Jeg hører obsessively de nye Nikolaj Nørlund-sange, mens jeg venter på, at posten kommer med den nye Helle Helle-bog, og kommer i tanke om (skrev først: kommer i anke om - det gør jeg også), at der er den konkrete forbindelse, at Nørlund var suprise-optrædende til Helles Gyldne Laurbær-fest - hvor Mikael Bertelsen var vært og meget rørende live igennem til hendes dansklærer - dér ved Langlinie i sin tid, som pludselig, som så meget andet, er en gammel tid, men nye værker af kunstneriske helte gør altid tiden ny og lysende, og nu kan jeg altså ikke vente længere på HH, selv ikke, nej, især ikke akkompagneret af NN.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar