Parisisk eftersmag og -klang

Efter at at have været formeligt forfulgt af bistroer i Paris går man lige ind og spiser frokost på, hvad man for sent opdager er en forpulet københavnsk og med parisisk målestok virkelig kedelig bistro, Sebastopol på Skt Hans Torv, som jo ikke bliver mindre bistro af, at man drikker hvedeøl til charcuteritallerkenen -

fra Placebo-sangen "Drag" hørt fra rigtige højttalere i aften:

You're always ahead of the game
I drag behind
You never get caught in the rain
When I'm drenched to the bone every time
You're the first one to swim across the Seine
I lag behind

Bistrobister

Én ting er, at bistroerne ligner bistroer på en prik, men de restauranter, der ikke ligner bistroer, selv de dyreste og chikeste, afslører sig hele tiden som i realiteten også bistroer med uendelige variationer og camoufleringer af steak frites på menuen - hele dagen i dag gik med at finde en restaurant, der ikke i virkeligheden var en bistro, det lykkedes naturligvis ikke, glimrende mad og vin på den omsider udvalgte, men ingen tvivl om dens fundamentale bistroidentitet, og i aften kommer der heller ikke til at være nogen vej uden om

at parkere sin mistro på en bistro.