de indeholder
51 (vildt tal!)
nummererede afsnit/kapitler - heraf har de
12
(uden system, tilsyneladende - en kæmpe pause i andel halvdel) kortprosaisk format (fra lidt under en halv side til og lidt under en hel) og karakter. Handler meget, men ikke udelukkende, om Hun 1 + Hun 2's mylder af boliger. Det her er en af de både PROSAISK og POETISK vildeste (" (...), brunsviger"!!), det er ikke kortprosa, det er et prosadigt sgufandeme, konkret SKRIDENDE som en veritabel og helt eksakt gletsjer af virkelighed frem til sidste linjes real-surrealisme, afsnit/kapitel 17, side 45:
"Det med at male stuen efter en lysestage. Det er bare at tage stagen med i tasken, viklet ind i et viskestykke, og holde den frem oppe hos farvehandleren. Han sælger også dørmåtter og kurve, men de har kurve nok. En står ved fjernsynet med ugeavisen, den anden bag sofaen med med forbigået strikketøj. Sofabordet er vitterlig mahogni, det ruller. Hår og fibre sidder i dets hjulkapsler. Der eksisterer en standerlampe, lyset falder på dagens bunke krummer. Den, der tager det sidste stykke, vasker formen op. Kokosbrød minimeres endeløst, brunsviger. Lyset i vindueskarmen, himlen over svigermors skarpe tunge."
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar