Ikke folkets ansvar

Det er ikke, som jeg er kommet til at skrive i avisen i dag, fordi de har haft ansvaret så frygtelig mange gange før, People's Press, der har udgivet Benn Q. Holms frem mod bevidstløshed stadig mindre sindsoprivende roman De levende og de døde, men det gode, gamle taberforlag Lindhardt & Ringhof, der ellers lige havde fået ære af Merete Pryds Helles stolt intense og ikke kun i titlen faktisk FOLKELIGE roman Folkets Skønhed. Forlaget holdt fælles reception for Q. Holms og Pryds Helles romaner i går og tænk, hvilken akut skizofren gæst med sådan et - hvad hed han nu? - JONAH HEX-ansigt, jeg ville have været ved den shindig!

Dårlige anmeldelser giver gode annoncekroner (Marmornote 1)

Nanna Gouls hårde anmeldelse af Benn Q. Holms nye roman Manden i glasset, som jeg som gammel Q. Holm-læser uden videre stoler på, altså anmeldelsen, har resulteret i en halv sides stor annonce for roman domineret af en sortklædt, resigneret Benn Q. - og det er da et NYT argument for hårde, onde, dårlige, negative anmeldelser: de generererer annoncekroner fra loyalt, trodsigt, damagecontrollende forlag! - der så battler med sidens anden (og bedre!) halvdel, som er min alt andet lige glade anmeldelse af Amalie Smiths nye roman Marble illustreret med et af Gladiators skønne pressefotos, hvor Amalie tilsyneladende har tabt sin bog på Mars og kigger u-undskyldende op på en marsbo/astronaut; og den kamp vinder Marmor + Smith jo nemt og helt gratis (på sin side har Q + bog 4 hjerter fra Politiken, 4 stjerner fra Dagbladenes Bureau (et provinsaviskollektiv) og dialog-ros fra EkstraBladet, ikke ligefrem imponerende ammunition) på REEL kulørthed.

Jan Sonnergaard i mine drømme

(HH-forfatterdrøm-pastiche - selv mine drømme er er epigonerier)

Jeg drømte, at Jan Sonnergaard havde slanket sig voldsomt og havde skrevet en rigtigt god krimi/thriller og var blevet hovedrig på, at hans elendige atomkrigs-roman var blevet gjort til en svensk tv-serie - det var ligesom en info-boks i drømmen, der meddelte mig dette - og så drømte jeg, at jeg sneg mig op ad en vindeltrappe i et højt tårn hos Gyldendal, hvor deres forfattere havde skriverum, og øverst residerede Benn Q. Holm (som ikke er Gy-forfatter, I know, men det gjorde drømmen ikke) og Sonnergaard, under kække pseudonymer, som jeg desværre ikke kan huske, og pludselig hørte jeg trin på trappen, mit hjerte sprang op, og ganske rigtigt var det Sonnergaard, og så tror jeg bare jeg forlegent skuttede mig forbi ham ned ad trappen, mens han tavst og overbærende, i sin suveræne drømmeidentiet som fit, velhavende comeback-forfatter stirrede mig ned, og det var vel dermed et slags mareridt,

Café hans bare røv på komedie

Jeg troede lige at overskriften på Bjørn Bredals - lad os være flinke og kalde den - rapsodiske 4 hjerter-anmeldelse af Benn Q. Holms nye roman Byen og vandet i Politiken i dag - "Alle veje fører til Dan Turèll" - sammenlignede BQH med DT, men så læste jeg nærmere efter og opdagede, at det er Café Dan Turèll, BB - helt anderledes rimeligt! -  sammenligner BQH med, og så faldt jeg ned igen.

Q står for Qummer

Benn Q. Holm skumlede løs på mig over en hel spalte i WA Bøger i går, bare fordi jeg havde afsløret, at han stillede op for Enhedslisten til folketingsvalget, men nu kan du bare se, Benn, der var ingen grund til at blive sur, du kom slet ikke ind!

(nogen har troet, at jeg ikke mente min første blogpost om Q. Holms folketingskandidatur alvorligt , så jeg vil gerne understrge, at heller ikke denne blogpost er ironisk, jf. Thomas Bredsdorffs nylige bog om emnet: Ironi er en strengt indhegnet, kulturradikal hoppeborg)

Hvor stiller det mig, at Benn Q. Holm stiller op for Enhedslisten?

En stor plakat ved Hovedbiblioteket med Benn Q. Holms seriøst Gregory Peck-agtige åsyn placeret ovenpå et kæmpe Ø! Hvad siger det om Enhedslistens litterære æstetik? Går de virkelig ind for bindstærke, realistiske sædeskildringer? Jeg troede Johanne læste Ursula Andkjær og Mette Moestrup og Lars Skinnebach? Er der noget jeg har misforstået? Jeg frygter alvorligt, at Margrethe Vestager er Hammann- og Helle-fan, for jeg vil meget helst ikke stemme på de radikale! Nå, jeg skal læse Kritik, i en ruf ... !