Et mindedigt er et findedigt er et påsindedigt

Min søn øver sig dagligt
i sin skovbørnehave
på at finde og få øje
på bænkebidere og co.
han er med andre ord
i Eskelære, det glæder
mig og ikke mindst i dag.

Hovedværker in the works

påbegyndt februar 2018 og maj 2020, in pragtfuld progress:

Kollektiv skabelse: HVEDEKORN 100 ÅR

Børn og tidsskrifter er man flere om at lave - her er Samuel med 100 års jubilæumsnummeret af Hvedekorn, nr. 3-4, 2020. som jeg har lavet sammen med 58 digtere, der er debuteret i Hvedekorn og som i nummeret svarer på deres debutbidrag

Klodstitler

Hvertandet minut
udnævnes denne
Klods-Hans
til Klodsmajor
og hvert andet
abdicerer han
begejstret

Samuels poetik

 EN
BOG
ER
EN
KLODS

Yndlingslegescenografi 3

I. Trappe, en. [ˈtr̥ɐbə] flt. -r. (æda. trappæ, grad (Harp.Kr.7.8 ofl.), trappa (smst.37); fra mnt. trappe, jf. hty. treppe og skotsk trap, stige; til III. trappe; jf. IV. trappe) 1) (mer ell. mindre) skraatliggende forbindelsesled (af træ, sten olgn.), bestaaende af en række (vandrette), forholdsvis brede trin, ad hvilke man kan gaa (stige) op til et sted (især fra jorden op til (hus)-dør, fra (trappe)afsats til (trappe)afsats, fra en etage til en anden i et hus); dels om enkelt trappeløb; dels om alle i forlængelse af hinanden liggende trappeløb; i flt. ofte (dagl.) brugt i temmelig ubestemt bet., uden hensyn til om der er tale om flere trappeløb ell. (m. overgang til bet. 3) kun et enkelt.    1.1) i al alm. Trappen derop (dvs.: til alteret) (skal) vende mod Østen. Ez.43.17. et stort publik Huus med høye Trapper uden til, saasom Børsen, Cancelliet. Høysg.S.135. Jeg gik baglænds bort, og bukkede mig hvert Øyeblik, og da jeg tilsidst kom ud paa Kanten af en høy Trappe, uden at blive det vaer, saa skulde (jeg) uden hendes Raab (være styrtet ned). Ew.(1914).IV.314. en steil Trappe. VSO. TeknLeks.I.551. blandet, brudt, indstæmmet, opsadlet, rullende, udvendig trappe, se I. blande 1.5, III. bryde 6.2, indstæmme 1, opsadle 2, IV. rulle 2.3, udvendig. italiensk trappe: Cit.1793.(Nystrøm. Frederiksberg.II.(1946). 246). En italiensk Trappe er en indvendig Trappe, modsat den udvendige, Svalegangen og Trappetaarnet. HistMKbh.3R.VI. 477. snoet trappe, (tøm.) trappe, der er af (uregelmæssig) snoet form (uden at være spindel- ell. vindeltrappe). GvHuth.Trætrapper.(1887).14.    1.2) i særlige forb. m. præp. (og (ell.) adv.).   i forb. op ad († op for, se op 16.5) trappen, trapperne. de gaae op ad Trappen, og træde ind i Salen. Heib. Poet.IV.237. (han) sprang op ad Trappen. ErlKrist.DH.221.   i forb. ned ad trappen, trapperne. Pamela.I.453. Tine fik B. (dvs.: en syg) ned ad Trappen. Bang.T.139. vi spurtede ned ad Trapperne. JVJens.IM.129. i billedl. anv.: De danske Diplomater kom til at indse, at man ikke kunde vise J. H. ned ad Trapperne (dvs.: ignorere ham). AFriis. DR.I.47. gaa ned ad trapperne (trappen), (næppe i rigsspr.) gaa tilbage (for en); gaa ned ad bakke med; spec.: blive ældet. ieg gaaer ned ad trappen. Cit.1756. (Kirkehist Saml.4R.III.636). For “Det jydske Pensionat” gik det stadig stærkere og stærkere ned ad Trapperne. Aakj.FDD.119. i forb. som kaste (MO.I.1176. CNyrop. Haandv.66), smide (Wied.Sn.17), sparke (Bl&T. se ogs. u. sparke 1) en ned ad trapperne, ogs. brugt uegl. som udtr. for haardhændet, brutal bortvisning, afvisning af en.   i forb. løbe trappe op og trappe ned, gennemsøge mange huse, besøge mange mennesker, fx. som agent, sælger, supplikant. VSO. D&H.   efter præp. paa. hand brøed sit Been paa Trappen. Holb.UHH.II.8. *Han (dvs.: Skt. Laurentius) samlede møgle Guld og Sølv | Alt paa de Riges Trapper (dvs.: ved at opsøge de rige). PMøll.(1855).I.33. Har ingen Interesse eller En Forfatter paa Trapperne. HakHolm.(bogtitel.1933). kollevippen kollevappen, der slap'en paa trappen, se kollevippen. i billedl. udtr.: Igennem en Aarrække havde han lagt sit Skarn paa min Trappe (dvs.: bagtalt mig), nedsablet enhver ny Bog af mig. Aakj.EE.53. han raadede mig til at gaa til de forskellige Partiers Formænd (dvs.: om en forfatterunderstøttelse) . . den eneste Gang, jeg har rendt nogen paa Trapperne (alm.: dørene) for min egen Sags Skyld. smst.174. især i forb.  være paa trapperne (sj. trappen. DJacobson.Jeg husker–. (1923).188), egl. (om person ell. ting): være under opstigning, opbringning til ens lejlighed, værelse; især (dagl.) i videre anv.: komme i en nær fremtid; være nær forestaaende; være i vente. Det slog . . ned i alle, at der maatte være en Forlovelse paa Trapperne. Pont.SM.184. Endnu har Forligsmanden ikke faaet Svar. Men det er saa at sige paa Trapperne. Pol.²¹/₂1920.8.sp.1. hvor mange Børn er det nu, Smedens har, otte? nej, det er saagu' ni . . og det tiende er nok paa Trapperne. PLevin.RF.153.    1.3) i særlige forb. som obj. for verber. opsnøre en trappe, se opsnøre 2. slide ens trapper ell. trapperne til et sted, komme meget ofte hos en, i et hus, spec. med bønner, henvendelser til en. Seer du en forstandig Mand, da skynd dig aarle til ham, og lad din Fod slide Trapperne til hans Dør. Sir.6.38. *I et Aar har jeg (dvs.: som supplikant) slidt disse Trapper. Heib. Poet.VII.334. Sagføreren, der slider Raadhusets Trappe. GeorgJens.FH.15. jf.: næste Aar . . bleve begge Capellanier . . ledige; og det var ikke Cancellitrappen, som her behøvede at trædes. HNClaus.Eft.28. holde, skure, vaske trapper, om rengøring af trapper (betragtet som haardt og groft kvindearbejde). hans Moder (laa) udenfor og vaskede Trapperne. Goldschm.VII.302. Du laa og vaskede Trapper. smst.641. Jeg vilde ikke have, at min Kone skulde skure Trapper eller vaske op. Bierfreund.FN.8. Jeg vilde før vaske Trapper for Folk, end tage mod en Øre af en Mand, der havde bedraget mig. KMich.Mor.(1935).24. tage trappen i eet (to osv.) spring, se Spring 1.1.    1.4) om det trappestykke, der fører fra en etage til en anden, ell. (nu næppe br.) om det tilsvarende beboelseslag i et hus: etage. et skovagtigt Krat, ud over hvilket man, naar man har sit Værelse blot en Trappe i Veiret, kan see den blaae Havflade. Sibb.II.82. Moder . . sad der øverst paa Qvisten, mange Trapper iveiret. HCAnd.SS.VI.87. Da vi kom en Trappe op (dvs.: i et hotel) stod der en Tjener, der skulde anvise Damer og Herrer deres Paaklædningsværelser. UngdGl.IV.228. flytte 3 Trapper højere op. D&H. jf.: “hvor bor præsten?” – “tre trapper højere!” se Præst 1.2.    1.5) om en ejendoms trappe og det dertil hørende rum; (trappe)opgang. (inspektøren paa fattighuset) vandrer . . daglig sine Rundture op igjennem Trapperne og hen igjennem Salene. Pont.FH.36. *der kommer hun, den Gamle, | lydløst og listende i Trappen. Sødb.GD.77. Jeg maa gaa gennem mange Trapper, før jeg har skravet sammen til den (dvs.: en pung) igen. VillHans.NT.12. have Gas, elektrisk Lys paa Trappen. D&H. 2) om indretning af lignende art og til lignende brug som en trappe, men enten flyttelig ell. af en primitiv konstruktion, lignende en stige (dog undertiden med brede trin); jf. fx. Hønsetrappe samt  ssgr. som Fald(erebs)-, Krøb(b)el-, Skibstrappe.   (l. br. i rigsspr.) om (flyttelig) forhøjning med flere trin, ell. om trappestige (Esp.359), overgang over stente (Feilb.) olgn. paa Leviternes trappe (1871: Forhøining) stod op Jesua. Neh.9.4(Chr.VI). (rytterens) regelmæssige Op- og Afstigning (paa hesten) kan . . skee, ved Hjælp af en Forhøining eller Trappe. PWBalle.R.133. en løs Trappe. VSO. jf. Senge-, Stoltrappe. 3) (nu sj. i rigsspr., undt. i flt., hvor der ofte er sammenfald med bet. 1 (se sp. 384^7ff.)) om det enkelte trin (af en trappe (1-2)). du skal ikke gaae op ad Trapper (1931: Trin) til mit Alter. 2Mos.20.26. Thronen havde sex trapper (1871: Trin). 1Kg.10.19 (Chr.VI). en Parade-Seng 6 Trapper høi. ExtrRel.4°. 1746.69. Feilb. 4) hvad der ligner, minder om en trappe (1). der laa en Trappe af døde Kroppe lige op til Tinden af Budas Mure. Tolderl.F.II.101. jf. ssgr. som Blomster-, Forgaard(s)-, Musetrappe; i øvrigt især i flg. anv.:    4.1) (fagl.) anlæg, bestaaende af forsk. terrasser, afsatser olgn.; se fx. Risle-, Slusetrappe; spec. (fisk.) om saadant anlæg, der muliggør fisks vandring op ad et vandløb. Scheller.MarO. især i ssgr. som Aale-, Fiske-, Laksetrappe.    4.2) (bygn.) trappeformet bygningsdel. enkelte Teglstenskirker har . . aftrappede Saalbænke, en Form der af Hensyn til Vandet er saa upraktisk, at man skulde tro, “Trapperne” havde været udfyldte med Mørtel. Mackeprang.L.64. jf. Kattetrappe.    4.3) ⚙ om (hver enkelt) afsats, trin paa en trappeskive. Trappeskiven (paa vertikal-fræsemaskine) har 3 Trapper. VærktMask.80.    4.4) (jf. Trappeform, -snit; fagl.) om hver af de rader af langagtige flader, som dannes af facetterne ved en særlig slibning af ædelstene. Hinnerup.Juv.313.    4.5) (foræld.) om trappeskørt. Amagerdragter.130.    4.6) (fagl.) stribe i klæde, fremkommet ved for hurtig fremrykning af saksen og deraf følgende uregelmæssigt snit under overskæringen (3). Manufact.(1872).218. VareL.⁵I.604. 5) om forhold, der minder om, sammenlignes med en trappe (jf. u. Trappestige).    5.1) (jf. I. Stige 1.5; nu l. br.) hvad der er et (nødvendigt) mellemstadium til noget, ell. hvad der hjælper en til at naa frem til noget; hvad der fører til noget. hvilke som tiene vel i menigheden, de forhverve sig selv en god trappe (1819: bane sig selv en god Vej). 1Tim.3.13 (Chr.VI). saadan Freds-Tractat (blev) intet andet end en Trappe til de Tydske-Evangeliskes Aag og Undergang. Slange.ChrIV.1005. *Det Kors, der rødmer af Hans Blod, | Som vidste ei af Svig, | En Trappe er til Thronens Fod. Grundtv.SS.I. 481. et Besøg (ved universitetet i Paris) ansaas for en nødvendig Trappe til at stige op paa Prælat-Sæderne. Brandt.CP.31.    5.2) (jf. I. Stige 3)  om skematisk fremstilling med en trinvis opbygning, om hvad der er (forestilles at være) inddelt i en række (stadig højere) afsnit, stadier, grader; ogs. om det enkelte afsnit, stadium osv. (især i forb. m. foregaaende gen.). den menneskelige Levealder har tre Trapper, hvoraf den første er Væxtens Tid. Lægen.III.11. Man har . . nødt (jødefolket) til at blive staaende paa den Trappe, det stod paa for over tusinde Aar siden – paa den samme Trappe? hvad siger jeg? – nedstødt det endog endnu dybere. Bagges.L.II. 133. i Skagens skole flyttes et barn en “trappe” op eller ned. Feilb. om forb. m. Trin se Trin 3.2.   Dette skaffer ham Leylighed at stige fra een Ærens Trappe til en anden, indtil han bliver en commanderende General. Ruge.FT.335. (marsken) var bleven ophøyet paa Ærens Trapper. Slange.ChrIV.276. *De har paa Ærens Trappe neppe fodet, | Før baglænds strax de styrte ned paa Ho'det. PalM.VIII.102.1.2 være på trapperne. + ældre: FolketsNisse.16/7 1853.15.

Yndlingslegescenografi 2

Bro,1 I. Bro, en. [bro^?] Høysg.AG.135. flt. -er [ˈbro^?ər] ell. (nu kun gldgs. kbh. i bet. 5) [ˈbro·ər] jf. Høysg.AG.144. Verner.202.211. TfF.VIII.17. Arkiv.XXIX.18. (run. bró, æda. bro, oldn. brú, besl. m. I. Brygge)  1) bygningsværk, hvorved en færdselsvej føres oven over en hindring, især over vand (jf. Viadukt). opbryder nogen almindelige Broer . . da er det Herverk. DL.6–14–8. *vi gik over (det røde hav) uden Bro.SalmHus.830.3. (han arbejdede) paa at legge Broer over Moratzerne, paa det at Soldaterne kunde sikkert gaae derover.Holb.Herod.256. Uden for Porten er en tør Grav med Palisader og Redouter omringed, hvortil fra Porten er en Broe, som kand optrækkes.sa.Berg.41. Han betragtede med Forundring de konstige Broer, som ere bygte over Floden.JSneed. VIII.330. *blege Skygger rave matte, flokkeviis . . | Ad Broen (dvs.: Gjallerbroen). Oehl.BG.208. *denne Bro, | Der smal og krum sig hvælver over Floden.PalM.II.78. (huset) ligger paa en Skrænt ned imod Jernbanen, man skimter Skinnerne, der strækker sig lydløst ud i Natten under en Bro.PLevin.SG.19. sukkenes bro, se Suk. flyvende bro, (nu l. br.) svingfærge. Mil TeknO.89.   om bræt olgn., der lægges fra et skib til land: landgangsbro. et stort Skib fortøjede ved Københavns Brygge . . Da Broen var bleven lagt ind, gik flere Herrer i Land.JVJens.FD.108.    slaa (dvs.: bygge) bro (jf. ndf.): VSO. *naar til Angreb Fjenden slog en Bro.PalM.AdamH. I.233. bryde Vej gennem Klipper og slaa Bro over Afgrunde.MPont.SK.4.    kaste ell. bryde broen af, især (overf.): afbryde enhver forbindelse, saa at man ikke kan vende tilbage. Det var, som at kaste Broen af i Fjendens Land. Ingen Tilbagevigen vilde være os mulig.PalM.VIII.276. nu var Broen brudt af mellem hende og Hjemmet.Schand.SB.60. Utaalmodighed . . efter at kaste Broen af bag sig og foretage det Skridt, der vilde bringe hans Forhold ud over enhver Tvetydighed. Pont.FL.99.    (overf.) om hvad der tjener som middel til at komme over en hindring, som forbindelse ml. to punkter. den ugemeene strænge Vinter . . havde giort Broe for (svenskerne) over Havet til de Danske Øer. Holb.DH.III.271. de Forreste nedtraadtes, og bleve selv til Bro for de Efterkommende. Blich.(1846).IV.60. Frosten lægger Bro over alle Bække og Moser.Winth.VIII.9. Frosten slaaer Bro mellem Laaland og Fyen.HCAnd.VIII.114. *Skaal for de To (dvs.: Norge og Sverige) | bag den gyngende Bro.Rich.I.6.    om noget abstr. *O Vidunder-Tro! | Du slaar over Dybet din gyngende Bro.Grundtv.SS.IV.322. *Saa har han jo | bygt sig en Bro, | der knytter Livet til Ideen.Hostr.G.192. Ulykken, der bliver en Afgrund for den Svage, er en Bro for den Stærke.Etlar.GH.II.223. *Læben vil bygge paa Ordets Bro, | Men synker igen til Hvile.JPJac.I.318. den Proces, hvorigennem der kan bygges Bro fra Nutidens kapitalistiske Samfund til et fremtidigt socialistisk, kan kun betegnes ved det ene Ord Revolution.GBang.S.4. de gik i hver sin Verden, og der var ikke Bro imellem, ingen af dem havde et godt Ord at sige den anden.AndNx.PE.I.284. Niels var den af Videnskabsmanden søgte Mellemform, der slaar Bro mellem Folk og Kvæg.Aakj.VF.159. jf. Oehl.Er.IV.51.  2) udbygning fra land ud i vandet, hvor skibe kan lægge til; skibsbro (jf. I. Brygge og Kaj).Harboe.MarO. MO. Onkel og Tante stode med Kaptajnen ved den smalle Træbro . . Da Baadene nærmede sig Broen, strakte min . . Onkel Haanden ud.Goldschm.II.39. en gammel Skipper . . kom drivende ned ad Broen (dvs.: kajen). Drachm.STL.59. damperen lagde til ved broen ┆ jf. Dampskibsbroen ved Kvæsthusgade (dvs.: Kvæsthusbroen i Kbh.). Trap.I.335.   (flydende) udbygning i vandet, hvorfra svømmere springer ud; svømmebro. D&H.  3) opr. om plankeunderlag for færdselen, nu (mest dial.): belægning af jorden m. sten (ell. træklodser), der er nedrammet ved siden af hinanden; brolægning; stenbro. Moth.B377. vor tunge Vogn derangerede en Deel af dend nye Broe.Seidelin. 133. *En sagte Lyd langtborte, | Et Trav paa Broens Stene.Aarestr.192. Feilb. især i forb. lægge bro: Moth.B377. *Hvergang der lægges Bro, saa græder jeg (dvs.: en skomager).Oehl.A.333. TroelsL.II.44. Man maa helst lægge Bro (i hestenes baase) af karrerede Sten.LandmB.II.218.   ogs. om brolagt gade ell. gaardsplads. *Der gaar Dans paa Riber Gade . . | der danser Riddere baade fro og glade . . | Der gaar Dans paa Riber Bro, | der danser Riddere med udskaarne Sko.DFU.nr.30.2. VSO. *Som naar Hest tramper hen over steenlagte Bro, | Trommer, Hamre! paa Staal. Oehl.BG.184. ADJørg.IV.239. Feilb. 4) hvad der i udseende ell. anvendelse ligner en bro (1). (kun de vigtigste anv. er medtaget; jf. VSO. og Feilb.).    4.1)   overbygning midtskibs, hvorfra skibet navigeres; kommandobro. (kaptajnen) kravlede op paa Dækket, for at fortsætte sin mugne Stirren ud fra Broen, udover det vaade Skibsdæk.Drachm.KK.56. hele Skibet flød af Champagne, og vi var allesammen med, alle fra Broen (dvs.: alle dæksofficererne) og alle fra Maskinen.CarlSør. S.II.11.    4.2) ⚙ muret skillevæg ml. herden og fyret i en flammeovn. Wagn.Tekn.87. Sal.VI.675.   ogs.: væg for enden af risten under en dampkedel; fyrbro. Sal.²V.480.    4.3) (fagl.) om et tværstykke paa den forreste vognaksel. Moth.B377. MilTeknO.39. Feilb. SjællBond.130.    4.4) (møl.) den tværbjælke, hvori kværnens langjærn har sit støttepunkt (omdrejningspunktet) (jf. Brohest, -loft, -værk 2). OrdbS. jf. VSO.    4.5) (fagl.) indretning, hvorved kornet i en tærskemaskine føres ind imod tromlen. LandbO. IV.644.    4.6) (fagl.) den del af en decimalvægt, hvorpaa byrden anbringes. OpfB.¹III.68.    4.7) (fys.) ved maaling af elektrisk ledningsmodstand: leder, som forbinder to parallelle ledere. Christians.Fys.123. Wheatstones Bro. smst.130.    4.8) (anat.) forbindelsen ml. den store hjerne, den lille hjerne og den forlængede rygmarv; hjerneknuden (Pons Varolii). Anat. (1840).II.32. HaandbSygepl.68.    4.9) (guldsm.) en til bagsiden af et smykke olgn. fastgjort smal metalplade, der tjener som støtte for andre dele af smykket   (tandl.) metalplade, ved hvis hjælp kunstige tænder forbindes med (kronen over) naturlige tænder ell. stifttænder, der tjener som “brostøtter” (jf. Broarbejde 2). (man ser) mange plomberede Tænder og Stifttænder, endog hele Guldkapsler og “Broer”.Sundhedstid.1918.91.     4.10) (sport.) stilling, hvorved man (især: under brydning) lader legemet danne en bue, idet man alene støtter paa issen (ell. nakken) og fodsaalerne. ACMeyer.Idr.I4.51. JPMüller.MitSystem. (1904).44.     4.11) bro, bro, brille, leg, hvorved deltagerne gaar under en slags brobue, som to af dem danner m. armene. *Bro (Børneremser.(1867).33: Bro'er), Bro Brille! | Klokken ringer elleve.Børnerim.II.8. Troels L.VII.58. Legeb.I.c.6. Feilb.III.460.     5) (forkortelse af Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, der er benævnt efter de broer, der førte til disse bydele (ell. af Bro 3 = brolagt vej? jf. EPont.Atlas.II.70. Gude.O.140)) en af Københavns ydre bydele ell. forstæder. *(jeg) udaf Broen traved rask | Ret hen til Walbye Gierde.Cit.ca.1720.(NkS.4°820. 99.jf.101). Vi skal ud paa Broen til en Gjæstgivergaard.Hrz.VII.340. Davids.KK. 7. Om Søndagen er Broen (dvs.: Vesterbro) jo fuld af ældre og yngre Spidsborgere.Hostr. ÆS.I.4. der var stor Fordel i at spekulere i “Grunde” paa Broerne.Schand.VV.128. jf.: de, som beboe Vester - Broe.EPont. Atlas.II.70.   (sj.) om forstæder til andre byer. Norrmalm og Södermalm i Stockholm, Forstæder, “Broer”, til denne By.Sal.XII.275.1 + (jf. bl.a. Dreje-, Gang-, Hænge-, Ponton-, Sving-, Vej-, Vindebro ).

Yndlingslegescenografi

I. Rampe, en. [ˈrɐm𝑏ə] flt. -r. (fra fr. rampe; til fr. ramper, krybe, klatre, ital. rampare, egl.: slaa kløerne i (til ital. rampa, klo); jf. III. ramse; besl. m. ramponere) 1) om en flade.    1.1) (jf. Kvægrampe; fagl.) skraa bane (fast vej ell. en bevægelig flage, løbebro med siderækværk og hvilende paa to hjul), der tjener som forbindelsesvej mellem to i forskellig højde (og i kort afstand fra hinanden) liggende steder. MilTeknO.228. Feltarb. 33. (hestene) vil nødig op ad Rampen . . ind i den mørke (jærnbane-) Vogn. Rist.FT. 116. DSB.Banebygn.82. Til Hovedopgang (ved Børsen i Kbh.) opførtes en Rampe med Arme, der bredte sig ud mod Slotspladsen. Trap.⁴I.608. jf. Laderampe, en vindelflade (paa visse revolverkanoner), langs hvilken patronen glider ind i løbet. Scheller. MarO.    1.2) (, l. br.) en over omgivelserne (jordens overflade) hævet plan flade, tjenende som midlertidig opholdsplads; trappeafsats; platform olgn. Meyer.¹ (Jesus-) Barnet staar (paa et billede) nøgent paa en Rampe foran Moderen, læner sin Ryg mod hende. VVed.BB.130. jf.: Murstenstaarne med indvendige Trapper, ad hvilke man naaede op til herlige Udsigtsramper. Aakj.Blicher.(1926).12. 2) om noget afgrænsende.    2.1) (især ) om trappegelænder, balustrade, rækværk, tremme- ell. gitterværk olgn. (jf.: Rampe . . Er det samme som en ramme. Moth.R26). Meyer.¹ Terrassens Rampe skjuler os. Schand.IF. 92. Altret med den rødtbetrukne Rampe. SMich.S.199. sommerklædte Mennesker flokkedes (ved dyrskuet) om Ramperne med de mange Dyr. OlesenLøkk.NH.I.38. jf.: Overkøjens Jernrampe. DagNyh.⁷/₂ 1911.B.1.sp.6.    2.2) (teat.) lamperække foran et teaters scene. Meyer.¹ Rampen blev tændt. Bang.L.184. Frk. L. trippede helt ned til Rampen og kvidrede en af sine dristige Sange. Tandr.R.28.   ofte i udtr. for fremførelse ell. fremtræden i scenisk belysning, m. bibet. af forskønnelse, illusionsvirkning, teatralsk optræden olgn. *Du maner Helte op fra Dødens Rige | til Idealets Liv og Lys bag Rampen. Schand.SD.143. *hun rank og slank skred frem i Rampens Skær. Borchsen.(DagNyh.²³/₁₁1912.2. sp.3).

fra ODS bind 17, 1937

Hver aftens helt og mig back when og Samuel nu og brandbil-rim

Fandt lige fotos og tegning - af Erik Werner, som ikke er eller var min (samtidstegner)favorit (det var og er Bo Bojesen), men sgu da en virkelig god og rammende tegning - fra dengang i 1988, da jeg fik Klaus Rifbjergs Debutantpris samtidig med at Halfdan Rasmussen fik Akademiets Store Pris (og Knud Sørensen fik Otto Gelsted-prisen), og Cecilie syntes, det var for vildt stjernestøv (mit udtryk), fordi vi hver aften ved/som sengelægning læser Halfdan-børnerim, og det er da rigtigt, at det er for vildt, forstod jeg så også, jeg er bare ked af, at jeg ikke kan huske nogen encounter mellem Halfdan og mig den eftermiddag og aften, ud over foto-opstillingen, men det må der forhåbentlig have været, eller var jeg simpelthen for ungmands-blasert og -genert (SE MIG LIGE!) overfor mesteren (jeg kan huske, at jeg (på ligeledes høje Brostrøms foranledning?) målte mig med Rifbjerg; jeg var højere, men han var drøjere)!? Samuel elsker brandbiler og fik en plasticbrandhjelm af en sød brandmand på Gentofte Brandstation, som inviterede indenfor til brandbilerne, da vi stod og kiggede på dem udefra, og når vi læser Halfdan-rim, i den nye tobinds NÆSTEN samlede udgave, så er rim med billeder og nævnelse af tog, biler og særligt brandbiler altid sikre hits, og bare fx "Inde bag min pande", her afbildet i versionen fra den slidstærke (men ukomplette) opsamling, der bare hedder Børnerim, og som min stærkt unonsensiske (men ikke derfor uhumoristiske) mor åbenbart købte i 1967 året før jeg kom til verden - det betyder altsammen noget, og især tilsammen:

Om håb og livsmod og alt det shit

- enquete i Kristeligt Dagblad fra for en 14 dage siden:

Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?

Det er såmænd ikke så svært, når man har en toårig dreng, der er leksikondefinitionen på en krudtugle (jeg slår lige op i Den Danske Ordbog: ” krudtugle substantiv, fælleskøn Bøjning -n, -r, -rne. Betydninger: energisk, livlig og udfarende person især om barn. Se også krudtkarl. Ord i nærheden: hvirvelvind, tornado, lyn, hurtigløber, vulkan” - jo det passer meget godt!) Han ligger og sover lige nu og lader op til nye udladninger og eksplosioner. Før han faldt i søvn, legede vi en ny leg, hvor han lå på gulvet med sin sut og sin dyne, og så vandrede jeg nynnende frem mod ham og lod som om jeg ikke så ham, og da mine fødder så stødte imod hans lille krop, agerede jeg overrasket og sagde noget i retning af: ”Hov, hvad er det for en fræk person, er det en Samuel, der ligger dér med en pasta-bog (en pixibog i en (meget fin) alfabetserie af Siri Melchior og Kim Fupz Aakeson, som vi desværre mangler nogle bind af), han skal da vist kildes”. Og så kildede jeg ham med min fod, så han grinede og grinede til den helt store guldmedalje. Dette blev gentaget en 20-25 gange indtil jeg ikke længere orkede gentagelsen, han orkede den sagtens meget, meget længere. Denne tilfældige, improviserede leg er måske et meget godt billede på det indbrud i og kidnapning af ens liv, som det er at fået barn. Man kommer vandrende, og så er det der pludselig, barnet, og så skal det kildes, og så griner og griner det, og det gør én totalt og absolut lykkelig. Og for at det ikke skal være løgn, er min smukke og kloge og talentfulde kæreste Cecilie gravid i niende måned med en lille pige; der er er fjorten dage til termin, så hun kan føde hvert øjeblik der skal være, og hvis ikke det skulle give mig akut, tikkende livsmod, ville jeg ikke bare være en gammel nar, men også en gammel idiot. Hvortil kommer, at den ene fænomenale bog efter den anden udkommer dette forår, som om forfatterne vidste, at der ville blive brug for dem, og derfor har gjort sig ekstra titanisk umage. Her er fx et digt fra Eske K. Mathiesens digtsamling Omveje, sitrende af livsmod: ”De ureglementerede stier i haven/ smilerynkerne.”

Hvordan bruger du din tid anderledes nu?

Jeg bruger en hel masse ekstra tid på min søn, fordi han ikke går i vuggestue og heller ikke kan hænge ud på legepladser og biblioteker og hvor børn ellers mødes. Min kæreste og jeg er nødt til at være både voksne og børn sammen med ham, opdrage oppefra og ned og flippe solidarisk ud i børnehøjde. Og udstrække og blive i udflippetheden, for barnet elsker grænseløst gentagelsen, mens der virkelig er en grænse for, hvor meget en voksen kan holde en gentagelse ud, jævnfør vandre-legen ovenfor, som var meget svær at sætte punktum for, og så skal man jo finde et kompromis mellem den englelige tålmodighed og den djævelske utålmodighed. Det er ikke altid let at være barnlig for alvor, når man er voksen, men det er altid umagen værd at gøre barnlighedsarbejdet, måske er det ligefrem foryngende – synger min knagende ryg sangvinsk.

Hvilke råd til opmuntring vil du give medborgere, der er ramt af krisen?

Leg med jeres børn – også hvis de er voksne (og deler isolationen med jer, ellers leg med dem gennem internetforbindelser). Køb (så støtter I også forfatterne, der har mistet alle deres oplæsnings- og foredragsjobs) og læs nye bøger og fx Asta Olivia Nordenhofs Penge på lommen, Solvej Balles Om udregning af rumfang, Ursula Andkjær Olsens Mit smykkeskrin, Kirsten Thorups Indtil vanvid, indtil døden, Vibeke Grønfeldts Glasluft

Nævn tre håbstegn, der hvor du er?

1. Mågerne der flyver lavt og blinker til os i vores nye Amagerlejlighed. 2. Mine gamle, arvede stigereoler, der står nyvaskede og lyser med deres tomme hylder og venter på, at flyttekasserne kommer med alle bøgerne. 3. Cecilies bristefærdige mave.

Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?

Formodentlig bliver det svært at forlade den påtvungne menneskeskyhed, men forhåbentlig bliver det tydeligere til gengæld på en mærkbar facon, hvor dybt vi er ansvarlige for hinanden. 

HAR hjul HAR rat ER træer

Når jeg synger "Posemandens bil" for min søn afkræfter han hver gang hvert intethedspunkt ved at pege ud på virkelighedens ikke-intehed:

Bilen havde ingen hjul PEGER PÅ BILER MED HJUL
og heller intet rart PEGER PÅ BILER MED RAT
men det var også lige fedt
for det var nemlig nat

Skoven var en sølle skov
for der var ingen træer PEGER PÅ TRÆER
men var lige fedt med det
for det var dejlig vejr

Et usagt, ulykkeligt spørgsmål fra barnet i aften

HVOR BLEV MÅNEN AF? 

10 min. senere:

månen: HER ER JEG! 

barnet: ZZZZZZZZZZ

Ekstremt vedkommende popsang

Især sunget som langsom langsom blues med brøndgravende gravrøst af fx og allerhelst nu 70årige Tom Waits:

Godnatdigt

DYNAMIT

under

DYNE MÆT

vil snart

DÅNE MUT

En parentes til Højholt

Vores

(barn gøer
af at en)

             hund gøer
ad en hunds

fjerne gøen
ad en hund

som gøer lang borte

(Revolver, 1977)

Digt om før & nu

Jeg læser
Charlotte Strandgaards
Indimellem holder de af hinanden
på en anti-terror-betonklods
i udkanten af Kultorvet,
det ord og det fænomen fandtes
ikke dengang i 1969,
da jeg selv var lige så lille,
som min lille søn, Samuel,
der er sammen med sin mor
og hendes veninde ovre i Kongen Have,
er nu,
men selvfølgelig fandtes terror
og morderisk had og ideologisk vold
og hoveder af beton også dengang,
alt det har altid fandtes,
men det har små børn,
der leger intenst i det grønne
(eller, som lille mig, helst indendørs),
inden de om et øjeblik bliver store børn,
og poesi, der bliver ved at skinne
og skinne og skinne og skinne,
også,
læs bare, hvad Charlotte,
der er lyslevende
og utrætteligt, ubændigt skrivende,
skriver i sin gamle unge bog:

"Og hvor kom tårerne fra?
Fra de våde øjne
Og hvor kom de våde øjne fra?
Fra sorgen
Og hvor kom sorgen fra?
Fra mennesket
Og hvor kom mennesket fra?
Fra mennesket.
Og hvor kom"

Halfdan was here

Lad os lige overdøve al den ANDEN Halfdan-snak (som slet ikke fyldte mest i min anmeldelse af de to bind med jo til stadighed DE REELT (minus kun (hvad sidekorte rim angår) de 8 med de to utidssvarende ord) SAMLEDE BØRNERIM, Jeg vil tælle stjerne og Abrakadabra) med dette fine, ikke synderligt kendte digt, fra nemlig den sene samling Tante Andante, der foregår lige her ved siden af, hvor vi vildt meget har vores rullende gang, fordi Samuel går i vuggestue lige overfor Charlottenlund Slot (og et meget 2019-barnenavn jo faktisk, Charles):

CHARLES OG CHARLOTTE

Charles og Charlotte 
med de sorte negle
købte hver en potte
og tog ud at sejle.
Charles faldt i  vandet,
Charlotte gik på grund.
Nu sider de på potte
i Charlottenpottenlund.

Post-Bet F-Have-chilling

Hvad hjertet er fuldt af kan være i en indkøbskurv

Meny, Karlslunde, 15 måneder

Pauseklovn de luxe

Så godt som indkørt, så godt som aldrig udkørt!

Samuel, 13 måneder i dag!