Hesselholdt læser jeg jo slet ikke endnu, jeg læser Højrup, der er lige så velsignelsesgivende skrivende (i sin forbandethed)

Fra den nye roman Island, der udkommer i næste og ligner et blomstrende indebrændt gennembrud:

Jeg ser ud af vinduet og under mig lyser en granskov så grøn, som kun en granskov kan være. Det må være Norge.
          tænkte jeg, og jeg som hader Norge, og altid har hadet Norge, fordi Norge på en måde er en karikatur af Danmark, men ikke en ondsindet karikatur, nærmere en tragisk. Norge er det bedste land i verden,
          tænkte jeg,
og det kan nordmændene slet ikke få nok af at fortælle sig selv og hinanden og alle andre, der gider at høre på dem. Norge er en luksusudgave af Danmark, som både er værre i sin selvovervurdering og bedre i sin selvbegejstring. Samtidig har jeg også ondt af Norge,
          tænkte jeg, for alt i Norge er tyve, tredve eller måske så meget som halvtreds eller hundrede år efter Danmark, og derfor kan man med meget stor nøjagtighed forudsige alle de katastrofer, der inden længe vil regne ned over nordmændene. I Norge har man stadig en meget stærk og rørstrømsk nationalfølelse i behold, men snart vil naiviteten og stoltheden blive afløst af den samme angst og smålighed, som hærger Danmark, og resten af kontinentet. Jeg hader Norge,
           tænkte jeg. Jeg hader Norge på samme måde, som man hader et udryddelsestruet dyr, for det udryddelsestruede dyr hører en anden og mere uskyldig tid til, og derfor er det uudholdeligt at føle ømhed for det. Man ser ind i dyrets øjne, og man ser, at det ikke aner, at det er dømt til undergang og har været det længe. Man ser ind i dyrets øjne, og det eneste man føler er smerte og medlidenhed. Man føler medlidenhed med et dyr, der engang var mægtigt og stærkt, og man skammer sig for nu virker dyret kun latterligt i sin febrilske kamp for at overleve. Det løber dybere ind i den sidste rest jungle med menneskehedens maskiner i hælene, og vi græder og tænker, at noget må gøres, så vi hegner et ynkeligt stykke land ind, og forvandler på den måde et levested til et bur. I stedet for at lade naturen gå sin gang, og lade det, der ikke kan leve, dø, forvandler vi noget vildt og naturligt, til noget tæmmet og kuet. Vi føler medlidenhed og dermed berøver vi det truede dyr, det eneste det har tilbage, nemlig dets værdighed. Jeg hader Norge.
           tænkte jeg, for Norge er, ligesom litteraturen, et museum for håb og svundne tider. Vi betragter Norge med overbærenhed og lader Norge komme til orde uden at afbryde eller komme med indvendinger. Vi betragter Norge som et uskyldigt barn eller en dement olding, som man ikke nænner at modsige, og derfor holder jeg også af Norge, for Norge fortæller os noget andet, end det vi plejer at høre. Norge minder os om, at der findes noget, der er godt, noget, der er værd at kæmpe for, noget, der er større end os selv, noget, der ikke kan gøres op i penge, hvilket er en besynderlig påmindelse, når den kommer fra en oliestat. Norge giver mig lyst til at blive et bedre menneske, og derfor elsker jeg også Norge. Jeg elsker Norge, selvom jeg hader Norge., ligesom jeg elsker litteraturen, selvom jeg også hader den og har opgivet den, fordi den ikke vil slippe mig. det er irrationelt at hade.
           tænkte jeg,
men det er også irrationelt at elske.

(Højrup er kun en 2'er (Forfatterskole, akademisk grad) i kartel-skemaet, så der er ingen god grund til, at jeg bryder mig SÅ voldsom meget om hans bog)

Wikipedia-sociologi

(svar fra Henrik Dahl på Anne Marie Mais påvisning af 2 fejl i hendes karakterer i kartelskemaet:

Henrik Dahl Jeg har i min pilotundersøgelse benyttet mig af åbne kilder. Wikipedia har ikke med, at du holdt op i bestyrelsen i '11.)

A cartel is a formal (explicit) "agreement" among competing firms. It is a formal organization of producers and manufacturers that agree to fix prices, marketing, and production.^[1] Cartels usually occur in an oligopolistic industry, where the number of sellers is small (usually because barriers to entry, most notably startup costs, are high) and the products being traded are usually commodities. Cartel members may agree on such matters as price fixing, total industry output, market shares, allocation of customers, allocation of territories, bid rigging, establishment of common sales agencies, and the division of profits or combination of these. The aim of such collusion (also called the cartel agreement) is to increase individual members' profits by reducing competition.
One can distinguish private cartels from public cartels. In the public cartel a government is involved to enforce the cartel agreement, and the government's sovereignty shields such cartels from legal actions. Inversely, private cartels are subject to legal liability under the antitrust laws now found in nearly every nation of the world. Furthermore, the purpose of private cartels is to benefit only those individuals who constitute it, public cartels, in theory, work to pass on benefits to the populace as a whole.

Drug cartel is a criminal organization developed with the primary purpose of promoting and controlling drug trafficking operations. They range from loosely managed agreements among various drug traffickers to formalized commercial enterprises. The term was applied when the largest trafficking organizations reached an agreement to coordinate the production and distribution of cocaine. Since that agreement was broken up, drug cartels are no longer actually cartels, but the term stuck and it is now popularly used to refer to any criminal narcotics related organization, such as those in Guatemala, Honduras, El Salvador, Jamaica, Trinidad and Tobago, South Korea, Dominican Republic, Mexico, Japan, Italy, France, United States, Colombia, United Kingdom, Netherlands, Russia, Brazil, Argentina, Peru, Bolivia, Paraguay, Afghanistan and Pakistan.
The basic structure of a drug cartels is:
Falcons (Spanish: Halcones): Considered the "eyes and ears" of the streets, the 'falcons' are the lowest rank in any drug cartel. They are responsible for supervising and reporting the activities of the police, the military and their rival groups.^[1]
Hitmen (Spanish: Sicarios): The armed group within the drug cartel that are responsible for carrying out assassinations, kidnappings, thefts, extortions, operating protection rackets, and defending their 'plaza' (turf) from rival groups and the military.^[2][3]
Lieutenants (Spanish: Lugartenientes): The second highest position in the drug cartel organization that are responsible for supervising the hitmen and falcons within their own territory. They are allowed to carry out low-profile executions without permission from their bosses.^[4]
Drug lords (Spanish: Capos): The highest position in any drug cartel that are responsible for supervising the entire drug industry, appointing territorial leaders, making alliances, and planning high-profile executions.<sup>[5]

Copenhagen Pop Cartel er den første EP af den danske popgruppe Nik & Jay. Den udkom den 8. marts 2013 på Copenhagen Records.[1] EP'en udkom som den første Nik & Jay-udgivelse udelukkende digitalt.[2] Udgivelsen består af seks engelsksprogede numre, heriblandt førstesinglen "United" (featuring Lisa Rowe), der udkom den 28. januar 2013. "United" er skrevet i samarbejde med Aura Dione.[3] Singlen debuterede på førstepladsen af download-hitlisten, og blev dermed duoens første nummer ét-hit siden "Mod solnedgangen" (2011).</sup>

Tue Andersen Nexø skriver blogposten i stedet for mig

Tue Andersen Nexø

24 mins ·

Og så en lang status til alle jer, der læser Weekendavisen (poor you).
Så har jeg endelig fået set Henrik Dahls skema i Weekendavisen, hvor også jeg optræder. Det er jo ufrivilligt komisk. Et er at lave en undersøgelse, hvor man 'tilfældigt' udvælger 20 kritikere og 20 forfattere, og det så viser sig at de - hovsa! - falder i 2 gange 2 grupper af 10 hver. Den slags blev Penkowa fældet på. Noget andet er, at flere af de her point-kategorier er totalt uigennemskuelige. Vil "forfatterskole" sige, at man har gået på forfatterskolen? At man har været lærer der? At man har holdt en gæsteforelæsning? At man godt kan lide at komme til deres fester? Hvad vil "kritiker af dansk samtidslitteratur" sige, hvis det IKKE betyder "anmelder jævnligt dansk skønlitteratur ved en dansk avis"?
Noget tredje er så, at der er helt åndssvagt mange fejl i skemaet. Lad os nu sige, at "Forfatterskole" betyder at have gået på Forfatterskolen, det er trods alt det, Henrik Dahl selv skriver i sin brødtekst. Så er 4 ud af 10 forfattere i Dahls kategori 1 fejlplaceret, 6(!) ud af 10 af os kritikere. Lad os sige, at "dobbeltpraksis" betyder, at man både er forfatter og er aktiv kritiker på et dansk dagblad - i brødteksten er det tydeligvis det, "kritiker" betyder. Så er 7(!) ud af 10 af forfatterne fejlplacerede. Men måske betyder det noget andet. Måske betyder det, at de engang har sagt noget kritisk om en anden forfatter til Henrik Dahl på Bobibar. Who knows? Jeg gør det ikke. Man kan i øvrigt fortsætte med at finde fejl, så vidt jeg kan se er det under 50 procent af alle personer, der er opgjort korrekt. Det er altså en graverende mængde fejl i datasættet, selv for en "pilotundersøgelse".
Henrik Dahl har forskellige steder på facebook sagt, at der kan være enkelte fejl i hans optælling, men ingen, der flytter rundt på hans grundlæggende opdeling (dem, der får 0-2 point vs. dem, der får 3-5). Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er Erik Skyum-Nielsen ikke tilknyttet Forfatterskolen - og så går han fra 3 til 2 point. Og Lilian Munk Rösing har ikke redigeret Den Blå Port - og så går hun fra 3 til 2 point. Selv bør jeg nok få 2 og ikke 4 point. Skyum, Rösing og jeg er altså Kritikere II ifølge Dahls skema. Det er særligt graverende, eftersom det eneste eksempel, Dahl fremhæver, på en fordomsfuld Kritiker I ... er Skyums anmeldelse af Christian Jungersen.
Alt det her er selvfølgelig helt fjollet. Alle og også jeg har en stærk fornemmelse af, at kritikere som Lilian, Skyum og jeg minder mere om kritikere som Lars Bukdahl og Mai Misfeldt og Olga Ravn - hermed ikke sagt, at vi er enige om særlig meget, for det tror jeg ikke, vi er - end vi minder om Søren Kassebeer eller Bo Tao Michäelis. Især får vi en helt anden slags bøger til anmeldelse. Når Henrik Dahl placerer os i samme kategori, følger han sin intuition, kort sagt. Men sociologiske undersøgelser - også pilotundersøgelser, og også dem, man laver i Weekendavisens spalter - skulle jo gerne kunne række ud over ens intuition, og ikke bare være en omgang pseudoobjektivt og fejlbehæftet fernis, man pynter mavefornemmelsen med. For at kunne det, skal kriterierne være klare og datasættet uden fejl.
Der er alle mulige andre påstande og insinuationer, Henrik Dahl kommer med i sin brødtekst, som man også burde forholde sig til. Men, altså, jeg gider det ikke. Hvis Henrik Dahl vil tages alvorligt af os i det farlige 'kartel', må han også gøre en indsats selv. Længere er den ikke. 

• 

  Lars Bukdahl Godt, Tue, du (halvt) skriver den (som FB-opdatering forklædte) blogpost, jeg har prøvet at tage mig sammen til siden i onsdags, ikke mindst den dobbeltpraksis-kategori er helf fucked nede hos forfatterne (Ib M og Grøndahl har sgu da også skrevet læssevis af litterære essays, også om samtidslitteratur, hvis DET er kriteriet) og på den anden led, hvornår har Martin Serup og AMM Mai sidst været aktive anmeldere etc.

Frostbid i april

Udvalgte Lars Frost-kommentarer på uendelig tråd om Henrik Dahls kartel-komik under Kaspar Collings positive omtale af samme:

• 

  Lars Frost Det da er et skønt og tåbeligt skema, han har lavet. Ærgerligt, det er så fuld af fejl.

• 
  

  Lars Frost Jeg er bare vred over, at han har snydt mig for 2 point (jeg HAR været redaktør på Den blå Port i fire år! og ER medlem af Promenaden!) og foræret et ekstra til Brixvold (han har, så vidt jeg ved, ikke gjort sin uddannelse på universitetet færdig. Til gengæld har han gået på filmskolens manuskript-linie, men gælder det?) og taget mindst ét fra Frank (som har gjort sin uddannelse færdig og faktisk har undervist på Testrup ved mindst et par lejligheder) - det er bare lige, hvad jeg umiddelbart kan se. Dvs: Frank burde være i top. Moestrup + Frost nr 2!

  
  

  • 

    Lars Frost Hov - Juul og Skinnebach er osse blevet snydt for et point! De er begge med i Promenaden. Skinnebach er mestendels en slags sovende medlem, men medlem, det er han altså. - - Den er sgu lidt sløset den der opgørelse. Det kan da ikke være så svært at læse medlemslisten på Promenadens blog.

    
    

    • 

      Lars Frost Hov hov - Nexø er ikke med i Promenaden - desværre. Nexø, 3 points!

      
      
    • 

      Lars Frost Hov - Ravn har da været lærer på Testrup. Ravn, 5 points!

    
    

    • 

      Lars Frost Og så er der alle dem, der ikke er med på listen. Det må selvfølgelig se meget eksklusivt ud, når man har så få navne med - og med de parametre. Det er begrænset, hvor mange, der nogensinde har været redaktør på Den Blå Port og Promenaden er en meget lille klub.Og alligevel flyder Danmark over med 3’ere og 4’ere, der er sikkert også en 5’er eller 2, jeg har glemt. - Jeg forstår ikke helt ‘Dobbeltpraksis’-ideen, men: Lyngsø, 4. Dorph, 3/4. Balle, 4 - til en start.
      
    • 

      Lars Frost Min pointe er vel egentlig, at skemaet modbeviser Dahls påstand. Skemaet viser, at der er tale om et meget fladt hierarki.// Jeg mener ikke, at dansk litteratur har et meget fladt hierarki - det er Dahls skema, hans parametre og hans teser, der er ubrugelige.

    
    

    • 

      Lars Frost @ Bernt + Colling. I må komme med eksempler på noget specifikt fint og smalt lort. Der er SÅ meget lort derude, at det kan være svært se det fine og smalle for bare lort.

     

    (efter lang pause, hvor tråden strikkede videre)
    

    
    

    

    Lars Frost Kan vi ikke bare enes om, at det er et eksistensvilkår, at Jeg føler Mig udenfor. Vi føler altid, at vi står foran en låst dør og banker på - for helvede, så meget har vi vel lært af biblen og moderne litteratur. Græsset er grønnere... og Foran Loven.. etc - og i solens blændende overherredømme smelter alle is.

    
    Lars Frost Et af de uønskede resultater af den her åbenhed, der tilsyneladende er folk, der ønsker, ét resultat af den åbenhed er jo paradoksalt nok forskelsløshed. Det jævne, det ligegyldige. Et brunt (eller knækket hvidt) helvede, hvor der ikke er nogen at være uenig med. Det er sgu da skønt, at der en smule forskel og uenighed. Det er skønt at smålighed styrer den folkevogn vi kalder verden. Tænk hvis det var store visioner og fremsynethed, medmenneskelighed, der herskede over vandene! Kedsommeligt.

    
    

    • 

      Lars Frost @ Opmann: Understøttelse! Åh, jeg ville elske, at være berettiget til understøttelse. Nøjes? Kan det tænkes, at der rent faktisk sidder mennesker og passer deres arbejde og sorterer snottet fra - efter bedste evne - og vælger at udgive, præmiere osv, det de rent faktisk synes har fortjent udgivelse, priser osv?

    
    

    • 

      Lars Frost Gyldendal er en købmandsforretning - Gyldendal er kønsløst, smagløst og har kun blik for mønten i DIN lomme! Der sidder mennesker, redaktører og den slags mennesker, inde i dyret, som har en smule smag og lyst til litteratur, men de er fanget i forretningens baglokale.
      

      • 
        

        Lars Frost @ Bunch: Jeg er desværre blevet ekskommunikeret af Testrup - efter at jeg lagde sandheden på bordet, parterede den og spiste dens rå lever. Med alt for mange pocherede æg til.

      
      

      

      Lars Frost @ Bunch: For real. Men Brixvolds tilbud er sgu da virkeligt, osse. Formulér et forløb, noget om lukkede selv-skaber med okkulte ritualer, en blæk-kult, hvor man knæler og smører sig ind i blæk? Man skaber sin egen succes! FY for fanden, der kastede jeg lige op i min egen mund. HOST host. Undskyld, jeg skal lige ud og hente en klud....
      
      

      

      Lars Frost @ Brixvold: Jeg mente ikke andet end at jeg synes Bunch skal tage dit tilbud alvorligt, for jeg ved, at det er et alvorligt tilbud. - Og så kom jeg til at høre mig selv og andre sige det der om at skabe sin egen lykke og succes. Det er det. @ Colling: Jeg har sgu aldrig prøvet andet end at sælge så mange bøger som muligt - det er ikke salg, jeg protesterer imod - det er købernes dårlige smag og smagløse løben efter bøger, der reklameres for og tales om i elendige morgen-tv-programmer. Ikke-litterære bøger? Bøger, der fremmer glemsel og fortrængning, bøger der ikke interesserer sig for komplicerede problemstillinger, ikke interesserer sig for sprog og erkendelse, men interesserer sig for at opretholde illusionen om at alt er super-duper-ok for vi - menneskeheden, middelborgeren - har styr på lortet, styrer lortet. Når sandheden er en helt andet og langt mere problematisk og sværtforståelig sag. // Bogen er et medie - litteratur er en anden ting - en ting, der kan skjule sig i en bog. Men andre ting kan finde et hjem i en Bog: Protest, filosofi, underholdning, dumhed, livstile, mad-opskrifter etc... meget andet end litteratur. Ik?
      
      

      

      Lars Frost Men om medierne kan (skelne mellem ben og sætning), åh, det er et helt andet spørgsmål. De er ikke voksne. De har ikke alder. De modnes ej, for de står med hælene i Ungdommens kilde. Evigt fornyede med ungt blod fra diverse journalistskoler og universiteter. Evigt unge medie!
      
      

      Lars Frost "Store nave” - lange navne, tunge navne. Ekstra large navne.
      
      

      • Lars Frost @ Colling: Der kan du selv se - det er fx ude i salgsbranchen, der sker syge opdelinger og forvanskninger af det litterære - fordi de er KØBMÆND, for hulen! Ikke litterært interesserede.See Translation

        
        
      • 

        Lars Frost Man skal være litterært interesseret for at sælge litteratur - som sagt: Bøger er et medie, der kan indeholde meget andet end litteratur.
        
      • 

        Lars Frost REKLAME: Han hedder Bent i min roman - med handling og genkendelige karakterer - Ubevidst rødgang - - ham der hippie fascisten.

      
      

      • 

        Lars Frost Du sku prøve et par flasker fra veneto - smask og mums - dér ka de noget med blidhed - en sart form for intellektuel vinøsitet.
        

      

      Lars Frost Wine is fine, but whiskey's quicker
      
      

      

      Lars Frost @ Bunch: Litteraturen starter med eposet om Gilgamesh - FAKTA - og PS jeg tænker på mig selv som Enkidu (omtalt i samme epos), den vilde skovmand, skabt af, så vidt jeg husker savl og mudder - det vil velsagtens sige savl og sand?