Dette er ikke en anmeldelse af Radioteateret,

for sådan en må jeg slet ikke skrive, heller ikke på nettet, før bogen udkommer på næste fredag, og jeg har kun læst bogen 1 speedet snublende gang, og det er en bog, man skal læse mindst 5 ½ gange, før man udtaler sig kritisk kvalifceret om den på forpligtende skrift, fordi selve dens form er et virvar og selve dens virvar er en form, der måske er mere lunsk end som så, eller i hvert fald med mellemrum sandsynligvis er lumsk, og jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at tegne et diagram over personerne, som tydeliggør hvornår og og hvor meget og i hvilken sekvens. de optræder og hvem af dem der taler sammen - og må tale sammen med hvem (hvis der overhovedet er nogen regler), men jeg har jo slet ikke sagt noget konkret om formen endnu, den er som sagt et virvar med ifølge personlisten bagi 26 navngivne talende personer (heriblandt en by (titelbyen), Koblenz, og som nævnt i blogpost nedenfor, mindst tre (det skal jeg også have undersøgt nærmere) gamle Juul-personer, Hanne Birgitta, Elly Byde , Peter Jyde), der skiftevis fører dialoger og enetaler (/-digte) og siger enereplikker og udbryder eneudbrud, plus et ukendt antal bare "lyde", genren er "radioteater", men radioteater forstået som en særlig læsedrama-form, en nemlig med et ikke-episk virvar af stemmer og lyde, hvor tiden ikke står stille, men farer frem og tilbage, fx er Eliza C, "hovedperson, synes hun selv" evigt omkringfarende i sit liv som henholdsvis 10-, 20-, 40-, 60-årig, næsten lige så meget hovedperson er den tyske by Koblenz (ifølge forsiden, det skal også undersøges, en af de faste stationer på en gammeldags radio, og virvaret kan godt skele til sådan en skruen rundt mellem stationerne på en gammeldags radio, et øjeblik her, et øjeblik dér), og både fra Koblenz og de andre personer får vi en masse informationer om Koblenz, fremtrædende personer er desuden Hildegard, "tysk kvinde fra Koblenz, i live", en nøgterne overlevende, og Krysillis, der er "drømmer" og som drømmer, det er i høj grad et virvar, et elektrisk melankolsk virvar, af erindringer (i Eliza C's tilfælde for-erindringer) og drømme (hvis ikke et helt requeim: der er rigtig meget død, herunder jo radioteatrets!) når altså personerne overhovedet gives en chance for at samtale og enetale (/-digte) for alle afbrydelserne og afbryderne, en særlig irriterende afbryder er "den glade hjemmehjælper" naturligvis, den fulde titel lyder: RADIOTEATERET/ Vi sender:/ KOBLENZ/ en digtsamling/ af Pia Juul" og på sin blog inde på litteratursiden skriver digteren, at "Hver replik er et digt, eller omvendt. Og regibemærkningerne er også tænkt som digte", og er vel, regibemærkningerne, deres egen lille serielle hymne til lyde, ligesom bogen som en helhed er en celebrering af mundtligt/lydligt virvar (herunder også deklamatorisk, retorisk mundtlighed) på og som skrift, altså er genren digtsamlings-formateret/forsplintret radioteatermanuskript, og burde måske faktisk have været udstyret som sådan et radioteatermanuskript, jeg har flere på min reol, i A4-format, gaffa på ryggen, og et farvet omslag med hul ind til titlen, og mens jeg lige nu skriver, forsøger jeg af alle kræfter at huske, hvad der egentlig sådan indholdsmæssigt foregår af virvar i bogen, men det er virkelig ikke nemt, den fløj, nej, flaksede bare forbi, som en hel solsorteflok (hvis solsorte flyver i flok, sådan noget ved jeg ikke), en Juul-encykolpædi (jf. de gamle Juul-personer) i fri dressur kunne man måske også tale om, der er vist sådan ca. alle forfatterskabets (akkurat) tongange repræsenteret, fra ung, pur virren til moden, drilsk og tummelumsk ironi, tilspidset konverserende novelle/drama-dialog og nynnende klar decideret poesi,, ikke ulig rodekasse-sektionen i Helt i skoven, hvad hed den nu (og hvem har taget mit ex. af Helt i skoven?), bare med et helt andet virvar jo, eller bogen skal forestille at være en eksplosion simpelthen af fascinationen af lyden/ skriftbilledet "Koblenz" på barndommens radio, og nu skal jeg se Wild at Heart på dvd med min søn ...

... en smagsdom? Det er en vidunderlig bog, underlig vid og underlig AF vid.