Efter at at have været formeligt forfulgt af bistroer i Paris går man lige ind og spiser frokost på, hvad man for sent opdager er en forpulet københavnsk og med parisisk målestok virkelig kedelig bistro, Sebastopol på Skt Hans Torv, som jo ikke bliver mindre bistro af, at man drikker hvedeøl til charcuteritallerkenen -
fra Placebo-sangen "Drag" hørt fra rigtige højttalere i aften:
You're always ahead of the game
I drag behind
You never get caught in the rain
When I'm drenched to the bone every time
You're the first one to swim across the Seine
I lag behind
Viser opslag med etiketten Paris maintenant. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Paris maintenant. Vis alle opslag
lørdag den 17. marts 2012
torsdag den 15. marts 2012
60'er-neon slår 80'er-neon any day
- selv og især når den er bøjet i 80'erne:
På en væg i et meget tomt og koldt lokale i Gallerie Nikki Diana Marquardt på Rue Turenne hang det fineste, YNDIGE OG MUNTRE stykke minmalistiske lyskunst af Dan Flavin, dateret og tilegnet galleristens datter Charlotte 1987 - som ville have set så meget bedre ud på forsiden af min debutbog fra samme år end dét dér cykelhjul af Duchamp, som jeg hilste på i endnu en udgave på Pompidou, og som jeg stadig holder enormt og hypnotiseret af, det er ikke for det - det er bare fordi, den lille neon var så helt utroligt FIN, se bare her:
Den amerikanske minimalist og lyskunstner Dan Flavin har (synlig, eksplicit) betydning for dansk litteraturhistorie derved, at det er et foto fra hans udstilling ”Dan Flavin: alternating pink and gold” på Museum of Contemporary Art i Chicago, 9. december 1967 – 14. januar 1967, der (som fortjenstfuldt opklaret af Thomas Hvid Kromann) pryder forsiden af Hans-Jørgen Nielsens 'Den mand der kalder sig Alvard'-
På en væg i et meget tomt og koldt lokale i Gallerie Nikki Diana Marquardt på Rue Turenne hang det fineste, YNDIGE OG MUNTRE stykke minmalistiske lyskunst af Dan Flavin, dateret og tilegnet galleristens datter Charlotte 1987 - som ville have set så meget bedre ud på forsiden af min debutbog fra samme år end dét dér cykelhjul af Duchamp, som jeg hilste på i endnu en udgave på Pompidou, og som jeg stadig holder enormt og hypnotiseret af, det er ikke for det - det er bare fordi, den lille neon var så helt utroligt FIN, se bare her:
onsdag den 14. marts 2012
Parisiske efterbilleder og -stemmer
- de franskpludrende skolebørn på Værnedamsvej
- den enlige "Lapin" på spring i Irmas køledisk
- den enlige "Lapin" på spring i Irmas køledisk
Gibert Jeune er ikke en københavnsk boghandel
Litteratur(E) som en i sig sig selv fragmenteret fragmentationsbombe, der sprænger en boghandel i gule stumper og stykker i indtil flere etager hver - au revoir til den herlighed!
tirsdag den 13. marts 2012
Bistrobister
Én ting er, at bistroerne ligner bistroer på en prik, men de restauranter, der ikke ligner bistroer, selv de dyreste og chikeste, afslører sig hele tiden som i realiteten også bistroer med uendelige variationer og camoufleringer af steak frites på menuen - hele dagen i dag gik med at finde en restaurant, der ikke i virkeligheden var en bistro, det lykkedes naturligvis ikke, glimrende mad og vin på den omsider udvalgte, men ingen tvivl om dens fundamentale bistroidentitet, og i aften kommer der heller ikke til at være nogen vej uden om
at parkere sin mistro på en bistro.
at parkere sin mistro på en bistro.
En omvendt gade
Det er ligesom med bøger, tror jeg nok, hvis man først én gang har fået vendt en gade forkert, og det er tilfældet med gaden, jeg bor på, Rue Turenne, så kan man ikke vende den rigtigt igen - når jeg er sluppet fri af gaden, har jeg fuldstændig styr på, hvad der er op og ned, frem og tilbage, men lige så snart jeg entrer den igen, går det uhjælpeligt galt, jeg kan ikke stå på den og få den til at vende korrekt, det er en totalt forhekset fornemmelse, og det bliver endnu værre, hvis jeg bruger kortet til at få styr, det er som om, kortet, der ellers gør mig så kriblende tryg - tænk hvis jeg kunne læse mig gennem livet, som jeg med et bykort læser mig igennem en by! - vender sig mod mig, nej, vender mig mod sig i en målrettet, djævelsk indfoldning, nej, udvending.
Tour Eiffel bogstaveligt besunget
- fra metrodigteren Jacques Joues antologi Poemes de Paris. Un anthologie à l'usage des flaneurs, købt i boghandlen Librairie La Hune 23:30:
LA FOLIE FERRIFÈRE LOUÉ À LA LETTRE
Tare ou folie?
Fete ou réalité?
Fleur futile ou fatuité fatale?
Il fallait etre fou, fou à lier:
tout attitré et outillé,
le ferrailleur fertile et farfelu la fit,
fruit air et fer,
fille toute à lui.
Filet troué,
tole filetée,
elle fuit, effilée,
frele et forte
altière et fière.
Toute affrétée,
rituelle,
elle attire la foule;
et au faite, alerte! foutue trouille!
Elle flétrit?
Tire-lui l'oreille ou effleure-lui l'orteil
et elle aura le fou rire.
Elle a l'air falote?
Frole-la, farfouille-la et elle ralera,
elle furètera, et elle frétillera:
l'oeil froufroute e l'aile folatre.
Elle rouille?
Frotte-la, il faut la faire reluire:
elle rutilera,
et au litre, oui, oui, au litre la filoute,
elle foutera le fiel
où l'alouette tire-lire
et òu file la tourterelle.
Olivier Salon
LA FOLIE FERRIFÈRE LOUÉ À LA LETTRE
Tare ou folie?
Fete ou réalité?
Fleur futile ou fatuité fatale?
Il fallait etre fou, fou à lier:
tout attitré et outillé,
le ferrailleur fertile et farfelu la fit,
fruit air et fer,
fille toute à lui.
Filet troué,
tole filetée,
elle fuit, effilée,
frele et forte
altière et fière.
Toute affrétée,
rituelle,
elle attire la foule;
et au faite, alerte! foutue trouille!
Elle flétrit?
Tire-lui l'oreille ou effleure-lui l'orteil
et elle aura le fou rire.
Elle a l'air falote?
Frole-la, farfouille-la et elle ralera,
elle furètera, et elle frétillera:
l'oeil froufroute e l'aile folatre.
Elle rouille?
Frotte-la, il faut la faire reluire:
elle rutilera,
et au litre, oui, oui, au litre la filoute,
elle foutera le fiel
où l'alouette tire-lire
et òu file la tourterelle.
Olivier Salon
Mode er og bliver en écriture
Navne på tøjbutikker på Boulevard St. Germain, hvor jeg trygt klichéfuldt drak Ricard på Café de Flore:
INFINITIF
APOSTROPHE
INFINITIF
APOSTROPHE
mandag den 12. marts 2012
Auteur at work!
Alle billederne og skulpturerne og installationerne og readymade-replikaerne blegnede på et øjeblik, da jeg opdagede, at den excentriske, canadiske auteur Guy Maddin stod i kælderen på Pompidou og som led i projektet "Spritisme" filmede endnu en fremmanet/-hypnotiseret rekonstruktion af en forsvundet eller "aldrig realiseret" stumfilm (fuck The Artist, som jeg ikke har set, Maddin er den sande 21.århundrede-stumfilmsinstruktør, jf. Archangel og Careful og YouTube-klassikeren The Heart of the World) den 16. ud af 17, danske George Schneevoigts "Gardner Boy Sought" med følgende handling:
Lorsque son amant jardinier quitte le Baron Pappenheim en pleine nuit, le replongeant ainsi dans sa lourde solitude, celui-ci, meurtri, s'empresse de dépêcher une missive afin de retrouver celui qui raviverait sa flamme: "Recherche garçon jardinier".
Midt inde i en primitiv filmkulisse foran en rød, hallucinatorisk bagprojektion instruerede Maddin, gråskægget og semibamset, en ældre skuespiller, jeg ikke kendte (blandt de medvirkende har været Geraldine Chaplin, Udo Kier og Charlotte Rampling), i at vende sit hoved langsomt og majestætisk - og jeg synes, det var temmelig vildt, fordi hvornår ser man ellers en auteur I FÆRD MED AT INSTRUERE? Jeg har set David Lynch og David Cronenberg gøre publicity og fået Lynchs autograf, men det her er så meget vildere - det må være ca. ligesom dengang min fars gamle ven Johannes H. Christensen så Hitchcock instruere, var det Torn Curtain?, i København, her ser man mig se:
Det var også fint og fedt her næste dag at se Tim Burton-udstilling med masser af filmrekvisitter og originaltegninger, herligst af de mest finurlige monstre, på Cinematheque Francaise, men på ingen måde det samme, heller ikke hvis vi faktisk var stødt ind i Tim, som var forbi på Master Class for nogle dage siden, fordi det vildeste i verden er at se en auteur auterisere - her er min hånd ved siden af Edward Scissorhands hånd, sådan ser en auteurhånd ud:
Lorsque son amant jardinier quitte le Baron Pappenheim en pleine nuit, le replongeant ainsi dans sa lourde solitude, celui-ci, meurtri, s'empresse de dépêcher une missive afin de retrouver celui qui raviverait sa flamme: "Recherche garçon jardinier".
Midt inde i en primitiv filmkulisse foran en rød, hallucinatorisk bagprojektion instruerede Maddin, gråskægget og semibamset, en ældre skuespiller, jeg ikke kendte (blandt de medvirkende har været Geraldine Chaplin, Udo Kier og Charlotte Rampling), i at vende sit hoved langsomt og majestætisk - og jeg synes, det var temmelig vildt, fordi hvornår ser man ellers en auteur I FÆRD MED AT INSTRUERE? Jeg har set David Lynch og David Cronenberg gøre publicity og fået Lynchs autograf, men det her er så meget vildere - det må være ca. ligesom dengang min fars gamle ven Johannes H. Christensen så Hitchcock instruere, var det Torn Curtain?, i København, her ser man mig se:
Det var også fint og fedt her næste dag at se Tim Burton-udstilling med masser af filmrekvisitter og originaltegninger, herligst af de mest finurlige monstre, på Cinematheque Francaise, men på ingen måde det samme, heller ikke hvis vi faktisk var stødt ind i Tim, som var forbi på Master Class for nogle dage siden, fordi det vildeste i verden er at se en auteur auterisere - her er min hånd ved siden af Edward Scissorhands hånd, sådan ser en auteurhånd ud:
Sonetblokade
Pablo Llambás' Monte Lema
blokerer for, at jeg kan fort-
sætte min praksis med at skrive
løse rejse-sonetter, selvom
jeg kom først, selvom ingen
kommer først med noget som
helst, og foreløbig har jeg
heller ikke så meget andet at
sige end at Paris i marts er
helt utroligt Parisagtigt og
bedste forstand martsagtig,
dvs. smuk og mild og umis-
kendelig, og særligt er bistroerne
ekstremt umærkeligt bistroagtige
blokerer for, at jeg kan fort-
sætte min praksis med at skrive
løse rejse-sonetter, selvom
jeg kom først, selvom ingen
kommer først med noget som
helst, og foreløbig har jeg
heller ikke så meget andet at
sige end at Paris i marts er
helt utroligt Parisagtigt og
bedste forstand martsagtig,
dvs. smuk og mild og umis-
kendelig, og særligt er bistroerne
ekstremt umærkeligt bistroagtige
søndag den 11. marts 2012
lørdag den 10. marts 2012
Og så ankommet i Paris
Strømmen gik ud på det halve Vodroffsvej, lige da jeg skulle proklamere, at jeg tog af sted, men den fungerer her på Rue de Turenne, hvor jeg netop er ankommet, heureusement.
Abonner på:
Opslag (Atom)
