Viser opslag med etiketten Jeg er ikke her. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jeg er ikke her. Vis alle opslag

fredag den 15. marts 2013

At være i det fængsel må være som at være i fængsel

en
krimimesse
er en
krumme-Mazda,
en
krammemüsli
en hoben professionelt
krumryggede mæslinger

fredag den 10. februar 2012

Jeg er dér

Nu har jeg fundet det/et sted, hvor jeg (sandsynligvis) nævnes i Merete Pryds Helles Kære Mai - senere vil jeg læse bogen.

mandag den 9. august 2010

Retarderet romankunst

Evnesvage, udviklingshæmmede, åndssvage etc. er farlige fiktionspersoner, i et væk skal de fortælle os de sentimentale sandheder, Forrest Gump-syndromet, I ved - i Dorph og Pasternaks nye krimi Jeg er ikke her, der for fanden stadigvæk ikke er udkommet, selvom jeg har læst den for 14 dage siden, er idioten snarere en art autist med dertil hørende dæmoniske særkundskaber - mens han i Lasse Ernsts lidet ophidsende debutroman Man dør kun en gang, også læst her i ferien med henblik på Vejles debutantpris, er halvt kær og halvt farlig (pædofil selvfølgelig) og dermed et fedt moralsk dilemma - men så er der Erling Jepsens roman Biroller, læst for skams skyld bare, hvor den kvindelige hovedperson er åbenlyst debil, konsekvent tænker og handler hun kritisk idiotisk, men hun skal vistnok ikke forestille at være underbegavet - vi får at vide (men får det ikke demonstreret, andet end i glimt), at hun er belæst og excellerer akademisk på sit dramastudie - debiliteten skal vistnok forestille at være charmerende og comic relief (hun lider rent faktisk af spisevægring, afsløres det ret sent, det er også sjovt!) indtil hun pludselig afsløres som en art søvngænger-morder, af en hund og en ung skuespillerinde, begge rivaler (jeg er sgu ligeglad med spoilers her), hvilket kun skaber en endnu større, men aldeles uproduktiv distance til læseren, der, hvis han er mig, og det er han, med tilbagevirkende kraft føler sin skepsis overfor den kælne naivitet i Jepsens forrige romaner retfærdiggjort, det var og er kunstnerisk forskruet idiot-kitsch ...

onsdag den 28. juli 2010

klokkensyttenidyl

jeg blogger på hemsen, hvor forbindelsen er stabil og så godt som hurtig

under mig på terrassen læser min hustru den gode, uudkomne krimi

og i sofaen læser min søn onkel Gustavs Bombaygryde

Elvis synger "Early Morning Rain" på min mors gamle anlæg,

for det er sen eftermiddag og solen skinner

stik imod vejrudsigten