank you very much, denne mail ER affald, jeg håndterer det ved at rubricere den som SPAM og udstille den her i bloggens shiny ligegyldighedsmontre:

Håndtering af affald‏

Kære alle.

Over sommeren har vi desværre oplevet, at der er røget rigtig meget husholdningsaffald i papcontaineren.

1 ejer har været så venlig at fjerne poserne til de rette containere. Vi skal derfor her opsummere reglerne for håndtering af affald. Ved udlejning / fremleje i ferieperiode, er det ligeledes vigtigt, at informationerne videregives. Ingen har lyst til at sortere andre folks affald, og ingen har lyst til at få bøder pga. forkert sorteret affald.

  • Dagrenovation, dvs. madrester, kaffefiltre og anden "dagligt" affald, der ikke kan sorteres, smides i én af de 4 containere bag ved legehuset.
  • Følgende sorteres:
    • Pap
    • Papir
    • Jern / metal
    • Hård plast
Vi ser frem til, at ovenstående fremadrettet efterleves. Tak.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen Nordre Fasanvej 33 A, B, C

Ingen kommentarer:

Send en kommentar