Sten Kaalø, til overflod født 1945, har sørme 70 års fødsesldag i dag
(hører den nye New Order-single, "Restless", mens jeg taster ... de lever helt modsatrettet - og dog, poesiens flamme er poesiens flamme, lige meget hvor cool vs. brusende (og Sten K er også god til at være kinesisk NB) - også nu)
jeg dækker døren til med mine kys
himlen over landet er blank som en vask af porcelæn
træerne drypper
jeg kysser dine skuldre af fuglevinger
gadelygterne dejser slukkede ned i de røde bladbunker
sommerens sidste våde mælkebøtter størkner
jeg kysser dine lør af levende katte
bag byen brænder vasketøjet på snore af petroleum
klavermusik lyder fra din lejlighed i Landskrona
jeg kysser snefaldet i dine lyse øregange
derude sidder du og tisser
et brudepar svæver forbi højt over skoven
boghandlerne styrter ud på gaderne
jeg kysser de bløde plantager / støvede lunde i dine øjne (elsker at han ikke kan vælge her og vælger begge muligheder LB)
et nysprøjtet tog ankommer dampende varmt til stationen
som en åbnet vene inde fra byen
jeg kysser dine gennemblødte albuer / klassisk musik / appelsinduft
den store trold går gennem landskaberne tung i ryggen af efterår
god forklædt i tørt køligt strandsand
jeg kysser dine lymfekritler af gennemvædet grønt mos
derude sidder du og tisser
en lodden kronhjort vil have alle bankens penge udleveret
den vil ha dem i en lys lind
jeg kysser dit skød af kold salt krebsekød
jorden tørrer sit jordbærspyt af under husene
de røde knitrende bøgeblade kryber hen imod dine sæbebryster
jeg kysser dine summende vorter af løse fløjlsfjedre
himlen regner med bænkebidere
trolden af sand løber gennem mine lukkede hænder
jeg kysser din bagdel af koks og fajance
derude sidder du og tisser
et flygel rejser sig i luften over Landskrona
kronhjorten kommer ud af bankerne med sin lyse hind
jeg kysser dine fyldte tomatsprængte læber / træerne vælter
du løftes op mellem fliser og cisterner og drejer ud over Sundet
trådløst har jeg dine blussende lunger i knæene
jeg kysser dine tæt beskrevne fødder af let hvidt papir
og ved kiriken over for Humlebæk på ø'en Hven
daler du langsomt og skinnende nedad uden bukser
jeg kysser dig under kjolen som en flødehveps i hindbærpudder
derude sidder du og tisser
og som ind gennem et ømt grønt fodrodsben
ankommer du som en silkeabe til Tycho Brahes Observatorium
jeg kysser hver en koksgrå muldvarp og slikker hver en orm
en trold viser dig rundt mellem stjernerne
lidt rødt blod fosser ud af anus
jeg kysser din muskel af blankt dugget metal
og ud under tagskægget ser jeg dig flyvende i insektregnen
du smiler uden bukser som mælk på vej ud af en ko
jeg kysser dig / tar dig ind i munden indtil du knaser som en vinge
og det selvlysende flygel begynder at sne rødt som et hospital
du blir kold som en smadret moskusokse mellem skyerne
jeg kysser dine tomme bukser på dørhåndtaget
slikker dig varm på marken mellem øjnene
jeg dækker døren til med mine kys
derude sidder du og tisser
(fra Sidste forår, 1973 - fundet i Schnacks og Borums Ung dansk poesi)
onsdag den 12. august 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar