onsdag den 10. september 2014

Boberg er en Herzogsk digter

Thomas Boberg er ude at vandre lige nu, som Werner Herzog hele tiden siger, at man skal, også i sit manifest:

6. Filmmakers of Cinema Verité resemble tourists who take pictures amid ancient ruins of facts.

7. Tourism is sin, and travel on foot virtue.

Posletten lever op til forventningerne, men virkelighed er altid noget andet end forestilling. Vi har nu gået tre dage i brændende sitrende sol mellem rismarker og majsmarker rismarker og majsmarker langs kanaler og stille dovent vand risen i vand til knæene en sumpbæver der en hvid hejre der et slangeskæl på stien eller på diget, en mand kommer forbi han fisker, men det er frøer, han har syv i kurven, ingen skygge sveden hagler, 10 km 20 km nu mangler der 10 til den næste by hvor vi kan sove, men vi taber tråden i skumringen, afmærkning forvirrende, vi raver rundt i mørket i en tæt sværm af myg, så dukker et mørkt tårn op bag en skov, vi skal forbi endnu en cascina, hundegøen, en af dem kaster sig mod metalporten, endelig når vi ind i Tromolo, en lille mand er der med det samme, han fører os til en anden mand der har hotel, så et vi snart installeret for natten, vi har vist overskredet grænsen for hvad der er morsomt , men italienerne herude er de morsomste og flinkeste mennesker i verden, i restauranten dukker endnu en mand op, han trækker et stempel op og stempler vores credenziali, vi skal op næste morgen og gå til Pavia, en på det tidspunkt utænkelig tanke, han siger der er 30 km til Pavia, så I må stå tidligt op.

Photo: Posletten lever op til forventningerne, men virkelighed er altid noget andet end forestilling. Vi har nu gået tre dage i brændende sitrende sol mellem rismarker og majsmarker rismarker og majsmarker langs kanaler og stille dovent vand risen i vand til knæene en sumpbæver der en hvid hejre der et slangeskæl på stien eller på diget, en mand kommer forbi han fisker, men det er frøer, han har syv i kurven, ingen skygge sveden hagler, 10 km 20 km nu mangler der 10 til den næste by hvor vi kan sove, men vi taber tråden i skumringen, afmærkning forvirrende, vi raver rundt i mørket i en tæt sværm af myg, så dukker et mørkt tårn op bag en skov , vi skal forbi endnu en cascina , hundegøen en af dem kaster sig mod metalporten, endelig når vi ind i Tromolo , en lille mand er der med det samme, han fører os til en anden mand der har hotel, så et vi snart installeret for natten, vi har vist overskredet grænsen for hvad der er morsomt , men italienerne herude er de morsomste og flinkeste mennesker i verden, i restauranten dukker endnu en mand op, han trækker et stempel op og stempler vores credenziali, vi skal op næste morgen og gå til Pavia, en på det tidspunkt utænkelig tanke, han siger der er 30 km til Pavia , så I må stå tidligt op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar