fredag den 25. februar 2011

Eksistentielt Ritzau - Anmeldelse In Progress II

Et stærkt ustresset nyhedsbureau:

1981: Jeg er levende

1982: Jeg hænger med hovedet nedad

1987: Jeg er klassisk

1991: Jeg gentager mig selv

1996: Jeg gentager mig selv nogle år senere

2002: Jeg er populær

2011: Jeg er dødelig

8 kommentarer:

  1. hov, du glemte:

    1985 - jeg er et lys i begge ender

    1996 - jeg danser på gloser

    2005 - jeg er glad, frederik er glad, I er sure

    2006 - jeg har været i nordvest

    2009 - jeg skimter pornoblade fra min mukkebik

    SvarSlet
  2. For 3 gang skriver jeg en kommentar her; lad mig uddybe, først skrev jeg en masse, uddybede min identitet, kommentere på Hr. Bukdahl's klassiske sure opstød om min identitet, forklarede at man blot kunne google Alien Picnic, derpå finde såvel min musik, mit navn, min adresse, mit telefon nummer og sågar kigge ind af mit vidue.

    Og så: siger den her dims, send kommentar, dør udramatisk og anfører at jeg ikke eksisterer. Eller noget i den stil.

    Suk, jeg ville ønske du kunne læse det jeg skrev, det var signeret:

    Kærlig hilsen
    Michael Nyvang

    Men er ikke dette som er tabt, den største poesi?

    SvarSlet
  3. Tillad mig at fortsætte, først med denne

    http://www.youtube.com/watch?v=J_36x1_LKgg

    for hvorfor er det at vi skriver og skriver og finder på?

    Hvorfor al denne opfindsomhed? At alle disse ord, alle disse følelser pakket ind i ord?

    Når blot man kan sige: jeg elsker dig!

    Og skabe ravage?

    Du kender mig ikke, jeg kender dig heller ikke, men jeg kan se en vældig kamp.

    I aften mødte jeg netop to, en ung mand, en dansker i Paris, og en smuk kvinde ved hans side, jeg så at i denne aften, hvor jeg selv just havde brugt mine sidste penge på to flasker billig vin, at de havde en aften foran sig, som har alt i sig, en uforglemmelig nat.

    Tidligere talte jeg med en ven i Wien, en falleret skribent fra Californien, og mit kredit kort blev afvist, mens jeg talte med ham. Mine sidste penge, og i morgen flytter jeg, ikke fordi jeg vil, men fordi jeg mandag smides ud af min lejlighed. Og så tænker jeg, som jeg går der, at denne aften er så smuk, og jeg omfavnede den unge danske mand, fordi jeg så han havde sådan en smuk aften foran sig.

    Det tænker jeg, og jeg fortsætter og tænker, at alt dette vi skriver, eller som du skriver, alle disse ord opfindelser, er så ligegyldige, din forkølelse, din strenge kritik, din og Ib Michaels, og andres, stridigheder, er så guddommeligt ligegyldige, lige - gyldige ... gyldige, justify, for nu at tage dine manier med Engelske one-words poesier: justified; retfærd, Lars, hvad er retfærd? I kunst, du stiller dig det spørgsmål, gør du ikke?

    SvarSlet
  4. Livet kan ikke læses, det kan kun leves.

    Nogle finder så på at dele det, på en eller anden måde. ... på en eller anden måde. ... på en eller anden måde.

    SvarSlet
  5. Du syntes jeg er kynisk?

    Du har ret.

    Kan en musiker være andet end en manipulator, en forfører? ... at se effekten af sine kærtegn.

    SvarSlet
  6. Dette du helst ville glemme, kærtegne dit instrument, tiden går sin vej.

    http://www.youtube.com/watch?v=J_36x1_LKgg

    SvarSlet
  7. Men det er jo rent faktisk, i al sin dødelighed, helt o k med SUTS nye digte. At have endnu en digter tilbage er vidunderligt.

    Digterne har altid slæbt rundt på påfugle og længlser. Tunge vrøvlende maskiner af sprog og lette mekaniske fugle.

    Det gode i SUTs nye digte er også humoren. At sætte sine egne slidte linjer, sine egne tricks i sproget i scene.

    Det er rart at han OGSÅ findes. Hurra! Fald ind i en alvor og TVIVL!

    SvarSlet
  8. Undskyld, men har jeg stillet ind på Radio Karen? A.P.?

    SvarSlet