lørdag den 1. august 2015

Fejl og fejl

Når jeg nu bruger en hel side (med (tillægs)forsidehenvisning) på at skælde Martin Zerlang hæder og ære fra for at miskreditere en Jensenius-tegning som em Alfred Schmidt tegning, og i den grad føler mig i min gode ret til det, kan jeg blive nødt til at aftrykke Henrik Kabells FB-opdatering om fejlafskrivninger i min (glade) anmeldelse af hans Af by, af rød forrige uge:

En sjov ting, i hvert fald for mig, eller sådan lidt sært okkuperende,
i anmeldelsen i Weekendavisen er der et par trykfejl i første citat, ikke noget at råbe op om, slet ikke, småting, og så alligevel, når jeg går og gør hvad jeg nu gør, eller finder mig selv, som her til formiddag, nedsunket i noget middelhavssvømning, crawl, salt i øjet, den slags, så popper de to fejl op som var de fejl i en tekst jeg SELV arbejder på her og nu, these days, som en sædvanlig, for sådan fungerer den slags åbenbart, påmindelse fra bevidsthedens dybe dunkle lager af løse ender og ting der skal rettes til, smides ud, omlakeres, et selvbestaltet fejlfindingssystem der altid melder sin ankomst når mindst ventet – well, det er jo ikke mine fejl for pokker, så gå dog væk, og herregud, i et uopmærksomt øjeblik har anmelderen ved sin afskrivning af bogens tekst skåret et t af ordet dækket (så nu: dække, haltende), men det er nu ikke den fejl min ongoing sprogkværn bliver ved med at genrette, det er fejl nummer to, måske en fejl snarere opstået i FORVENTNING om et andet ord (som så er en særlig form for uopmærksomhed) – hey, til sagen: der står affugtede i den bog, dobbelt f, ikke aflugtede, jeg kunne aldrig finde på at skrive aflugtede, ordet lugt og afledninger af ordet lugt vil aldrig finde plads i mine tekster, nej sgu da, aldrig, ordet lugt stinker mere end det lugter (stinker, til gengæld, er en ven af huset, klart, stinker holder), der er tale om ’flokke i affugtede bure’, affugtede affugtede affugtede. AFFUGTEDE!
Nå, nu når det er på plads, så håber jeg der bliver overskud til vigtigere ting, fx er planen at jeg her til eftermiddag vil finde ud af om de illegalt tilrejsende munkeparakitter (ku også spørge dem selv) har nogen naturlige fjender, eller om det lokale økosystem om føje år vil hænge og blafre som en sur ildelugtende (ha!) karklud. Ja, det bliver nogle gode timer, det gør det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar