fredag den 13. april 2012

Den perfekteste antipode på denne firkantede jordklode

Jeg havde overvejet, men glemt igen at lave blog-sjov med Jens Christian Grøndahls videnskabelige argumentation for sin egen fremragendehed i et interview i Femina, som jeg heldigvis kun har læst billedløst på nettet: franskmænd, hollændere, ja selv belgiere elsker mig, ergo må jeg objektivt være interplanetarisk elskelig og de danskere, der hader mig, objektivt være provinsielle uslinge:

Med alderen ved jeg, hvorfor jeg gør, hvad jeg gør, og at jeg ikke skal skrive anderledes, end jeg gør. Jeg ved også, at jeg er god. Anmelderne er jo bare almindelige mennesker med et begrænset perspektiv, og nogle af de mere gnidrede eksempler vidner om, at det sommetider kan være en ret kummerlig og sidegade-agtig eksistens at være anmelder. Grunden til, at jeg kan udtrykke mig med noget, jeg nærmest vil kalde objektivitet, er, at jeg er så heldig at udkomme i lande som Frankrig, Holland og Belgien, hvor præcis de samme bøger, som måske er blevet jordet herhjemme, er blevet rost til skyerne. Derfor må jeg bare konkludere, at der er nogle provinsielle mekanismer, man ikke undslipper.

Så faldt jeg, kummerligt gnidrende mig gennem min sidegade-agtige eksistens, over hans svar på spørgsmålet "Hvad er den værste bog du har læst?" i en enquete i Information:

»Det har jeg fortrængt, men den næstværste har nok været en af Per Højholts tidlige, før han endelig gav sig selv lov til at handle om noget. Dét er jo ellers ikke tilladt i den fnisende og knastørre bibliotekar-avantgardisme, som han havde spærret sig selv inde i.«

Og det gjorde mig faktisk glad at læse, fordi så giver det så meget mere mening på sådan en smuk, symmetrisk facon,, at jeg, der i sin tid blev - lad mig bruge et rigtig hereticansk ord - initieret i litteraturen gennem Højholts sublime, tidlige bøger, ikke kan udholde Jens Christian Grøndahls fimsede og klæge tekstforfatter-kitsch. Og mon ikke faktisk den tredie periode i Show fra 1966 er et profetisk portræt af (og en standpunktskarakter til) den såkaldte forfatter JCG:

3. Proprietæren er i haven frue i færd emd at tilse sine sukkerærter

Denne periode hedder Hans og står op hele vejen. Ekspeditionssekretær. Ses på den sydlige himmel sept.-okt. Mg -.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar