torsdag den 18. januar 2018

4-5 ting om digteranmeldere

(som kommentarer til opdatering af Linea Maja Ernst om de forholdsvis få digtere, der anmelder)

Lars Bukdahl Videreskrivende fra Martin (Glaz Serup) (og tak for ros lige nu!) Kunne man måske mene, at de stærkeste digterkrtikere var(/er) stærkere kritikere end digtere (med HJ Nielsen som jeg virkelig holder af som digter som grænsetilfælde (mens Tom K, som jeg ikke (bortset fra HÆRVÆRK) specielt holder af, jo ikke var nogen stærk kritiker)) netop fordi stærk kritik både skal være stærk skrift og stærk kritik; dobbelt op, som Borum ubeskedent påpegede, 200 % commitment og engagement, så kan digtene og romanerne blive nødt til at komme i anden række, hvis de overhovedet kommer til orde (igen); det er vistnok også Niels (Lyngsøs) pointe, Det kan desuden være et nødvendigt valg i forhold til, hvor skrivetalentet/lysten forløses vildest, rigest, mest genuint - det har for mit eget tilfælde været i kritikken. .. og i lørdags udgav jeg en følsom, lille poesibog ... som ingen endnu har anmeldt ...
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Forskellen på den frie skønlitterære (/essaystiske) tekst og anmeldelsen er jo forpligtelsen i sidstnævnte på objektet, den anmeldte bog, på at levere karakteristik og smagsdom, men ellers er der, synes jeg, nøjagtig samme forpligtelse på skriftprægtighed og -personality osv.
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Der er flere eksempler på digtere, der i kortere eller længere perioder (tydeligvis) har skrevet anmeldelser for halv kraft for simpelthen at spare på kræfterne (det ville jeg personligt slet ikke kunne finde ud af), et trælst eksempel (for det skete i min egen tidlige udgivelsestid) er min store helt Per Højholt på Jyllands-Posten
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Og så er der al fnidderiet med kolleger og klassekammerater og miljø, og som bare, for nogen, kan være for socialt besværligt og praktisk uigennemskueligt - Skinnebach vendte det på hovedet og fik i sin meget korte karriere på JP næsten kun anmeldt digtere, han havde optaget/undervist på Forfatterskolen, det var meget cool!
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Problemet med program-digterkritikere er også, at de bliver nødt til at skifte gear, for ikke at mugne i deres kampagner (især hvis disse er lykkedes!) til en mere åben, nysgerrig kritik - det skete meget eksemplarisk for Michael Strunge i hans 2 korte anmelderjobs, først 80'er-programmatisk på BT, så modent sensitivt på Politiken - der er lige nu på min blog teksteksempler på begge dele

2 kommentarer:

  1. Opklarende spørgsmål: Holder du af Tom Kristensen som kritiker, eller holder du hverken af ham som kritiker eller digter(bortset fra Hærværk; hvad med Bokserdrengen forresten...). Jeg har prøvet at læse linje 3 og 4 nogle gange, men jeg er stadig ikke helt med :-)

    SvarSlet
  2. Jeg er som sådan ikke glødende Tom K-fan; jeg har brugt så mange kræfter på at synes at hans digte er overvurderede og vrangkanoniserede (i forhold til Schade fremfor alt), at jeg har svært ved at finde ud af, hvordan jeg faktisk vurderer dem nu om stunder. Han var ikke - og prøvede heller ikke at være - en stærk kritiker, men jeg kan sagtens bryde mig godt om mange af hans anmeldelser og kritiske tekster, især de tidlige. Bokserdrengen! Den læste jeg som dreng og var, så vidt jeg husker, rigtig glad for.

    SvarSlet