Viser opslag med etiketten Irmaobjekt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Irmaobjekt. Vis alle opslag

tirsdag den 26. juni 2012

Bekymring med hindbærsmag


I går, inden jeg skulle interviewes til Irma Krydderiet forsøgte jeg i butikken at købe min sædvanlige metaldunk med Teisseire--hindbærsaftevand, framboise på poetisk fransk, som var nr. 1 på den "Indkøbsliste", jeg var blevet bedt om at sammensætte, men den var der ikke, dunken, og det er den jo nogle gange ikke af den gode grund, at den er udsolgt, og der ikke er bestilt nye dunke, men jeg lagde mærke til, at der ikke længere var en tom plads til den, og endnu mere ildevarslende, at der ikke var et på hylden fastgjort prisskilt, hvor der stod "Teisseire saftevand hindbær", og der var både lime (som jeg drikker lige nu i mangel af det bedste, og det er OK, sådan klassisk sød-sur limonade-smag, men jo langt, langt fra alt for dybt og intenst søde hindbær) og blåbær (har jeg ikke prøvet) og tranebær (helt, helt forkert, nærmest TØR), men kan det virkelig passe, at Irma som sådan eller bare min Irma, hvilket er slemt nok, har valgt ikke længere at føre præcis hindbærsmagen!!!!!????? Jeg har ikke turdet spørge nede i butikken, men jeg kunne ikke lade være med desperat at nævne det overfor Krydderiet-journalisten, når jeg nu skulle tale om saftevandet, men selvfølgelig har han ikke taget det med i interviewet, sært sted at efterlyse en vare, nej, vel egentlig det helt rigtige sted, men jeg er virkelig, oprigtigt bekymret!

Og her er for distrahere mig selv en tidslinje fra den franske hjemmeside for Teisseire-firmaet, det er en gammel saftevand!

1720 Mathieu Teisseire crée à Grenoble une distillerie fabriquant des boissons à base de fruits et de plantes, dont le célèbre Ratafia, apéritif à base de cerises
1927 Début de la production et de la commercialisation de sirop
1957 Lancement du premier sirop en tube
1959 Teisseire met au point un emballage révolutionnaire : le Bidon Métallique, qui deviendra le symbole de la marque leader des sirops
1971 Construction de l’usine de production de Crolles (38)
1994 Lancement du Premier bidon de forme
2007 Teisseire relance l’innovation sur le marché du sirop.
Lancement des gammes Teisseire 0% de sucre et Tropical
2009 Lancement de la gamme Teisseire Sirop pour le Sport .
2010 Lancement de la gamme Fraîcheur de fruits, au moins 90% de fruits*.
*Jus de fruits à base de concentré.

lørdag den 9. juni 2012

lørdag den 2. juni 2012

Grænseløs hummerkvadrille

NORDIC SEAFOOD

Hel Frossen Maine Hummer

søndag den 6. maj 2012

Op ad muren, Alfred

I Irma kan man købe trylledrik:

KLATRE-MIX

I Irma har grøntsagerne navne

RØDT PEBER
ALFRED OG MARIE

lørdag den 5. maj 2012

Halvt fyldt med tomhed

Glasset på mit skrivebord med det franske hindbærsaftevand af mærket Tesseire, som jeg husker som en særlig luksus i min barndom, måske også dengang købt i Irma, på en af de sjældne ekspeditioner til København, men som jeg nu om dage nyder på hverdagsbasis, og måske derfor, og den ironiske påskrift "Beer! It's your friend!", som, altså glasset, jeg i sin tid forærede min mor, der særdeles nødigt drak øl, og som jeg siden, som en hul boomerang af glas, har arvet, for til syvende og sidst er vitsen altid på mig.

fredag den 27. april 2012

Derfor findes Irma

Fordi man kan købe islandsk slik i form af små, hvide, sukkerovertrukne kugler af chokolade og lakrids, der hedder

PERLUR

og smager lige præcis sådan!

onsdag den 14. marts 2012

Parisiske efterbilleder og -stemmer

- de franskpludrende skolebørn på Værnedamsvej

- den enlige "Lapin" på spring i Irmas køledisk

onsdag den 16. november 2011

Vildt diskrimineret

(fra Irmas frysedisk)

Pillet fasankok

Fasanhøne flået

(men hvad er egentlig værst? at være pillet eller flået? pillet, vil jeg mene)

tirsdag den 1. marts 2011

Spiselig dobbelthed

Du tror, det er en passionsfrugt, du har købt i Irmas frugtafdeling, men når du åbner rygsækken hjemme i dit køkken, viser det sig at være et granatæble.

Og i Lagkagehuset bliver den unge mand bedt om at foretage det litteraturpolitiske valg mellem en fastelavnsbolle og "en klassisk chokoladebolle".

lørdag den 26. februar 2011

Irma-objet trouvé (og efterladt igen)

Hvad lavede et beskidt, uhyggeligt kort, mørkeblåt slips i bunden af indkøbskurven lørdag formiddag?