overbygning midtskibs, hvorfra skibet navigeres; kommandobro. (kaptajnen) kravlede op paa Dækket, for at fortsætte sin mugne Stirren ud fra Broen, udover det vaade Skibsdæk.Drachm.KK.56. hele Skibet flød af Champagne, og vi var allesammen med, alle fra Broen (dvs.: alle dæksofficererne) og alle fra Maskinen.CarlSør. S.II.11. 4.2) ⚙ muret skillevæg ml. herden og fyret i en flammeovn. Wagn.Tekn.87. Sal.VI.675. ogs.: væg for enden af risten under en dampkedel; fyrbro. Sal.2V.480. 4.3) (fagl.) om et tværstykke paa den forreste vognaksel. Moth.B377. MilTeknO.39. Feilb. SjællBond.130. 4.4) (møl.) den tværbjælke, hvori kværnens langjærn har sit støttepunkt (omdrejningspunktet) (jf. Brohest, -loft, -værk 2). OrdbS. jf. VSO. 4.5) (fagl.) indretning, hvorved kornet i en tærskemaskine føres ind imod tromlen. LandbO. IV.644. 4.6) (fagl.) den del af en decimalvægt, hvorpaa byrden anbringes. OpfB.1III.68. 4.7) (fys.) ved maaling af elektrisk ledningsmodstand: leder, som forbinder to parallelle ledere. Christians.Fys.123. Wheatstones Bro. smst.130. 4.8) (anat.)
forbindelsen ml. den store hjerne, den lille hjerne og den forlængede
rygmarv; hjerneknuden (Pons Varolii). Anat. (1840).II.32.
HaandbSygepl.68. 4.9) (guldsm.) en til bagsiden af et smykke olgn. fastgjort smal metalplade, der tjener som støtte for andre dele af smykket (tandl.)
metalplade, ved hvis hjælp kunstige tænder forbindes med (kronen
over) naturlige tænder ell. stifttænder, der tjener som “brostøtter”
(jf. Broarbejde 2). (man ser) mange plomberede Tænder og Stifttænder, endog hele Guldkapsler og “Broer”.Sundhedstid.1918.91. 4.10) (sport.)
stilling, hvorved man (især: under brydning) lader legemet danne en
bue, idet man alene støtter paa issen (ell. nakken) og fodsaalerne.
ACMeyer.Idr.I4.51. JPMüller.MitSystem. (1904).44. 4.11) bro, bro, brille, leg, hvorved deltagerne gaar under en slags brobue, som to af dem danner m. armene. *Bro (Børneremser.(1867).33: Bro'er), Bro Brille! | Klokken ringer elleve.Børnerim.II.8. Troels L.VII.58. Legeb.I.c.6. Feilb.III.460. 5) (forkortelse af Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, der er benævnt efter de broer, der førte til disse bydele (ell. af Bro 3 = brolagt vej? jf. EPont.Atlas.II.70. Gude.O.140)) en af Københavns ydre bydele ell. forstæder. *(jeg) udaf Broen traved rask | Ret hen til Walbye Gierde.Cit.ca.1720.(NkS.4°820. 99.jf.101). Vi skal ud paa Broen til en Gjæstgivergaard.Hrz.VII.340. Davids.KK. 7. Om Søndagen er Broen (dvs.: Vesterbro) jo fuld af ældre og yngre Spidsborgere.Hostr. ÆS.I.4. der var stor Fordel i at spekulere i “Grunde” paa Broerne.Schand.VV.128. jf.: de, som beboe Vester - Broe.EPont. Atlas.II.70. (sj.) om forstæder til andre byer. Norrmalm og Södermalm i Stockholm, Forstæder, “Broer”, til denne By.Sal.XII.275.1 + (jf. bl.a. Dreje-, Gang-, Hænge-, Ponton-, Sving-, Vej-, Vindebro ).
søndag den 7. juni 2020
Yndlingslegescenografi 2
I. Bro, en. [bro?] Høysg.AG.135. flt. -er [ˈbro?ər] ell. (nu kun gldgs. kbh. i bet. 5) [ˈbro·ər] jf. Høysg.AG.144. Verner.202.211. TfF.VIII.17. Arkiv.XXIX.18. (run. bró, æda. bro, oldn. brú, besl. m. I. Brygge) 1) bygningsværk, hvorved en færdselsvej føres oven over en hindring, især over vand (jf. Viadukt). opbryder nogen almindelige Broer . . da er det Herverk. DL.6–14–8. *vi gik over (det røde hav) uden Bro.SalmHus.830.3. (han arbejdede) paa at legge Broer over Moratzerne, paa det at Soldaterne kunde sikkert gaae derover.Holb.Herod.256. Uden for Porten er en tør Grav med Palisader og Redouter omringed, hvortil fra Porten er en Broe, som kand optrækkes.sa.Berg.41. Han betragtede med Forundring de konstige Broer, som ere bygte over Floden.JSneed. VIII.330. *blege Skygger rave matte, flokkeviis . . | Ad Broen (dvs.: Gjallerbroen). Oehl.BG.208. *denne Bro, | Der smal og krum sig hvælver over Floden.PalM.II.78. (huset) ligger paa en Skrænt ned imod Jernbanen, man skimter Skinnerne, der strækker sig lydløst ud i Natten under en Bro.PLevin.SG.19. sukkenes bro, se Suk. flyvende bro, (nu l. br.) svingfærge. Mil TeknO.89. om bræt olgn., der lægges fra et skib til land: landgangsbro. et stort Skib fortøjede ved Københavns Brygge . . Da Broen var bleven lagt ind, gik flere Herrer i Land.JVJens.FD.108. slaa (dvs.: bygge) bro (jf. ndf.): VSO. *naar til Angreb Fjenden slog en Bro.PalM.AdamH. I.233. bryde Vej gennem Klipper og slaa Bro over Afgrunde.MPont.SK.4. kaste ell. bryde broen af, især (overf.): afbryde enhver forbindelse, saa at man ikke kan vende tilbage. Det var, som at kaste Broen af i Fjendens Land. Ingen Tilbagevigen vilde være os mulig.PalM.VIII.276. nu var Broen brudt af mellem hende og Hjemmet.Schand.SB.60.
Utaalmodighed . . efter at kaste Broen af bag sig og foretage det
Skridt, der vilde bringe hans Forhold ud over enhver Tvetydighed. Pont.FL.99. (overf.) om hvad der tjener som middel til at komme over en hindring, som forbindelse ml. to punkter. den ugemeene strænge Vinter . . havde giort Broe for (svenskerne) over Havet til de Danske Øer. Holb.DH.III.271. de Forreste nedtraadtes, og bleve selv til Bro for de Efterkommende. Blich.(1846).IV.60. Frosten lægger Bro over alle Bække og Moser.Winth.VIII.9. Frosten slaaer Bro mellem Laaland og Fyen.HCAnd.VIII.114. *Skaal for de To (dvs.: Norge og Sverige) | bag den gyngende Bro.Rich.I.6. om noget abstr. *O Vidunder-Tro! | Du slaar over Dybet din gyngende Bro.Grundtv.SS.IV.322. *Saa har han jo | bygt sig en Bro, | der knytter Livet til Ideen.Hostr.G.192. Ulykken, der bliver en Afgrund for den Svage, er en Bro for den Stærke.Etlar.GH.II.223. *Læben vil bygge paa Ordets Bro, | Men synker igen til Hvile.JPJac.I.318.
den Proces, hvorigennem der kan bygges Bro fra Nutidens kapitalistiske
Samfund til et fremtidigt socialistisk, kan kun betegnes ved det ene
Ord Revolution.GBang.S.4. de gik i hver sin Verden, og der var ikke Bro imellem, ingen af dem havde et godt Ord at sige den anden.AndNx.PE.I.284. Niels var den af Videnskabsmanden søgte Mellemform, der slaar Bro mellem Folk og Kvæg.Aakj.VF.159. jf. Oehl.Er.IV.51. 2) udbygning fra land ud i vandet, hvor skibe kan lægge til; skibsbro (jf. I. Brygge og Kaj).Harboe.MarO. MO.
Onkel og Tante stode med Kaptajnen ved den smalle Træbro . . Da
Baadene nærmede sig Broen, strakte min . . Onkel Haanden ud.Goldschm.II.39. en gammel Skipper . . kom drivende ned ad Broen (dvs.: kajen). Drachm.STL.59. damperen lagde til ved broen ┆ jf. Dampskibsbroen ved Kvæsthusgade (dvs.: Kvæsthusbroen i Kbh.). Trap.I.335. (flydende) udbygning i vandet, hvorfra svømmere springer ud; svømmebro. D&H. 3) opr. om plankeunderlag for færdselen, nu (mest dial.): belægning af jorden m. sten (ell. træklodser), der er nedrammet ved siden af hinanden; brolægning; stenbro. Moth.B377. vor tunge Vogn derangerede en Deel af dend nye Broe.Seidelin. 133. *En sagte Lyd langtborte, | Et Trav paa Broens Stene.Aarestr.192. Feilb. især i forb. lægge bro: Moth.B377. *Hvergang der lægges Bro, saa græder jeg (dvs.: en skomager).Oehl.A.333. TroelsL.II.44. Man maa helst lægge Bro (i hestenes baase) af karrerede Sten.LandmB.II.218. ogs. om brolagt gade ell. gaardsplads.
*Der gaar Dans paa Riber Gade . . | der danser Riddere baade fro og
glade . . | Der gaar Dans paa Riber Bro, | der danser Riddere med
udskaarne Sko.DFU.nr.30.2. VSO. *Som naar Hest tramper hen over steenlagte Bro, | Trommer, Hamre! paa Staal. Oehl.BG.184. ADJørg.IV.239. Feilb. 4) hvad der i udseende ell. anvendelse ligner en bro (1). (kun de vigtigste anv. er medtaget; jf. VSO. og Feilb.). 4.1) overbygning midtskibs, hvorfra skibet navigeres; kommandobro. (kaptajnen) kravlede op paa Dækket, for at fortsætte sin mugne Stirren ud fra Broen, udover det vaade Skibsdæk.Drachm.KK.56. hele Skibet flød af Champagne, og vi var allesammen med, alle fra Broen (dvs.: alle dæksofficererne) og alle fra Maskinen.CarlSør. S.II.11. 4.2) ⚙ muret skillevæg ml. herden og fyret i en flammeovn. Wagn.Tekn.87. Sal.VI.675. ogs.: væg for enden af risten under en dampkedel; fyrbro. Sal.2V.480. 4.3) (fagl.) om et tværstykke paa den forreste vognaksel. Moth.B377. MilTeknO.39. Feilb. SjællBond.130. 4.4) (møl.) den tværbjælke, hvori kværnens langjærn har sit støttepunkt (omdrejningspunktet) (jf. Brohest, -loft, -værk 2). OrdbS. jf. VSO. 4.5) (fagl.) indretning, hvorved kornet i en tærskemaskine føres ind imod tromlen. LandbO. IV.644. 4.6) (fagl.) den del af en decimalvægt, hvorpaa byrden anbringes. OpfB.1III.68. 4.7) (fys.) ved maaling af elektrisk ledningsmodstand: leder, som forbinder to parallelle ledere. Christians.Fys.123. Wheatstones Bro. smst.130. 4.8) (anat.)
forbindelsen ml. den store hjerne, den lille hjerne og den forlængede
rygmarv; hjerneknuden (Pons Varolii). Anat. (1840).II.32.
HaandbSygepl.68. 4.9) (guldsm.) en til bagsiden af et smykke olgn. fastgjort smal metalplade, der tjener som støtte for andre dele af smykket (tandl.)
metalplade, ved hvis hjælp kunstige tænder forbindes med (kronen
over) naturlige tænder ell. stifttænder, der tjener som “brostøtter”
(jf. Broarbejde 2). (man ser) mange plomberede Tænder og Stifttænder, endog hele Guldkapsler og “Broer”.Sundhedstid.1918.91. 4.10) (sport.)
stilling, hvorved man (især: under brydning) lader legemet danne en
bue, idet man alene støtter paa issen (ell. nakken) og fodsaalerne.
ACMeyer.Idr.I4.51. JPMüller.MitSystem. (1904).44. 4.11) bro, bro, brille, leg, hvorved deltagerne gaar under en slags brobue, som to af dem danner m. armene. *Bro (Børneremser.(1867).33: Bro'er), Bro Brille! | Klokken ringer elleve.Børnerim.II.8. Troels L.VII.58. Legeb.I.c.6. Feilb.III.460. 5) (forkortelse af Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, der er benævnt efter de broer, der førte til disse bydele (ell. af Bro 3 = brolagt vej? jf. EPont.Atlas.II.70. Gude.O.140)) en af Københavns ydre bydele ell. forstæder. *(jeg) udaf Broen traved rask | Ret hen til Walbye Gierde.Cit.ca.1720.(NkS.4°820. 99.jf.101). Vi skal ud paa Broen til en Gjæstgivergaard.Hrz.VII.340. Davids.KK. 7. Om Søndagen er Broen (dvs.: Vesterbro) jo fuld af ældre og yngre Spidsborgere.Hostr. ÆS.I.4. der var stor Fordel i at spekulere i “Grunde” paa Broerne.Schand.VV.128. jf.: de, som beboe Vester - Broe.EPont. Atlas.II.70. (sj.) om forstæder til andre byer. Norrmalm og Södermalm i Stockholm, Forstæder, “Broer”, til denne By.Sal.XII.275.1 + (jf. bl.a. Dreje-, Gang-, Hænge-, Ponton-, Sving-, Vej-, Vindebro ).
overbygning midtskibs, hvorfra skibet navigeres; kommandobro. (kaptajnen) kravlede op paa Dækket, for at fortsætte sin mugne Stirren ud fra Broen, udover det vaade Skibsdæk.Drachm.KK.56. hele Skibet flød af Champagne, og vi var allesammen med, alle fra Broen (dvs.: alle dæksofficererne) og alle fra Maskinen.CarlSør. S.II.11. 4.2) ⚙ muret skillevæg ml. herden og fyret i en flammeovn. Wagn.Tekn.87. Sal.VI.675. ogs.: væg for enden af risten under en dampkedel; fyrbro. Sal.2V.480. 4.3) (fagl.) om et tværstykke paa den forreste vognaksel. Moth.B377. MilTeknO.39. Feilb. SjællBond.130. 4.4) (møl.) den tværbjælke, hvori kværnens langjærn har sit støttepunkt (omdrejningspunktet) (jf. Brohest, -loft, -værk 2). OrdbS. jf. VSO. 4.5) (fagl.) indretning, hvorved kornet i en tærskemaskine føres ind imod tromlen. LandbO. IV.644. 4.6) (fagl.) den del af en decimalvægt, hvorpaa byrden anbringes. OpfB.1III.68. 4.7) (fys.) ved maaling af elektrisk ledningsmodstand: leder, som forbinder to parallelle ledere. Christians.Fys.123. Wheatstones Bro. smst.130. 4.8) (anat.)
forbindelsen ml. den store hjerne, den lille hjerne og den forlængede
rygmarv; hjerneknuden (Pons Varolii). Anat. (1840).II.32.
HaandbSygepl.68. 4.9) (guldsm.) en til bagsiden af et smykke olgn. fastgjort smal metalplade, der tjener som støtte for andre dele af smykket (tandl.)
metalplade, ved hvis hjælp kunstige tænder forbindes med (kronen
over) naturlige tænder ell. stifttænder, der tjener som “brostøtter”
(jf. Broarbejde 2). (man ser) mange plomberede Tænder og Stifttænder, endog hele Guldkapsler og “Broer”.Sundhedstid.1918.91. 4.10) (sport.)
stilling, hvorved man (især: under brydning) lader legemet danne en
bue, idet man alene støtter paa issen (ell. nakken) og fodsaalerne.
ACMeyer.Idr.I4.51. JPMüller.MitSystem. (1904).44. 4.11) bro, bro, brille, leg, hvorved deltagerne gaar under en slags brobue, som to af dem danner m. armene. *Bro (Børneremser.(1867).33: Bro'er), Bro Brille! | Klokken ringer elleve.Børnerim.II.8. Troels L.VII.58. Legeb.I.c.6. Feilb.III.460. 5) (forkortelse af Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, der er benævnt efter de broer, der førte til disse bydele (ell. af Bro 3 = brolagt vej? jf. EPont.Atlas.II.70. Gude.O.140)) en af Københavns ydre bydele ell. forstæder. *(jeg) udaf Broen traved rask | Ret hen til Walbye Gierde.Cit.ca.1720.(NkS.4°820. 99.jf.101). Vi skal ud paa Broen til en Gjæstgivergaard.Hrz.VII.340. Davids.KK. 7. Om Søndagen er Broen (dvs.: Vesterbro) jo fuld af ældre og yngre Spidsborgere.Hostr. ÆS.I.4. der var stor Fordel i at spekulere i “Grunde” paa Broerne.Schand.VV.128. jf.: de, som beboe Vester - Broe.EPont. Atlas.II.70. (sj.) om forstæder til andre byer. Norrmalm og Södermalm i Stockholm, Forstæder, “Broer”, til denne By.Sal.XII.275.1 + (jf. bl.a. Dreje-, Gang-, Hænge-, Ponton-, Sving-, Vej-, Vindebro ).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar