Jeg finder mig selv betænkeligt læselig

- ikke bare hver uge i WA, inkl. i dag, hvor jeg kun har én anmeldelse med, urimeligt minimal, af 2 rimbøger - det rimer nu til ugleblæst (skriver jeg fx ikke) - men også i forordet til det herligt monstrøse bind med All opfindelserne, Storm P.'s selvfølgelg, som jeg netop har hjemslæbt 5 frieksemplarer af: jeg forsøger af alle ordknappe kræfter at være koncis og to the point; som var teksten en forbandet PH-lampe, der ud i egen formening er ren funktionel sirlighed, selvom den ikke lyser op for fem flade ører, i stedet for akkurat en velsignet Storm P.-maskine, der med stort, absurd udpindet besvær udmærket ved, at den kun virker - som fx labyrintisk lyseslukker - på papiret.

Steamfunk

Prøv vores 1700-tals-maskiner

læste jeg på møntvaskeriets vindue,

og det stod der jo sikkert ikke,

men jeg forestillede mig straks

sådan nogle kæmpestore, livsfarlige dampmaskiner,

a la Storm P.s første maskiner i Klods-Hans,

indhyllet i de onde dampe fra Elefantmanden,

der slet ikke står inde i møntvasken,

men i en hemmelig del af Fælledparken,

ejet og bevogtet af Frimurerne,

som en kulminetunnel inde i møntvasken,

leder hen til -

dem vil jeg gerne prøve.

Maskindigt / digtmaskine

af Francis Picabia - bare fordi jeg lige faldt over det:

2 for syge cyklister

Jeg sammenligner i mit forord Storm P-maskiner med Picabias maskinbilleder og med Duchamps Store Glas, men ikke alle Storms doodle-syrede cykler (hvoraf mange etiketteres "opfindelser" i de 6 årbøger med samme) med Duchamps ur-readymade, cykelhjulet, og hans lille tegning af en lille cykelrytter på et nodeark, det gør jeg så her (og jeg skal nok få skrevet min kontrafaktiske kortroman, Who's Your Dada?, om et natligt møde på en bænk i Central Park mellem Marcel og Storm i 1920 - inden 2020 ...):

Questionaire mellem maskiner

Jeg er lidt rundt på sofaen her mellem, jeg har skrevet forord til Storm P's samlede opfindelser (fra en ende af OVERSKRIVER jeg samtlige tidl. museumsdirektør og førende Storm-sentimentalist Jens Bings forord med højt og blæksort skum!), og jeg skal skrive begejstret WA-anmeldelse af Ida Marie Hedes fantastisk sært gnistrende, nye bog Det kemiske bryllup, selvom akkurat det udsyret maskinelle er noget, opfindelserne og bogen har tilfælles, hovedpersonen/personerne hos Hede, Søstrene Genesse og Caresse, der af og til smelter sammen til én person, Jeunesse, fødes på første side af en gigantisk, gammel højttaler fx. Her er til sammenligning - og som overspring for mig i min rundtossethed - en række spørgsmål fra ca. midtvejs i bogen (som dens bidrag til tidens spørgsmålslitteratur, Aymo-Boot, Frank og co.) fulgt af en klassisk Storm P-maskine:

findes der er et symbolsk jeg og et kødeligt jeg?
findes det materielle, når vi lukker øjnene?
er snublen et billede på, at vi altid er i bevægelse?
overhaler vi os selv
er vi det mest forførende pattedyr?
bliver vi trykket mod bunden?
er bunden utopisk, ukrudtsbefængt?
ruller vi os i det fornedredes krydderurter?
er vi menneskelige snacks?
er vi os selv, idet vi er flere?
er samfundet mere genrøst end dets svageste?
er svagheden en pynt?
vil den samle sig til en olm, sukkerfyldt kugle?
vil de unge komme løbende ind fra gaderne med seneste, indsunke kroppe, med ildkugler, pilespidser, sabler og dybsorte tænder?

Og kan I gætte, hvordan den næste sætning i bogen lyder?

Nej, det kan I garantrisset ikke, her er den:

Margrethe Vestager filer sine negle.

Pølse, der springer, og pølse, der ikke

Henrik Nordbrandt i kapitlet om spøgelser i den nye samtalebog (Jens B og jeg fik et fælles, ustyrligt grineflip, da jeg læste stykket op i telefonen)

Jeg sad på en bar i Spanien og bestilte en Chorizo infierno, dvs. en pølse, der bliver overhældt med cognac, hvorefetr der bliver sat ild til den, og så spiser man den. Vi sad fire mennesker og drak af nogle fine tynde sherryglas. Chorizopølsen røg op i luften og lige ned i et af glassene. Der noget der sker engang i et årtusind, allerhøjest. Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt som det med spøgelsesbilen. Det kan god forklares rent fysisk, at en pølse kan gøre sådan, men det er ret usandsynligt.

Og en "opfindelse" af Storm P. (som jeg faldt over LIGE EFTER jeg havde læst om Nordbrandts springende ildpølse, også et SÆRT TILFÆLDE!):



MAGNETISK NONSENS. For at imødegaa Professor Lammelaars Paastand, at Spegepølser er magnetiske, har vi som vist paa Fig. fremstillet et Apparat, som ganske gør det af med L.'s Teori. Det viste sig, at Spegepølsen overhovedet ikke reagerede paa nogen Vis, men tværimod viste stærk Uvilje mod at lade sig paavirke af noget som helst. Professorene Dallerhik, Jensen Hup, Olemand og P.H. Flødeskæg var tilsagte for at bevidne dette. At der skulde være gaaet et Lys op for L. er kun et Forlydende.

Vindstille Z-maskine

Jeg skulle låne 5 bind med Storm P.-maskiner på Hovedbiblioteket og faldt i staver over mulighederne på skærmen ved lånemaskinen:

LÅN
STATUS
FORNY ALT
TIL AFHENTNING

Jeg var meget fristet af de to sidste muligheder, at forny simplethen alt og helt enkelt bare blive afhentet, men trykkede på LÅN og blev så beordret til at lægge alle mine bøger i 1 bunke på maskinen (tidligere havde børnebibliotekaren CHIPPET!? de 3 bind, hun havde hentet i magasinet (hvor de bøger, jeg skal låne, altid ligger; kunne jeg ikke få et særligt magasin-lånekort med adgang til en særlig magasin-indgang? - det ville også være lettere for alle de bibliotekarer, jeg hele tiden sender af sted ned ad trapperne)) og Hokus Pokus! registreredes de 4 opfindelses-bøger på 1 gang, men ikke den 5., som jeg havde et forfærdeligt besvær med at identificere, fordi alle bøgerne hed noget med Storm P. og maskiner, hvilket tilsammen tog mere tid, end det ville have gjort at scanne dem hver for sig, den maskine kunne Storm have konstrueret kompleksere effektivere!