Ubankerot auteur brat til stede

Jeg var inde i Dagmar for at se græske Yorgos Lanthimos' debutfilm Kinetta - jeg har lige anmeldt hans tredje film, Alps, til 5 stjerner for Ekko, pænt hypnotiseret; film nr. 2 er nyklassikeren Dogtooth - og pludselig stod instruktøren der selv i al skægget venlig- og skælmskhed og bød velkommen til filmen, som er en stærkt anti-narrativ og fordrømt: personer i en spøgelsesferieby har underlige, mere eller mindre iscenesatte relationer og konflikter med hinanden (hvor film nr. 2 og nr. 3 sætter fordrømtheden i spil med en skarp og gal finurlighed) og efter en god middag også lettere søvndyssende, jeg faldt i hvert fald hen et par gange eller tre, men det var faktisk en fin måde at se filmen på: sammenflydende med min egen anti-narrative søvnbevidsthed, og vågnede først for alvor op, da filmen var færdig og Yorgos stod foran lærredet igen og tålmodigt svarede på folks spørgsmål; han var aldrig tilfreds med sine film, og hvis han skulle lave Kinetta igen, ville den sikker "fail in new way", til slut sagde han for sjov, at nu skulle vi se filmen én gang til, men gad vide, om det ikke var det, jeg gjorde i nat; da jeg for et øjeblik siden så traileren, var der glimt (fra badeværelset fx), jeg huskede fra mine drømme, men ikke fra filmen ... :

Auteur at work!

Alle billederne og skulpturerne og installationerne og readymade-replikaerne blegnede på et øjeblik, da jeg opdagede, at den excentriske, canadiske auteur Guy Maddin stod i kælderen på Pompidou og som led i projektet "Spritisme" filmede endnu en fremmanet/-hypnotiseret rekonstruktion af en forsvundet eller "aldrig realiseret" stumfilm (fuck The Artist, som jeg ikke har set, Maddin er den sande 21.århundrede-stumfilmsinstruktør, jf. Archangel og Careful og YouTube-klassikeren The Heart of the World) den 16. ud af 17, danske George Schneevoigts "Gardner Boy Sought" med følgende handling:

Lorsque son amant jardinier quitte le Baron Pappenheim en pleine nuit, le replongeant ainsi dans sa lourde solitude, celui-ci, meurtri, s'empresse de dépêcher une missive afin de retrouver celui qui raviverait sa flamme: "Recherche garçon jardinier".

Midt inde i en primitiv filmkulisse foran en rød, hallucinatorisk bagprojektion instruerede Maddin, gråskægget og semibamset, en ældre skuespiller, jeg ikke kendte (blandt de medvirkende har været Geraldine Chaplin, Udo Kier og Charlotte Rampling), i at vende sit hoved langsomt og majestætisk - og jeg synes, det var temmelig vildt, fordi hvornår ser man ellers en auteur I FÆRD MED AT INSTRUERE? Jeg har set David Lynch og David Cronenberg gøre publicity og fået Lynchs autograf, men det her er så meget vildere - det må være ca. ligesom dengang min fars gamle ven Johannes H. Christensen så Hitchcock instruere, var det Torn Curtain?, i København, her ser man mig se:

Det var også fint og fedt her næste dag at se Tim Burton-udstilling med masser af filmrekvisitter og originaltegninger, herligst af de mest finurlige monstre, på Cinematheque Francaise, men på ingen måde det samme, heller ikke hvis vi faktisk var stødt ind i Tim, som var forbi på Master Class for nogle dage siden, fordi det vildeste i verden er at se en auteur auterisere - her er min hånd ved siden af Edward Scissorhands hånd, sådan ser en auteurhånd ud: