(som han på et tidspunkt kaldte sig selv: kun your strange little tv-friend from America vil fortælle os den sandhed, at bryllupper altid er skrækkelige at deltage i)
Jerry Seinfeld var sprudlende tjekket SJOV i hæsblæsende halvanden time i Forum i mandags, selv fra verdens dårligste 5.-række-pladser yderligtgående yderst ude til højre. Og jeg er slet ikke enig med anmelderen i Information i dag, der føler sig svigtet af det meget maksimalistisk eksistentielle attak - vs. fortidens hverdags-minimalisme (som der var massevis af eksempler på, et af de skønneste (fordi i sin videre-vitsen mest nonsensiske) var den om de snoede og dermed for lange ledninger til tv-værters øresnegle: Er det for at være forberedt på at værtens hoved pludselig springer i vejret som en jack-in-the-box)? Mest og reelt overskridende var de to maksimalistisk eksistentielle hyper-meta-bits, spækket af minimalismer (fx om det farlige ord "ready", I'm so not ready) der handlede om selve det AT GÅ UD OG OPLEVE NOGET SOM VI GJORDE LIGE NU, og som vi gør for at få en momentan illusion af at vores liv ikke sucks, hvilket det gør, det gør alle liv, også hans, Jerrys, ikke nær så meget som vores, men stadigvæk. Han gennemspillede forfærdeligt præcist den komedie, der er irritationen over at rejse sig fra sin plads for andre (og derfor ikke HELT rejse sig for andre, sidde på det oprejste sæde fx), og som vi LIGE havde deltaget i som virkelighed. Meta-bit nr. 2 riffede på, at vi evolutionært er indrettet til og allerhelst bare vil sidde ned i en stol; hans rolle var at mildly divert you while you're sitting in a different chair, og så meget gladere bliver vi for at komme hjem og sidde i vores egen stol igen, inden vi lægger os i vores seng, som er det bedste i verden, bedre end en stol, og det værste folk kan gøre, og som de får den dårligste samvittighed over, er at ringe, når man er gået i seng, og hvad er death bed for en mærkelig slags seng, hvem går ud og køber en death bed, hvad med en death clock radio, der kun ringer én gang ... TAK FOR DEN SJOV, JERRY!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar