Viggonedslag, Madsenudfald

 

Generationsmaskinen, Læberne sproges. Hokus Pokus F.P. Jac, Knapop Lynned. Ung dansk poesi 1990-2003, Viggo Madsens Åbenbaring. Udvlagte digte 1963-2002

Memo/ordre til Melodika eller alternativer

(Viggo Madsens Grænsefladning, der med illustrationer af Jesper Fabricius udkom på Adressens Forlag i 2005 og i 2006, blev præmieret med Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris, var oprindeligt, i 1988, blevet indsendt til Peter H. Olesens forlag Worlds' End, som ikke nåede at tage stilling til manuset, før forlaget var ophørt - nu har Olesen et nyt forlag, Melodika!) 

Selvfølgelig skal der så hurtigt som overhovedet muligt udgives en samlet udgaver af Viggo Madsens brandoriginale poppede/fabulerende/naivistiske/humoristiske ungdomsværker - som danner deres egen klare, sprudlende etape i forfatterskabet- dvs. hele En flodhest går om hjørnet, 1963/1964-2000, Brandmand på to hjul, 1966, Holger Madsen: Den gamle dame og hunden, 1966, Samlejeg, 1969, Afføringsbilleder, 1972, Dobbeltgængeren tripper, 1973, plus det løse fra Ta' og Superlove og Hvedekorn og anderswo (og evt. (uddrag af) det første bind af ungdomskrimierne med Detektivklubben, Detektivklubben på sporet, 1971), afsluttende med "Viggo Madsens Sandheds-Blues" (med hilsen til "Evighedsmodellen"-digtserien fra Ta' 8, 1968 - jf. også nedenfor coveret, usigneret, til Samlejeg) fra Hvedekorn 1, 1974:

VIGGO MADSENS SANDHEDS-BLUES

Livet er kun en sandhed for meget 
for sandheden er den enkle at 
livet er kun en sandhed for meget
for sandheden er den enkle at
livet er kun en sandhed for meget

livet er dråben som får bægeret
til at flyde over, for
livet er dråben som får bægeret
til at flyde over, for
livet er dråben som får bægeret

som en sammensværgelse rettet mod
ham som kun opfatter tilværelsen
som en sammensværgelse rette mod
ham som kun opfatter tilværelsen
som en sammensværgelse rettet mod
ham som kun opfatter opfatter tilværelsen

Superman vs. Hyperman (VIGGO, MAND!)

 

(foto: Janu Kodal - mange sweet Viggo-portrætter på inkinc.dk !) 

VIGGO MADSEN ER VÆK!!

Det giver nul mening, ikke minus mening, der er der masser af hans poesi, men nul mening! 

I anledning af Superman-premiere er her det det perfekt længselsfulde, melankolske digt "Vinter" fra Samlejeg,, 1969: 

VINTER

En hvid tornado går gennem verden.
Det er bidende koldt. Og morgenen er
bilerne kun frosne klumper i gaderne
som ikke kan bruges til noget.
Her stå de små mennesker med deres
alt for store følelser, og den uro
de ikke ved hvor de skal skjule,
raser i dem som orkaner.
De venter på Superman. Hans varmesyn
er det eneste som kan frelse dem.
Men han står stivfrossen ved siden af dem
i skikkelse af journalisten Clark Kent.

I Selvbeflyvning, 1980, op finder Viggo sin egen superhelt:

HYPERMAN

Ja, jeg blev vaccineret mod mig selv
og kunne derfor ikke gøre mig noget ondt
om jeg så skulle bide tungen af mig
eller flække en arm på langs
Jeg er også vaccineret imod de andre
ergo er jeg uangribelig
uimodtagelig for enhver fornuft

Men hvad skal jeg gøre
når der ikke er noget at gøre
og jeg alligevel ikke kan lade være?

SOM GJORT: SKRIVE POESI SOM EN BESAT! Uhjælpeligt savner vi en stor digter akut!

(begge digte skrevet af fra mit (med efterskrift udstyrede) udvalg Viggo Madsens åbenbaring. Udvalgte digte 1963-2002, som stadig kan købes i boghandlen og som jeg aldeles inhabilt vil anbefale på det varmeste!)

Zombiepulver/Bournonville

 Fra Spørge-Jørgen, 2016:

"Hvordan bliver man til en zombie? 

Der er to versioner. Der er den mystiske, haitianske, som jeg ikke vil kalde overtro, men det er en mytologi. Så er der den vestlige, videnskabsbaserede. Jeg kan bedst lide den sidste. Men jeg har stor respekt for zombietroen, og jeg forstår også indimellem motiveringen bag at zombificere, selv om det som regel skyldes ondskab. Men ifølge de eksempler som antropologen Wade Davis blotlægger, og som jeg har tillid til, bliver man zombie på grund af en gift. Han har også fundet frem til bestanddelene i giften. Det er blandt andet et stof fra en stor tudse, en særlig planteart og så lever fra den giftige fiks fugu som indeholder nervegiften tetrodotoxin. Det minder mig om Bournonvilles ballet. Hende, der står og koger noget sammen på scenen, for det er stort set de samme ingredienser, der benyttes. Giften kan så minimeres til et pulver, og man taler altid om 'zombie powder'. Det kan dermed blæses i ansigtet på folk, uden at de lægger mærke til det. Man kan også lægge det på dørtrinnet til et hus, og så kan det også blæses i hovedet på ofrene. Det er et af de eksempler, jeg har hørt om - jeg har heldigvis ikke set det. "

Ergo er sylfiden en zombie!? 

Zombiedigt nr. 1

Der findes et zombie-digt før zombie-digtene i Jørgen Leths Zombie.

Fra interview i stor Zombie-feature i Politiken, 2014:

Jørgen Leth samler på historier om folk, der har undersøgt virkelige zombie-tilfælde, og som selv er endt med at være i livsfare, når de kom for tæt på bizango-præsterne.  »Jeg kan godt lide rædslen ved zombier af en eller anden grund«, siger han.  »Jeg opsøger det igen og igen. Jeg kan næsten ikke få nok af at høre zombie-historier, jeg skriver dem ned«. Efter at Jørgen Leth så George Romeros ' Night of the Living Dead' fra 1968, skrev han digtet ' Cannibal Army', dybt fascineret af de »rationelle initiativer«, som kæmper mod »den irrationelle fare«, zombierne udgør, og med paralleller til virkelighedens modstandsgruppe fra 1980' erne Cannibal Army. »Den fandtes virkelig. Det var en politisk bevægelse, og de spiste brændte legemsdele«, siger Jørgen Leth, som stadig mener, at ' Night of the Living Dead' er en af de bedste zombiefilm. 

 

Digtet "Cannibal Army" i samlingen Det gør ikke noget, 2006: 

Har lige set Night of the Living Dead, og i Haiti

er nyhederne ikke gode. FN har mistet grebet,
sikkerheden skrider, de onde vinder frem

banderne trænger gennem alle huller

jeg kan ikke få tandpastaen ud af tuben, det går
superlangsomt, skæbnesvanger musik,
hænder presser

pointen i Romeros film er de rationelle initiativer,
handlinger, imod en truende irrationel mystisk fare,

de levende nøgterne med deres effektive våben
- prøver at standse det uhyggelige og uforståelige

sheriffen med cigar og solbriller og patronbælte, som
gerne udtaler sig til medierne, mens han marcherer
frem og og opmuntrer sine folk, ja, skyd dem midt
mellem øjnene

og medierne, journalister beskriver, studievært prøver
at fremstille tingene, men man hører det er umuligt,
det bliver værre og værre, en katastrofe, noget
uhyggeligt spreder sig, formerer sig grænseløst

medierne bliver ved med at beskrive, ord bruges,

Interviews laves, fornuftige udtaler sig om det
ufornuftige, ansvarlige taler  om forholdsregler mod 
det uansvarlige

zombierne vælter frem på deres vaklende ben i
søvgængergangart, ødelagte, hullede, forbrændte,
nyligt døde, ustoppelige

og i Haiti har FN en plan, er i tvivl, kritiseres,
fornyr plan, udskifter folk, beslutter sig for større
beslutsomhed

fængslets mure i en stor provinsby brydes ned med
caterpillar, fangerne vælter ud

det Cannibal  Army, som bryder ud af fængslet
befries, broderskab opstår mellem forbrydere, mordere
og uskyldige i en blanding,

fangerne i det nationale fængsel i hovestaden befries
også, hundredvis vælter ud, spredes i alle retninger,
nogle køres væk af befrierne

Cannibal Army er kannibaler, de spiser brændte
legemsdele, de æder ekstatisk hænder, arme, indvolde

fornuftens folk prøver at finde en ny taktik

Flugtliste

Fra artikel på CNN.com om den ene flugt fra Alcatraz, der måske lykkedes - jeg besøgte Alcatraz for en 15 år siden med min mor og med fangefortællinger i ørene, sikke hjemsøgt en ø - og nu vil Trump genåbne fængslet som fængsel, fordi han en aften så den gode Clint Eastwood-film Escape from Alcatraz - jeg elsker også flugtfilm, fordi det er elementært skønt at se fanger gøre sig umage med og lykkes med at flygte, Trump tværtimod holder med fængselsdirektøren, er en fængselsdirektør: 

• Rubber raincoats stolen from fellow inmates, glued together to make a raft – 6 feet by 14 feet – sealed with steam pipes
• A vacuum cleaner motor used to make an electric drill
• Filed-down spoons used as screwdrivers
• A concertina, a musical instrument similar to an accordion – and one of the few items used the men didn’t steal – converted into a bellows to inflate the escape raft; Morris, who investigators said had an IQ of 133, bought it with $28.69 from his prison trust fun

The Good Avantgarde-guardian - Tania Ørum 80

Lige så lettere forsinket som et litteraturvidenskabeligt speciale et KÆMPE TILLYKKE til Tania Ørum, avantgardist, rødstrømpe, romanforsker, bestyrelsesformand, avantgardeforsker og for ever min specialevejleder, med de 80! Der er de store værker, Pamelas døtre, De eksperimenterende tressere og de tre bind A Cultural History of the Avant-garde in the Nordic Countries, redigeret sammen med Jesper Olsson, og der er selve det venlige, men utrættelige engagement, den på samme tid videnskabelige og hjertelige virkelyst og formidlingstrang, he, hep, hip, hip, Tania!

To klip, først fra definitionen "Hvad er en "Rødstrømpe"" i det kollektivt skabte og signerede rødstrømpe-nummer af avantgardetidsskriftet MAK, 1970 (altså samme år som billederne af mig og min mor, tre år ældre end TØ, nedenfor):

"For at øge bevidstheden og accelerere aktiviteten, der hos kvinder i kraft af deres kønsrolle ofte er lav, er det påkrævet i fællesskab at firgøre sig fra en tro på, at en række problemer er rent personlige, for i stedet at se dem i den store sammenhæng, hvor de i langt de fleste tilfælde hører hjemme. Det er ikke en frigørelse, der alene vedrører kvinder som kvinder, men et opgør med menneskets uformåen som en usand myte, der bliver stadig mere påkrævet, fordi de står stadig skarpere tegnet, at den i hvert fald er uforenlig med demokrati./ Denne tro på sin egen og enhver af de andres formåen, der kræver fir handleret på lige vilkår og med samme ansvar for alle uden forudgående kontrol, kalder vi søstersolidaritet./ Den efter almindelig praksis logiske og forventede afslutning på det her skrevne er noget i retning af "RS'ernes mål er bla, bla, bla ... Men hvorfor fortælle hvad jeg tror kunne være mit mål netop i dag, når jeg ved det i morgen vil være et andet, udfra den betragtning at hverken min egen bevidsthed eller den virkelighed jeg lever i - de to faktorer der er bestemmende for min målsætning - er i stadig forandring. Det ene, jeg kan give, er en anti-målsætning, men ikke i form af et manifest, kun i kraft af mine handlinger, som et udtryk for hvilken udvikling eller tilstand jeg i hvert fald ikke kan tolerere."

Dernæst, utvetydigt signeret, et klip fra forordet til den nordiske avantgardehistorie (hvor jeg, præcist og klogt inviteret af Tania, hun er også en yndlingsredaktør, bidrager med en artikel om Vagn Steen og reklamesprog, som Vagn ligge akkurat nåede at læse, min absolut mest akademiske artikel nogensinde, tryk på Vagn Steeen-tagget for den danske original): 

"The key-word of this cultural history is avant-garde. "Avant-garde" is used to denote a conglomeration of heterogenous transnational networks of movements, currents, groups, schools, individual writers and artists, aesthetic activities, journals, galleries, happenings etc. that emerged in the first decades of the twentieth century and have lived on until now. The movement did not agree on much; the radical aesthetic movements and activities that we treat as "avant-garde" were marked by many internal differences. The avant-garde is often in between: here we encounter complex conflicts between and intertwinements of formalism and realism, esotericism and extrovert political action, detachment from society and a quest for new fusions of art and everyday life.
  Nevertheless it is possible to discern a sense of mutual opposition to the cultural, aesthetic and artistic norms and institutions then in force. In the attempt to create new aesthetic practices, the avnat-garde radically challenged the hegemonic practices, the institutions, the genres, the idea of the organic work of art and the individual, romantic artist-genius - and even the social and cultural place of art as such. At the same time new forms, procedures and expressions were introduced. The focus frequently shifted form the internal qualities of the autonomous work of art to actions, events and interventions. The performative quality of avant-garde activities was most visible in the actions that disrupted and scandalised established high art. The form al experiments of the avnt-gardes may, however, also be seen as demonstrative interventions within a specific cultural and artistic situation rather than as perfect artefacts with a claim to eternity. 
  The avant-garde is not a given and fixed entity. Even attempts to call it an unfinished project run the risk of putting too much emphasis on the mutual efforts within the many avnat-garde networks. Instead "avant-garde! should be seen as a historiographical and theoretical perspective. It is a question that we ask. The question is: what if we view a group of radical aesthetic activities as avant-garde? What will look different, what will become strange and unfamiliar, and what will be readable and comprehensible, if we view the Nordic cultural and aesthetic history of twentieth century from an avant-garde point of view.

Billede fra Vagn Steen-arrangement i Forfatterforeningen som led i den løbende avantgarde-illumination (foto: Per-Olof Johansson)

Som dog Tania formår og har formået! 

(Anti)identitet i og til forbifarten

 Omstillingspirat

(var min mor ikke god til at være, men klart ville hun have ønsket, at jeg kunne være det, så det er jeg, vi kunne også bare kalde det attituderelativist jo) 

Lises dag

Min mor, Lise Togeby, professor i statskundskab,1942-2008, opererede ikke med Mors Dag, derfor ville det også være rigtigst at mindes hende en hvilken som helst anden dag, fx i dag, 15. maj, to dage før hendes yngste barnebarn, Hedvig, som hun aldrig nåde at møde, fylder 5, og tre uger før hun selv ville være fyldt 83, hvis hun havde været i live, og det nager mig godt og grundigt, at hun ikke er det, af alle sønlige og som sagt også faderlige grunde - det fine og stærke og kloge og søde menneske hun var, også som mor, jeg savner, at hun holder øje og bekymrer sig og er stolt, ja

(fotos: Anders Hindsholm, Sennels Præstegård, jeg gætter på sommer 1970)

Ords dag (skab ravage)

Jeg skal virkelig have skrevet den artikel om hendes kortprosa til den fortjenstfulde Marianne Larsen-antologi, som er helt hinsides deadline, skal jeg virkelig virkelig, og derfor ligger en bunke af hendes hele og halve kortprosabind på spisebordet, og jeg bladrede i går lige i hendes bog nr. 3, Ravage, 1972 (udkommet på Sommersko, da digteren var 22 (og bloggeren 4), som første bind i en serie med ny dansk litteratur redigeret af Knud Holten) der er halvt kortprosa og halvt digte (det er hos ML altid poesi) og der var pludseligt øjenattakerende denne tekst, der kunne være skrevet i går om i dag:

BARSKE BUD 

Må ikke altid kun være ærlig. Må sige løgn af oprigtighed. Må finde skemaer frem for, hvad er ægte handlinger. Må ikke tænde lys om natten. Må have hver sit. Må ikke være barnagtig, banal, forvirret, understøttet, hjælpeløs, fremmed, grim, uintelligent, intelligent på uforklarlig vis, ligefrem på en ikke ligefrem måde, forkertøjet, foroverbøjet. Piger må ikke gå helt uden bryster. Drenge skal blive til mænd. Må ikke brænde penge. Må skrive, så det står mellem linjerne. Svar når der bliver spurgt. Ikke sige noget om, hvorledes følelser spiller i ansigtet på folk; skriv til førende skønhedshuse efter regler for maskers, makeups, spejles og cremes langtidsvirkende kontrol. Hold kontrol med hænderne, benene, halsen, håret og andre og de tilfældige og de ikke tilfældige af tilfældige grunde. Hold kontrol med de ustabile, de upengekyndige, de fjerne og de nærgående, driverterne; hold kontrol. Vær flittig, så der kommer noget ud af det, selvstændighed, indflydelse. Pas altid på ikke på tilfældig måde måde at komme til at give andre af selverhvervede ideer; de vil ikke give tilbage igen. Gå langt uden om sindssygens grænser. At kende dem er livsfarligt. Vær dig selv og aldrig nogen anden. Pas på dig selv. Se efter hvad du kan få brug for; få; tage; nyttiggøre; vinde; indtjene; billiggøre; se efter. Se efter. Rør kun ved husdyrskroppe; fjernsynskroppe; søvnbilleder; penge; biler; luksusgenstande; børn, og rør lidt ved børn; telefoner; breve; postkort fra eksotiske lande; lærebøger og pristavler.  

Poesipoetik

SNIKSNAK I
ZIGZAG SOM
KNICK-KNACK -
IK'? AK!

2 tabte trompeter og underlige rubrikker yderligere

 RIFT VALLEY. Katrine Marie Guldager havde en barndom i Afrika, som hendes nye, vitalt urolig digtbog erindrer frem som vild poesi om kap med hendes mors civiliserede prosa 

B&U-BUH! Er der noget værre end forstenede voksne, hvad enten de er forlagsdirektører eller kommunalpolitikere, der smider børn og bøger ud med badevandet 

Rusen Rasmus

Unaturligt (men desværre ikke overraskende) kan man kalde det, at den betydelige (ikke mindst natur)digter Rasmus Nikolajsen, født 1977, kun har modtaget 2 anmeldelser, i Weekendavisen og Information (majestætsfornærmeligt kritisk, ved unge Lukas Ballin, men forbilledligt tænksomt, generationelt kritisk, men og atter men han skriver jo altså bare stadig for skønt, Ras Nik, til at det sådan relativt set er RIMELIGT at være andet end antydningsvist kritisk) for sin nye, naturligvis dybt glimrende digtbog sort strømmende drøm (og at han nok har modtaget Kritikerprisen (den mest konsistent fremragende litteraturpris, konstant sådan cirka betimeligt hædrende faktisk fremragende værker/forfattere) , men ingen pris fra Akademiet eller fra aviserne. Derfor også desto mere ærgerligt at en hel del af min egen Nikolajsen-anmeldelse raslede af i svingene frem til den begrænsede plads i avisen og til en start trompet/rubrik/underrubrik:

"RUSEN RASMUS. Rasmus Nikolajsen digter glitrende mageligt systemisk og så selvfølgeligt skønt om en mormor, der dør i trafikken, og et barn, der afleveres i skole   Sådan segner Nikolajsen" 

Komplet første afsnit:

"Den første metafor i metaformesteren – indehaver af den (kun i metaforisk forstand) bevingede metafortrøje - Rasmus Nikolajsens nye, svimlende selvsikre og selvsikkert svimlende digtbog Sort strømmende drøm (titlen er selvfølgelig en metafor, afleveret længere henne, på slæbesporet fra en ræv, der slæber sit bytte gennem sommerhushaven, “der gik et spor/ af nedbøjet græs og sorte/ fjer ned til rævehulen”) kløves i to af det første sideskift, fra side 11 til side 12" Snak om sky-metaforer:

"Skyers broderier er uden videre og til alle tider - altså så længe, der har været broderier til, og det er velsagtens længe, også fx på Petrarcas tid - en skøn og mildt, men ikke voldsomt overrumplende metafor. Hvor til gengæld metafor nr. to mere komplekst underfundigt forskydes fra den ikke umetaforiske dybsindighed om at “hver sætning bærer sin egen død i sig”, der maner blikket og billederne på skyerne frem, således at det nu bliver skyerne, der er sætninger, der i samme nu slettes, som de jo akkurat er!" Så et system- og handlingsreferat: "De tre ord i titlen giver navn til hvert sit afsnit i bogen: “sort” er digtet om og til farmoren på 11 x 8 linjer (på hver 8 stavelser), “strømmende” er 5 digte på 2 x 8 linjer (på hver 8 stavelser) om at aflevere datteren i skole og hente hende i igen, “drøm” er digt på 33 x 8 linjer (på 8 stavelser), der roligt rådvildt, groovy forgrublet handler ret meget om alting og særligt natur og kærlighed og hvad deraf følger, som jo er ret meget, hvis ikke det meste, af alting." Endelig forfatterskabskomparation: "Den nye bog er stærkest i familie med hvad skal vi med al den skønhed, 2018, der var et “efterårsdigt” med det kun en smule mindre løse koncept, at det handlede om og var “skrevet mens bladene faldt af træerne” - sammenlignet med de strammere, processuelle koncepter i Tilbage til naturen, 2016, der var digte skrevet udendørs, og Barnevognshaiku, 2020, der var haikuer skrevet på barnevognsture. Ligesom både 2016- og 2018-bøgerne indeholder bogen i alt 64 x 8 linjer på 8 stavelser (også Måske sjælen benytter sig af ottestavelseslinjer, men har ivrigt fortællende ikke tålmodighed til 64 x 8-reglen), den versmaskine forbliver Nikolajsens trygt og dynamisk omkringsnurrende system-hængekøje." Mest savnede - af mig - i avistekst er selvfølgelig rusen rasmus-ordspillet og omkringsnurrende system-hængekøje-billedet - ved siden af stavelses-system-optællingerne, som en anmeldelse (eller et interview - se de to af dem, på Gutkinds hjemmeside og i Jyllands-Posten (det sidste kan jeg ikke læse, men jeg gætter på, at der heller ikke dér er megen snak om stavelser, men jeg håber, jeg tager fejl!) af Nikolajsen. Men jeg kommer aldrig til at helme, den her trompet gemmer jeg til næste gang, hvor meget den end på forhånd er sikret en skæbne som blog-fraklip: LEGO-SEJ-ZEN!