oplevet ved afspilningen af Lars Von Triers (og Niels Vørsels) uafsluttede konceptfilm Dimension, 1991-1997, der er inkluderet på den dvd med "Nordic Short Films", som følger med det nye nummer af filmmagasinet Ekko, og hvis koncept var, at Trier frem til 2024 skulle have 3 minutter om året, men de seks små sekvenser på tilsammen 27 minutter med delvis overlappende skuespillere gør et særdeles beskedent og distræt væsen af sig, bedst/spøjsest er en scene med Jens Okking og Lone Kellermann, der mæsker sig med flæskesteg og kaviar på et par melankolske gangsteres regning, inden Baard Owe, en konkurrerende gangster, banker på døren ...
... og jeg er meget bange for, at samme tristesse straks vil slå op i mig, når jeg kaster det blik, jeg bliver ved at udskyde, i min egen kun foreløbigt - har jeg fortalt mig selv - afbrudte monster-konceptualitet Brian-færgen læk, som jeg ikke har skrevet (eller kigget på) i ret præcist tre år ...
hvis jeg i 2020 stadig ikke er kommet nogen vegne med projektet (fordi jeg simpelthen ikke turde kigge på det) lover jeg at publicere manuset, ubeset, her på bloggen, som jeg dermed og hermed lover at fortsætte til mindst 2025 ....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nu hænger du på den!
SvarSletVi følger dig, så længe vi kan.
Måske din blog overlever os alle.