Den absolutte nutids radikale syntaktiske terror ned i små, helt umulige konstruktioner, som decideret og med velberåd hu gør ondt i læserøjet - hvilken anden "populær" forfatter ville vove noget lignende ? - nederst side 106 (min fremhævelse, dog):
"Hun går ud i køkkenet og fisker rabarberposen op i en gryde, kommer sukker ved, men beslutter at vente med resten til i morgen. På den måde er der et gøremål mere. Hun skal også have fat i syltetøjsglas, der står nogle nede under bagtrappen, men hun kan ikke hente dem nu, lyset går i går."
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dette burde skrives i ...
SvarSletJeg tænker det som en konstatering, som vel er tilstede i alle hendes bøger, af at det liv der er levet altid er tilstede i mennesket der har levet det. At al tid, med undtagelse af fremtiden egentlig er nutid. Vi er et stort mos af tid, der krampes sammen i os.