Hver aftens helt og mig back when og Samuel nu og brandbil-rim

Fandt lige fotos og tegning - af Erik Werner, som ikke er eller var min (samtidstegner)favorit (det var og er Bo Bojesen), men sgu da en virkelig god og rammende tegning - fra dengang i 1988, da jeg fik Klaus Rifbjergs Debutantpris samtidig med at Halfdan Rasmussen fik Akademiets Store Pris (og Knud Sørensen fik Otto Gelsted-prisen), og Cecilie syntes, det var for vildt stjernestøv (mit udtryk), fordi vi hver aften ved/som sengelægning læser Halfdan-børnerim, og det er da rigtigt, at det er for vildt, forstod jeg så også, jeg er bare ked af, at jeg ikke kan huske nogen encounter mellem Halfdan og mig den eftermiddag og aften, ud over foto-opstillingen, men det må der forhåbentlig have været, eller var jeg simpelthen for ungmands-blasert og -genert (SE MIG LIGE!) overfor mesteren (jeg kan huske, at jeg (på ligeledes høje Brostrøms foranledning?) målte mig med Rifbjerg; jeg var højere, men han var drøjere)!? Samuel elsker brandbiler og fik en plasticbrandhjelm af en sød brandmand på Gentofte Brandstation, som inviterede indenfor til brandbilerne, da vi stod og kiggede på dem udefra, og når vi læser Halfdan-rim, i den nye tobinds NÆSTEN samlede udgave, så er rim med billeder og nævnelse af tog, biler og særligt brandbiler altid sikre hits, og bare fx "Inde bag min pande", her afbildet i versionen fra den slidstærke (men ukomplette) opsamling, der bare hedder Børnerim, og som min stærkt unonsensiske (men ikke derfor uhumoristiske) mor åbenbart købte i 1967 året før jeg kom til verden - det betyder altsammen noget, og især tilsammen:

Yndlings-Benny-bog

Rim i 11. time

Babysuk
er bedre end selv
80'er-Lars H.U.G. 

At lege med den døde søster

(tilegnet Harald Voetmann)

I sit svært bitre forord til 150 Børnerim fortæller Louis Levy pludselig denne makabre og morbide historie, som han ikke helt overbevisende forsøger at gøre opbyggelig - særeste indgang til en børnerim-samling (der ikke er bevidst (voksenrettet) grotesk som Poetens Barske Børnerim) ever, minder mest om Storm P's tidlige socialsatiriske tegninger:

"Er Barnets Verden da en Verden for sig selv?
  For en del Aar sideh havde jeg i mit Hus en lille 13-årig Morgenpige fra en af Christianshavns mørke Sidegader. Hun stillede hver Morgen paa Klokkeslet for at passe sit Arbejde, men en dag kom hun hele 4 Timer for sent.
  "Hvad er det for en Tid at komme ..."
  "Mor skulde paa Arbejde - og min mindste Søster er død til Morgen."
  "Stakkels Barn, saa I har siddet helt alene hele Formiddagen? Var det slemt?"
  "Naa næ! Vi har leget med hende hele Tiden."
  "med hvem? Med den døde Søster ... ja, hvad hed hun?"
  "Anna"
  "Har I leget med Anna? Hvad vil det sige?"
  "Vi klædte hende af og paa. Vi pyntede hende og klædte hende ud og legede Far-Mor-og-Børn med hende. Hun gjorde ikke Vrøvl."
  "Men," tilføjede hun slukøret, " nu kom Mor hjem og saa maate vi ikke mere!"

 - - Ingen oplevelse har fortalt mig mere om Livets Barmhjertighed end denne. Her havde Børnene leget med Døden og ikke mærket dens Alvor. I de barnlige Lege var Barnet Søster gaaet ind som et naturligt Led. Sorg eksisterede ikke ... Dødens Alvor blev Leg, det lille Lig en føjelig Dukke.
  Som Moderen vil vi Voksne protestere! Blot Tanken om denne Leg oprører os. Vil vi slaa de store Søskende. Vil vi kræve Samfundet til regnskab? Vil vil se Børnene grædende om den døde?
  Denne Hændelse viser, hvor naturligt Børn finder sig til rette, selv med Døden: jo, de lever i deres egen Verden! Vi har alle levet i den,  men vor Glemsomhed er stor. Vi aner ikke, hvor meget der døde i os med den. Saa meget ... at Livet senere har leget med os som med den døde Søster, vi gjorde ingen Vrøvl, det var os Tilværelse nok, at vi var med i Legen.
  Men det var Børnerimene, jeg kom fra (...)"

Børnerimeren Levy

Jeg patroniserer lige lovlig vrissende Louis Levys (sjældent særligt barnlige) børnerim (sammenlignet med mesteren Halfdans - mindre KAN også gøre det!) i min anmeldelse i WA Bøger i dag af genudgivelsen af hans ypperligt afsindige roman

-->Menneskeløget Kzradock, den vårfriske Methusalem. Her er nogle virkelig fine (jo raskere jo bedre) fra hans opsamling 150 børnerim, 1931:

FORAAR I PARKEN

  Kastanie-Kirker.

Gruset, der knirker. 

  Vaafriske Vinde,

kom min Veninde.

  Dugfrisk er Plænen,

kølig Fontænen. 

  Pæonerne gløder,

Rødtjørnen bløder.

  Sang fra Syrenen,

blaanende Grenen. 

  Her kan vi Fanger

høre en Sanger.

  Guldregnen sænker

frigjorte Lænker. 

  Børnene danser,

Veninde

- hvad om vi standser 

LIVETS GANG

  Der var en Klokke,

der vilde kime,

er var et Urværk,

der vilde staa,

men klokken tav

i den rette Time

og end må Uret

bestandig gaa.

  Vor Smedelærling

der villde messe

og kendte Præsten,

som helst var fri,

maa stadig staa

ved sin mesters Esse,

mens Præsten gaar 

til sit Sakristi.

  En Flue monne

for Døden grue,

en Digter ønsked

sig død i Krig,

en dag han kvased

den stakkels Flue,

blev samme Dag

selv udødelig.

(og helt Eskesk!:)

SOLNEDGANG

  Over Plovfurer skrider

Høns i solfaldets Stribe.
Usynlige Fødder - De glider
som sejlende Legetøjsskibe.

  Hjemad mod Hønsehuset,
forvandler de Marken til Havet.
Du hører Poppelsuset
og tror at høre Havet. 

SELSKABET

  Elvire, Hans og jeg var bedt,
Selskabet var klokken 1.
Og vi dansede og lo,
Kager fik vi Klokken 2.
Noget skal der altid ske,
og det skete klokken 3. 
Jeg blev skinsyg på Elvire,
og det revned klokken 4.
Nu er klokken vistnok 5,
bare jeg dog skulde hjem!

TRAPPEVERS

  Hvert lille Hop
du vil afsted
en Trappe op,
en Trappe ned.
Du siger stop 
en Trappe op
men bliver ved
en Trappe ned.

  Vi følger Trop,
vi ved Besked:
en Trappe op,
en Trappe ned.
I rask Galop
en Trappe op.
I Evighed
en trappe ned.

  Hvorhen din Krop
dig fører med:
en Trappe op,
en Trappe ned.
Mod Livets Top,
en Trappe op.
Mod Dødens Fred
en Trappe ned. 

Norges Halfdan hedder Inger

Midt i mine massive bibliotekslån af Halfdanbøger fik jeg også fat på norske Inger Hagerups lille børnerimsamling Lille Persille, "gendigtet" (det er altså et godt ord for poetiske oversættelsesarbejder, bruger nogen det længere?) af Halfdan (der jo også er mester for fordanskningen af nyligt DK-kanoniserede Thorbjørn Egners bøger, Hakkebakkeskoven og co.) -. her er nogle af de dirrende/virrende finurlige rim:  

Hr Kakerlak

Hr. Kakerlak
hvis støvler sprak
den fjortende i femte,
gik på basar
og vandt et par
galocher, men de klemte!

Hr. Kakerlak
skreg rakkerpak
og sprang på skraldevognen.
Så tog han hjem
og brændte dem
i kakerlakkeovnen.

Lille frøken Næsvis

Lille frøken Næsvis,
vil du rejse til Paris
og købe julehæfter?
Vi skal køre samme vej,
men her er ikke plads til dig,
så du må løbe efter!

Grisen

Grisen står i sin grisesti
og tænker på mere end griseri.

Gad vide om flæskeprisen
går op eller ned?
tænker grisen..

Vild Kørvel

Er jeg en blomst? Jeg ved det ikke.
med løftet blondeparasol
står jeg blandt pengeurt og vikke
og hilser på hver bondeknold.

Jeg kommer sent. men når jeg kommer
og kanter landevej og grøfter
med mine hvide juniløfter.
da er jeg ikke blomst, men sommer.

Hvepsen

I stribet badedragt
og blind af dødsforagt
den flyver med sit spyd
midt i sin egen lyd.

Et ondt og giftigt stik.
Et hæftigt øjeblik
af saligt raseri ...
Og så er er alt forbi!

Lille Persille

Lille Persille i haven står,
lysegrøn kjole og kruset hår.
Hvorfor så stille
lille Persille?
Måske du ville
til bal i år?


- Norges Inger! 

Børnerimværket

Hvis DK var Frankrig ville vi senest i dag have fået en knitrende Pleiade-udgave med Halfdan Rasmussens samlede poesi (og han skrev ikke andet, bortset fra nogle håndfulde kronikker og en lille julebog med kortprosa, der tidstypisk hedder Livet i vold, 1951).

Men hvis DK var Frankig, ville Halfdan jo næppe have været Halfdan .. , men Toutfranc eller noget ...

Og når nu DK er DK burde vi i det mindste have et bind med de samlede børnerim, det har vi ikke, og jeg ved ikke rigtig hvorfor - måske pga. illustrations- og formatbesvær (og måske fordi 1964-bestseller-opsamlingen af 4 børnerimsamlinger 1949-1959 (den egentlige raptus-periode  - men af en eller anden uudgrundelig grund springes Den lille, frække Frederik, 1951, over), med s-h-vignet-illustrationer ved Ib Spang Olsen, ligner en samlet udgave, men der kom, bumlet og sporadisk, en del flere børnerim faktisk, der får lov at være alt for usynlige). Men så havde det da været en idé at nyillustrere hele molevitten, med en enkelt tegner, fx Politikens Philip Youtounel!? eller et helt stjernehold fra Lars Nørgård til Mårdøn Smet!? I hvert fald kan det være svært at overskue, selv for mig, der har nørdet løs i forfatterskabet i et par uger, det komplette, uundværlige og kuglekanoniske børnerimværk, her er et forsøg:

1.
Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden, 1943 (langbørnerim?)

2.
Solen, Maanen og Stjernerne, 1943 (langbørnerim?)

3.
Fem smaa Troldebørn, 1948 (langbørnerim)

4.
Tullerulle Tappenstreg spiste gummibolde, 1949 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

5.
Lange Peter Madsen, 1950 (langbørnerim)

6.
Den lille frække Frederik og andre børnerim, 1951 (børnerimsamling)

7.
Kasper Himmelspjæt, 1955 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

8.
Himpegimpe og andre børnerim, 1957 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

9.
Pumpegris og andre børnerim, 1959 (børnerimsamling)
(opsamlet i Børnerim, 1964)

10.
Halfdans ABC, 1969 (børnerim-ABC)

11.
Hokus Pokus og andre børnerim, 1969 (børnerimsamling)

12.
Stigen, 1969 (langebørnerim)

13.
Klarreradat, 1978 (langbørnerim)

14.
Så du røgen?, 1978 (langbørnerim)

15.
Julekalender for børn, 1984 (børnrimkalender)

16.
Tante Andante, 1985 (børnerimsamling)

17.
Mariehønen Evigglad, 1996 (børnerimsamling)