Hver aftens helt og mig back when og Samuel nu og brandbil-rim

Fandt lige fotos og tegning - af Erik Werner, som ikke er eller var min (samtidstegner)favorit (det var og er Bo Bojesen), men sgu da en virkelig god og rammende tegning - fra dengang i 1988, da jeg fik Klaus Rifbjergs Debutantpris samtidig med at Halfdan Rasmussen fik Akademiets Store Pris (og Knud Sørensen fik Otto Gelsted-prisen), og Cecilie syntes, det var for vildt stjernestøv (mit udtryk), fordi vi hver aften ved/som sengelægning læser Halfdan-børnerim, og det er da rigtigt, at det er for vildt, forstod jeg så også, jeg er bare ked af, at jeg ikke kan huske nogen encounter mellem Halfdan og mig den eftermiddag og aften, ud over foto-opstillingen, men det må der forhåbentlig have været, eller var jeg simpelthen for ungmands-blasert og -genert (SE MIG LIGE!) overfor mesteren (jeg kan huske, at jeg (på ligeledes høje Brostrøms foranledning?) målte mig med Rifbjerg; jeg var højere, men han var drøjere)!? Samuel elsker brandbiler og fik en plasticbrandhjelm af en sød brandmand på Gentofte Brandstation, som inviterede indenfor til brandbilerne, da vi stod og kiggede på dem udefra, og når vi læser Halfdan-rim, i den nye tobinds NÆSTEN samlede udgave, så er rim med billeder og nævnelse af tog, biler og særligt brandbiler altid sikre hits, og bare fx "Inde bag min pande", her afbildet i versionen fra den slidstærke (men ukomplette) opsamling, der bare hedder Børnerim, og som min stærkt unonsensiske (men ikke derfor uhumoristiske) mor åbenbart købte i 1967 året før jeg kom til verden - det betyder altsammen noget, og især tilsammen: