Kirsebær vs. brombær

- fra filmen Landmandsliv, sunget af Lone Hertz og Helge Kjærulf Schmidt, netop set, altså bare sangen ca., med måbende baby på Charlie - bare 1. strofe + omkvæd, tekst brd. Müller:

Død og pine, den er gal.
Hvad? Ja, nu kan jeg jo'tte gå til fest igen.
Bare rolig, kold og sval,
for jeg bli'r hos dig. Det er helt i orden, men
hvem skal underholde dig?
Ih, det skal da du.
Man er jo en ældre mand.
Ja men, hør, jeg kan en leg,
kender du den ikke? Nej sig mig hvo' n den er. Sådan.
Undskyld hr.! Må jeg byde Dem et kirsebær?
Et der er sødt, et der er blødt, et der er rosenrødt.
Ja ja ja. Tæl til ti,
og så luk det lille øje i.
Så kan jeg selv tænke mig te',
hvem der skal plukke det.
Jeg er i den syvende himmel,
åh, hvor er jeg dog svimmel.
Tungen lige i munden, for nu gælder det liv
eller død, derfor gentar jeg:
Undskyld hr.! Må jeg byde Dem et kirsebær?
Et der er sødt, et der er blødt, et der er rosenrødt.

- Bodil Bechs digt "Brombær", læst på Forfatterskolen i mandags:

Sortgrønne Blade som Solen hopper i
min Ryg hviler mod et Stenhegn
blanke Brombær hviler over mti Hoved
dine bittesmaa Brystvorter er som sortbrune Brombær
en sort Slange rejser sig spillende i Græsset
jeg nipper af de sortebrune Brombær