VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK 3

FORTSAT (fra blogposten nedenfor)

(...)
-->

Mindre, men parallelt opkørte værk-reklamer finder man bag på riv selv og skriv selv og på forsiden/titelbladet af Forlang brochure. En specialitet indenfor værk-reklamen er anmeldercitat-sammmenklippet, i Digte for en daler nr. 1 og 2 er der klip om Digte?, i Teknisk er det muligt om Digte? (de samme) og riv selv. Steens versioner skiller sig ud ved også at inkludere negative citater, et enkelt et (om Digte?): ”Den vil sandsynligvis komme til at kede ([Berlingske Aftens Henning] Fonsmark)”. Og så har han cool nok også fået ros i fagbladet Dansk Reklame: ”Som reklamemand af fag vil De få uanede muntre timer og masser af inspiration ved at eje denne brochure.”
   De rettede reklame-readymades’ optræden er begrænset til én side i Digte? og så de 15 ud af 16 ”sider” (det vil sige minus titelbladets selv-værk-reklame) i det tre gange sammenfoldede A3-indstik på avispapir, der er unikum-udgivelsen Forlang brochure – oprindeligt kreeret som en spøgefuld hilsen til samarbejdspartnerne på Gyldendal, der imidlertid fandt spøgen så god, at de insisterede på, at den kom med som indstik (har Steen fortalt mig).
    Siden i debutbogen, der står placeret i afsnittet ”Sprogting” med genrebetegnelsen ”annonce”, er en faksimile-gengivelse af en reklame med tekst og billede (af en smilende, ung pige, der letpåklædt sidder i skrædderstilling med en flaske i hånden) for læskedrikken ”Prego”, hvor Steen med grov hånd har krydset over og føjet til. Bevaret er den unge piges glade udråb: ”AH! NOGET HELT NYT!” Krydset over er varenavn og varebeskrivelse og føjet til i den nederste rose-remse er digterens fornavn ”Vagn”, så det nu pludselig er ham, der er ”helt anderledes/ er renere og mere fyldig/ er den bedste tørstslukker/ er en herlig opkvikker/ er uovertruffen på bordet/ er frisk ved skov og strand/ er en lækker slap a’ drink// - en smag af sommer året rundt”.

  Samme fremgangsmåde er anvendt i Forlang brochure’s – på nær et Gyldendal-logo og en (uhyggelig) barne-konktur (?) – rene tekstreklamer, bare usynligt og finurligere: I reklamer, nogle gange to-tre på én side, for bl.a. (og vistnok, der er flere tvivlstilfælde) vaskepulver, vaskemaskiner, benzinselskaber, maling, vaskeklude, biler, tandpasta, make-up, morgenmadsprodukter, kameraer, hygiejne-bind, lightere og bh’er er varenavnet hver gang skiftet ud med Digte? (eller Vagn Steens Digte? eller Steens Digte?), ligesom visse andre af tekstens ord er mere eller mindre spøjst ”poetiserede”. Samtlige 15 kostelige sider fortjente at blive citeret, men jeg kan blive nødt til at nøjes med denne:

  ”ØKONOMIEN/ er sikker i hvert DIGT? Tag for eks. den nye samling-64. Den er billig i indkøb og kræver kun lidt vedligeholdelse. Alligevel er den mere produktiv end mange andre større samlinger!/ Økonomien kan forberedes på mange måder. DIGTE? har samme type olie i motor, gearkasse og hydraulisk system. Vil De høre flere interessante kendsgerninger, så ring! Vi sender gerne brochurer og andet materiale.// mangesidigheden bevirker at Steens tekst sjældent blir virkningsløs. Hvert digt? er ”elastisk” så man hurtigt kan sætte det ind i nye læsesituationer. Der findes specialudstyr for mange forskellige anvendelser – ejeren af DIGTE? er fri for at købe subsidiære tekster som ikke kan udnyttes kontinuerligt.// pålideligheden er indbygget i DIGTE? Delene konstrueres, testes og monteres af verdens største specialtilvirker af selvbetjeningsdigte!/ udvalget giver DIGTE?-brugeren mulighed at anlægge det synspunkt som gør læsningen bedst … og som har den fordelagtigste reservekapacitet for kommende opgaver./  service betinger bogens værdi. 92 % af alle reservedele kan leveres på dagen. 56 servicebiler kan med kort varsel opstille ”læsesale i vildmarken”.”

   I titelsidens værk-reklame tager Steen den popkunst i ed, som Nash kun har hån til overs for, brochuren er ”pop i kraft af sin gode sproglige accept/ den bygger på tekster der også ubearbejdet kan betragtes som digte endog metaforiske digte/ den er enkel/ den er sjov så selv blaserte forlæggere morer sig ved frokosten/ den bygger på et enkelt dobbeltsyn på digte og brugsvarer/ på en stormetafor/ den er enkel” I kolofonen til paperbackudgaven af Digte?, 1971, der inkluderer ti af ”siderne” i Forlang brochure, skriver Steen lige ud: ”Vagn er også lidt en læskedrik, digte er også varer”.

   Klart nok (frem)dyrker de rettede reklame-readymades en mere barok humor end de fuldt signerede og autonome poetik- og værkreklamer – som i deres længere stræk nu også kan finde på at udarte – men der er vel mærke tale om en humoristisk accept og ikke en satirisk udlevering: grundlægende tages jævnføringen af digte og ”brugsvarer” for gode varer, og glæden ved at flytte ind i reklamernes sprog-smartness er både ægte og smittende.

   Steens eneste deciderede reklameVÆRKER er Forlang brochure (og børnebogen Kære Falck!) og hulbogen Et godt boldøje, der lige siden den første gang udkom i 1969 har fungeret som digteren visitkort; det er decideret svært at slippe fra et møde med ham uden (endnu) en hulbog i lommen, så på den måde er hulbogen rent praktisk blevet den blivende, kanoniske Vagn Steen-reklame. Den konkretlyriske brødtekst i hulbogen er i en vis forstand bare hullet tværs igennem den; den lille bogstavelige tekst, der står på siderne, fra den ene side på dansk, fra den anden side på engelsk eller andre sprog, er i forhold til hullet en metatekst – ligesom Forlang brochure på sin bagside betegnede sig som ”metadigte til digtsamlingen DIGTE? ” – eller akkurat en reklametekst, når den nemlig begejstret opregner alle en hulbogs fantastiske anvendelsesmuligheder; bogen er en reklame for sig selv, og titlen, Et godt boldøje, dens slogan:
  ”mens jeg læser bogen/ ser jeg/ rundt i stuen og på/ dig// jeg kan se med begge øjne/ li’som i en kikkert/ bøger er som kikkerter/ jeg kan snakke med dig/ gennem bogen// jeg kan hviske ind i/ ørert på dig// jeg kan også/ sætte munden til og/ kysse dig// blir jeg vred på nogen/ kan jeg blæse dem/ et stykke/ bogen bliver et blæsehul// jeg kan vistnok se/ hele verden/ gennem/ bogen/ verden er fuld af/ hullede hemmeligheder// sproget er fuldt af hullede hemmeligheder/ bogen er/ et læse-kikke-snakke-/ hviske-kysse-blæse-hul/ gennem sproget/ ud mod hele verden/ hul i ho’det, siger nogen,/ - et godt bogøje, siger vi”

  Det skønne paradoks er jo så, at den meta-tekst, der skal påprakke os konkretismens mangel på tonefald, selv har et tonefald, nemlig reklamens ivrigt appellerende, og når det går allerheftigst til, sprechstallmeisterens manisk rekommanderende, der stadig sælger varen – og ikke mindst sig selv! - fremragende!

- den originale hulbog

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK 2

FORTSAT (fra blogposten nedenfor)
(...)
-->

For de tidligere 60’eres reklamemænd i den amerikanske tv-serie Mad Men, 2007-2015, er kunsten, fx i form af en digtsamling af NY-poeten Frank O’Hara, og den Greenwich Village-boheme, hvor kunsten dyrkes. en anfægtende distraktion og/eller diverterende fritidsinteresse. For Vagn Steen er situationen omvendt: han er en reklameglad akademiker og digter i et akademisk og litterært miljø, der ser med den største skepsis og foragt på reklamen og al dens kommercielle, amerikanske væsen.
  Den kanoniske litterære tekst om reklame er i 1960’erne stadigvæk Otto Gelsteds satirisk-revolutionære digt ”Reklameskibet” fra 1923, der slutter med, at en revolutionær, der ”ser ud som om almindelig blond dansk student” springer hele den kapitalistiske misere i luften: ”Og midt i i den populære shimmy/ ”Ryst mig til jeg revner”,/ mens en ildmand skræver frem på reklameskibet/ og forkynder en ny sandhed for menneskeslægten:/ OMA ER BEDST/ lyder et brag –”.
  Reklame-satire er en fast rutine hos moderne og modernistiske danske digtere 1950-65, hvad enten de skriver komplekse digtsamlinger eller folkelige revy-komeder som Gris på gaflen og Frihed – det bedste guld. Erik Knudsens digtsamling Sensation og stilhed fra 1958 indeholder et helt afsnit med vrængende ”Markedsanalyser”, bl.a. denne, ”Lionne posante”, fuld af sammensatte reklameord:
  ”- Vi har Skæbner i alle størrelser/ alle prisklasser. Her er/ Skabelon-skæbner/ bomuld, meget praktisk/ Men fruen søger noget specielt/ en eksklusiv Stil-Skæbne/ Hvad mener fruen om denne/ c-mol, føres i farverne [Erik Hansen har et helt særafsnit om eksotiske farve-ord LB]/ rosa, mocca, porcelainsblå/ Eller denne: unikum-unicorn/ et fund af en Skæbne/ moira, morié/ algebraisk, heraldisk/ heroisk kvalitet/ garanteret God-made …/ Fruen ønsker at prøve?/ - klæder fruen fantastisk!”

   Ved siden af Steens Digte? udgav Gyldendal yderligere to eksperimentelle digtbøger i 1964, Klaus Rifbjergs BOI-I-ING ’64 og Jørgens Nashs Det naturlige smil, begge collageværker, Rifbjergs helt, Nashs halvt, begge med reklamer blandt collageelementerne, og begge med en klar satirisk hensigt i deres reklamebrug, her et reklame-popmusik-mash-up ved Nash, ”dræb ikke den høne der lægger guldæg”:
  ”dybmøl mølle maler/ guld-aks mel/ guldkorn forgår/ annoncer består// plante smil/ plante solskin/ købe kød/ kigge priser/ studere kvalitet// grøn delfol/ havde givet hende en ren frisk mund/ og klar stemme”.

  I et forord erklærer Nash lige ud, at ”i modsætning til popkunsten der er ”uengageret positiv” vil jeg ikke bruge et stof som reklamen og massemediernes kulørte hjernevask til at glorificere det bestående samfund men tværtimod satirisere over forbrugerismen konformismen perfektionismen situationismen turismen nashismen og alle umyndiggørende statussymboler/ uuuuuuhhhhhhh”.
  Heroverfor står Steens insisterende ordknappe defensorat for reklameæstetik i Teknisk er det muligt, en reklamereklame:

annoncer er gode
de har appel
de sigter mod en
forbruger
og ti-øren
falder

Hvilket jo er et både æstetisk og praktisk forsvar: Steen kan simpelthen godt lide annoncens enkle, fyndige udtryk i sig selv, men samtidig kan dette udtryks ”appel” helt reelt hjælpe ham med at komme ud over rampen til nye såvel som øvede bogforbrugere med bøgerne og teksterne og den nye, konkrete (bl.a. reklame-inspirerede) måde at skrive dem på (og hjælpe ham til at tjene penge på det, noget som digtere ellers ALDRIG taler om). Og som forsvaret, så praktiseret: På den modsatte side har Steen placeret en rørende enkel reklame for riv selv, med kæmpestore små bogstaver, a la dem på forsiden af kalender-bøgerne, står der:

køv

  riv

selv

Vagn Steens reklame-tekster falder i fire – for de to førstes vedkommende overlappende - kategorier: 1. Poetik-reklamer: Tekster, der - som tekster eller digte i deres egen ret eller som del af en værk-reklame (se denne) - reklamerer for den konkrete/konkretistiske måde at skrive på. 2. Værk-reklamer: Tekster, der - som annoncer i et tidsskrift eller på et postkort eller visitkort (som kontaktannoncen) eller bag i eller indeni en anden bog (som ”køv/ riv /selv”) eller som paratekst udenpå eller indeni selvsamme bog eller som simpelthen 1:1 ordlyden af selvsamme bog (se neden for om Et godt bogøje) - reklamerer for en bog. 3. Rettede reklame-readymades (jf. Marcel Duchamps readymade-kategori: Rectified readymade) Tekster, der er (angiveligt/tilsyneladende) autentiske reklametekster rettet til at være poetik-reklamer og/eller værk-reklamer. 4. Reklame-analyser (som der er én af, ”Et varenavn” i Læsninger, 1967, der skarpt og fintfølende analyserer varenavnet ”snevit”, som sådan og i dets konkrete fremtræden på vaskepulverpakken: ”Ordet Vask trykker ned på de mindre bogstaver i sne. Måske dæmpes hvidheden af det mørkeblå. Men så bliver det videre.”)

   Poetik- og værk-reklamer popper op overalt i (og udenom) Vagn Steens konkrete 60’er-værk, dvs. både i Digte? (med indstikket Forlang brochure), tidsskriftet Digte for en daler 1964-65, postkort-kollektionen 1965, riv selv, skriv selv (der jo ellers er en TOM bog, men på både forside, bagside og indersider florerer reklamerne, de kan ikke stoppes), Teknisk er det muligt, Jeg er ingen digtsamling af Vagn Steen, 1967, Læsninger (der samler op på Steens litterære artikelvirksomhed gennem 60’erne), 1969 og Et godt bogøje, 1969 (og genoptrykt utallige gange). Kun de konkrete børnebøger, 7 stk. 1967-70, går fri, bortset lige fra den sidste, Kære Falck!, der fra starten afslører sig som én stor – kreativ og konkret (alskens faksimiler af ulykkesrapporter etc.) – reklame for Falck.
   I de egenhændige poetik- og værk-reklamer benytter Steen skamløst alle reklametricks i bogen, hvis bogen altså er adjunkt i dansk sprog Erik Hansens Reklamesprog, der som sagt udkommer året efter Digte? Steen er også sprogforsker, cand.mag. på et speciale om orddannelse med forkortelser, hvilket han, i Forlang brochure, gerne reklamerer med: ”DIGTE? opfundet af sprogforsker”.

  Det er oplagt at se Steens digteriske reklametekster og Hansens letlæste fagbog som parallelle indsatser til fordel for et mere åbent og fordomsfrit blik på innovationerne i det af Gelsted og co. dæmoniserede reklamesprog; Hansen henviser endda implicit til Steen allerførst i bogen, da talen er om typografiske ”Alarmsignaler”, jfr. også Steens lange udredning om de valgte skrifttyper i kolofonen til Digte?:
  ”Ligesom reklamen altså benytter en typografi og et skriftvalg, der henleder læserens opmærksomhed på bogstaverne, benytter den ofte sproget på en sådan måde, at læseren tvinges til at lægge mærke til selve ordene og ikke blot deres indhold – en bestræbelse der i øvrigt minder stærkt om den såkaldte konkrete poesi.”

  Kun i sin bogs sidste afsnit, om ”Reklamens verdensbillede” bliver Hansen – rimeligt nok! – lettere ideologikritisk; i de fire afsnit, der går forud, ”Ordene i grænselandet” (om uortodoks ortografi, rim, ordspil bl.a.), ”Skjulte mønstre” (om kompakt og opløst syntaks bl.a.), ”Appellen” (om besjæling, imperativer, direkte henvendelse til et ”De” bl.a.), ”Argumentation og suggestion” (om adjektiver, imperativer, konjunktiver bl.a.), går han svalt analytisk og nysgerrigt til værks.

  Blandt de tricks, Steen er særligt glad for, kan nævnes rim, bogstavrim, ordspil, gentagelser, parallelismer, krydsfigurer, direkte henvendelser, dvs. de mere poetiske og gøglende, for ikke at sige kulørte effekter, og så holder han bestemt ikke igen på adjektiverne, ellers ville han også være en dårlig reklamemand.

  Sidste afsnit, ”Sproghandlinger”, i den særdeles velordnede debut både indledes og afsluttes med serier af poetik-reklamer, genrebetegnet ”forsøg”, her er én fra den afrundende sværm:

ikke sangbart men       gangbart

ikke polyfont men       polygont
ikke symboler men          ymten
ikke metaforer men              ord
ikke spændinger men vendinger
ikke tonefald men             knald
ikke program men             kram
ikke mig men                        dig

Langt mere heftigt oppe at køre (på lakridserne) er den værk-reklame, der på baggrund af et kæmpe spørgsmålstegn, hvidt på sort, fylder hele bagsiden ud, her nederste halvdel:
  ”DIGTE? er alle slags sprog med fornavne efternavne forlyde ind/ lyde vokaler tabeller alfabeter stedord tegn  DIGTE? har skæve/ krøllede fine filede vendte manglende gamle nytegnede slidte/ bogstaver DIGTE? har ord De altid har set og ord De aldrig har/ set DIGTE? er skrevet for åbne aktive handlende læsere DIGTE?/ er ikke tekster med udråbstegn DIGTE? er digte hvis De vil læ/ se dem sådan DIGTE? kan læses af mange DIGTE? kan læses af/ alle DIGTE? har tekster i linier i spalter i blokke i former i møn/ stre i skrålinier DIGTE? har fastord og løsord mobilord DIGTE?/ har helord og halvord og modord og medord DIGTE? har rem/ ser og sprogspil og opper DIGTE? er spejle annoncer bølger ord/ elastikker tændstikker ure DIGTE? er sproghandlinger og handlingssprog DIG/ TE? er tilfældige tekster DIGTE? er kontrollerbare tekster DIG/ TE? er tonefaldsløse DIGTE? er ikke-symbolske ikke-kryptiske/ ikke krisebestemte ikke-pompøse
(...)
FORTSÆTTES

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK 1

(min artikel om Vagn Steens reklamepoesi og poesireklamer til A Cultural History of the Avant-garde in the Nordic Countries, 2016 (hvor den står på engelsk; stor tak til fordanskeren Marianne Ølholm - jeg var ikke til megen hjælp, og hverken VS eller jeg oversættes nemt)

-->

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK
Vagn Steens reklamer for sig selv og konkretismen 1964-1969

Af Lars Bukdahl

I 1965, året efter sin debut med Digte?, Danmarks første konkret-digtsamling, producerer Vagn Steen til eget brug 7 postkort med konkretistiske digte + i samme format ”et annoncetekstdigt af Vagn Steen”,  som skrevet står på bagsiden, ”som også er et visitkort når adressen (Tvedhuse pr. Tranehuse), telefonnummeret (Glæsborg 204, kaldenr. 063-82211) og gironummeret (103228) er tilføjet”. Selve annoncetekstdigtet står skævt på forsiden i en kort spalte som en udklippet kontaktannonce og lyder, kontaktannonce-parodisk, således (teksten er med få, små ændringer optrykt i Teknisk er det muligt, 1967): 

Læs min nye bog. Der er ingen
grund til at vi hver for sig savner
en partner, når vi sammen kan fin-
de den lykke, vi begge længes ef-

ter. Jeg er forfatter, 37 år, har
grønne øjne, kløft i hagen og lyst
hår, interesserer mig for malerier,
sprog, udtryksfuldhed, natur, rejser,
og samsnak. En kærlig og trofast
ung læser er mit største ønske. Vil
du opfylde det? Evt. mere varigt
forhold. Henvendelse gennem Bor-
gens Læseskabsbureau, Gl. Konge-
vej 124, København V, tlf. EVa 2041
Bestilt gerne mine nye kalender-
digtsamlinger ”riv selv” til 7,75 og
”skriv selv” til 2,25 og forudbestil
”kalender 66”, som kommer om et
år til rimelig pris.

Eller parodisk og parodisk – faktisk peger Steen jo ikke fingre af kontaktannonce-skabelonen, men låner eller approprierer den, i al venlig accept og legesyg oprigtighed, til at reklamere for sine bøger (kalenderdigtsamlingene riv selv og skriv selv ligger klar til publikation i 1965, men udkommer først 1967, en tredje kalenderdigtsamling ser ikke dagens lys, men ville sandsynligvis have delt indhold med Teknisk er det muligt).
  Stilen er omhyggeligt holdt inden for kontaktbogs-skabelonen: Enkle, banale kvaliteter enkelt, banalt udtrykt. De to største brud (inden den egentlige forlags- og bogannoncering) er interessen ”udtryksfuldhed” og så den sammensatte neologisme ”samsnak” (lummert ligedannet med ’samleje’), der ekkoer Steens interesse for og appropriering af kommercielt reklamesprog, hvor den slags konstruktioner er meget yndede.
  Jf. afsnittet om ”Sammensatte ord” i Erik Hansens bog Reklamesprog fra akkurat 1965, der fremhæver det iøjnefaldende i ”at reklamesproget skaber mængder af nye gloser, som virker overordentligt komprimerede: sammensætningernes led søges trængt sammen til helt nye helheder – meget ofte efter principper, som er ukendte eller lidet benyttede i anden sprogbrug, bortset fra dog navnlig den moderne lyrik./ Sommerfast chokolade (tryksag) er chokolade, som ikke bliver blød i varmen og derfor er velegnet til sommerslag” Han oplister en lang række andre eksempler, bl.a. ”ganggod, gå-tør, grundren, rengøringsrobust, vaskeaktiv”. 
  Sådanne sammensatte ord finder man overalt i Vagn Steenst konkretistiske oeuvre 1965-69: handlingslæsere, læsehandlinger, tingssprog, sprogting, fastord, løsord, mobilord, handlingsord, ordhandlinger, sproghandlinger, handlingsprog, selvbetjeningstekster, læser-automatic, ordpleje, sprogbehandling, ordkraft, reklamedigte, digtreklame, sprogappetit, læsegear, læseprogram, handlingstekster, teksthandlinger, sprogdemonstrationer, spontanhonorarer, medriver, medskriver, kradsord, krillerord, krasserord, ord-belysning, tone-impulser, sprog-fiduser, gestus-rytmer, henånde-toner, impulsiv-tale, eksplosiv-ord (de sidste syv ord udgør, stablet oven på hinanden, deres egen tekst i riv selv), hænge-på-væggen-bog, læserskrivere, ordglad, skriveglæde, aktivlæser, demokratmodernisme, tekstsituation, tekstrevolution.

    Alle ordene er positive betegnelser for, hvad Steens tekster og bøger mener at være og indeholde og forårsage, flere af dem bruges flere gange, nogle få rigtig mange gange, eksempelvis sproghandlinger (visse ord stilles i modsætning til ligedannede, negative neologismer, overfor aktivlæsere står fx passivlæsere, der læser aristokratmodernisme, ikke demokratmodernisme), og herved adskiller de sig stærkt fra de parallelle konstruktioner i ”moderne [= modernistisk LB] lyrik”, som nemlig vil være udtryk for en kompleksitet – sammensatte ord fra første side i Jess Ørnsbos Myter, 1964: bedragerorganet, skuldertapeter, barometerkrop – hvor Steen går efter slagkraftig og koncentreret enkelhed. Hvad Erik Hansen siger om ’sommerfast’, gælder også for Steens reklameord:
  ”Ved at bruge nydannelsen sommerfast opnås en virkning allerede i kraft af, at ordet er nyt. Læseren slutter let fra nyt ord til ny vare, noget den definerende bisætning ”som ikke smelter i sommervarmen” aldrig ville få ham til; denne sætning kan jo formentlig med samme ret anvendes på adskillige andre produkter. Sommerfast kan således – i det mindste for en tid – bruges som en slags uofficielt varemærke, idet ordet vil bliver associeret med ét bestemt fabrikat.”
   Eller ét bestemt forfatterskab, Vagn Steens, og én bestemt litteraturretning, konkretlyrik. De egentlige varemærke-ord er endnu mere koncentrerede og ofte dannet – med Humpty Dumptys term, da han i Through the Looking-Glass analyserer nonsens-eposset ”Jabberwocky” – som portemonnæ-ord: sammensmeltninger af et eller flere ord; et klodset eksempel fra Erik Hansens bog: gulv-produktet Villanyl, sammensat af villa og vinyl. Og Vagn Steens yndlingsord for sit poetiske projekt, udviklet i forbindelse med skriv selv, er netop et sådant portemonnæ-ord og dermed selve Vagn-varemærket: SKRIVSEL, en sammentrækning af ’skriv og ’selv’, der meget elegant associerer direkte til ’trivsel’ (tvillingeordet RIVSEL var for snævert sammenknyttet til rive-konceptet (der er 11 digte for meget, vælg selv hvilke og riv dem ud) i riv selv til på samme måde at slå an).

(...)
FORTSÆTTES



(originalen er hvid selvfølgelig)