-->Cecilie Lind:
Ragusa,
side 55-67:
"bittert
jeg har ikke noget vigtigt at sige,
alt falder til jorden
strejfer omkring i mørket og bider negle
mens jeg nynner
som en sindssyg
mens jeg kan
lånte fjer og diademer, pynten er mere pynt
end nogensinde før
at tilse den der græder og gide det"
Mads Mygind: Bergamo,
side 55-67:
"klokken er 15:32
et regnskyl rydder gaden
eftermiddagen er under afvikling
jeg er i tvivl om hvor byen hører op.
På museet står der på et håndskrevet
skilt at udstillingen er under ombygning:
ombygningen virker udstillet.
Længe før det bliver aften
er eftermiddagen overstået.
En kvinde trækker en tung duft af parfume
efter sig på gade"
Rasmus Halling Nielsen: Norske
stjerner, side 55-67:
"förmäga burkar i TIDE
formoder i tiden indgår kar
FORM ODER I TID INGÅR KAR
form oder i tid deri kar
FORM ODER I TID DERI KAR
Forrest i tordens ansigt sølvklar
FORREST i jorden FACE ssilver fartyg
slier fattigt, fattigt
S"
Lars Bukdahl: Korshøjen,
side 55-67
"Jeg kan bliver helt desperat af anekdoteløshed, selv om den,
anekdoteløsheden, er bevis nr. 1 på det allestedsnærværende nærvær
Jeg kan huske, at jeg havde stjålet mønter fra ham og min
mor, og at de rullede ud af mine bukser en aften, da han sagde godnat, og han
tog bukserne op eller foldede dem sammen eller noget, og at han var helt stille,
bare sagde, at hvis jeg skulle bruge nogle penge, så skulle jeg bare spørge, og
giv mig, please, en anden anekdote
end den
Jeg fortæller altid, at han støttede mine excentriske karikaturgriller
og en lang række lørdage kopierede de Alfred Schmidt-tegninger, jeg (med gule
ark) markerede i de samlede årgange af Klods-Hans,
på Statsbibliotekets kopimaskine (forhåbentlig er de kopier ikke BRÆNDT!), det
er det, jeg helst fortæller i hele verden, dér, jeg helst vil være tilbage og
være med ham, dér, jeg virkeligst og sødest ER tilbage med ham
Der er foto-anekdoterne, og jeg har fortalt så mange gange,
at jeg var helt vildt pinlig over, at han i London Zoo med glasset imellem
gnubbede næser (NÆSER) med gorillaen (der var også næse-aben i Tintin-albummet Rute 714 til Sidney og skurken Allan,
hvis næse ligner næse-abens (og min/vores))
Når jeg viser dig billeder af ham, vil jeg bare råbe: SER
HAN IKKE RAR UD?, for det synes jeg simpelthen bare, han så meget gør, og det
kan jeg ikke huske, at han var, jeg kan kun huske AT HAN VAR, AT HAN VAR DER,
og at han så pludselig ikke var det, ikke var, ikke var der
Den anekdote, alle andre fortæller, Møllehave og co., er mig
på hans skuldre, mens han forelæser på universitetet, som min mor altid tørt
pillede ned med, at børnehaven holdt lukket, og der var ikke andre options
JEG SAVNER MIN FAR"
