Gyldendal-pressemeddelelsen om Marianne Larsens Hændelser i stresset melankoli FORSØGER i det mindste at tale formsprog, men også her er pressemeddeleren uhjælpeligt stedt i abstraktion og tematik - man må gerne og skal faktisk helst tale KONKRET om form:
Marianne Larsens lyriske stil er ikke til at tage fejl af. Meget forskellige verdener støder sammen og reagerer på hinanden og er med til at danne det særegne larsenske univers. Et univers, der er præget af en gnistrende tilgang til såproget og som samtidig forholder sig til tidens menneskelige vilkår.
HÆNDELSER I STRESSET MELANKOLI er en ekspedition ind i sproget, og digtene er pulserende hændelser, der reflekterer det dagligdags, det politiske, det ensomme mm.
Marianne Larsen debuterede i 1971 og har i over fire årtier stået centralt i vel på!? LB) den danske bogscene. Hun er forfatter til over 40 digtsamlinger og har også skrevet romaner og børnebøger.
Gy-meddelelsen om Henning Mortensens (lige så fremragende) roman Kvinden i korshæren, der udkommer i næste uge, kan til gengæld ikke være mere intetsigende; ved siden af al cv-infoen står der reelt kun at HM har skrevet en "helt ny" (til forskel fra halvny?) roman (der er så - ret skal være ret- et udmærket referat på bagsiden, men igen, igen, igen, ikke et ord om formsprog, stemme, tone, genrespil):
Henning Mortensen har et omfattende forfatterskab bag sig. Mortensen har skrevet intet mindre end 50 bøger (igen, som hos Larsen, denne meningsløse imponerethed over produktivitet LB), digt- og novellesamlinger, børnebøger og romaner foruden at have produceret en snes radiospil og et mindre antal scenespil. Forfatterskabet inkluderer bl.a. 10 binds-romanserien om Ib Nielsen og Sondrup-trilogien. seneste udgivelse var den store roman "Klovnens rejse" fra 2013, for hvilken Henning Mortensen modtog Holberg-medaljen - blot én blandt en lang rækkke priser og hædersanvisninger gennem årene.
KVINDEN I KORSHÆREN er en helt ny roman af Henning Mortensen.
Men der er en mere fundamental forskel på Gyldendal-pressemeddelelser: Der er de små på et A5-papir, B-meddelelserne kunne vi kalde dem, og så er der de de store på et A4-papir, A-meddelelserne. Pressemeddelelserne om Abd-El Dayems, Larsens og Mortensens bøger er B-meddelelser, men pressemeddelelsen om Olga Ravns (også (i sin opulente koksethed) ret fantastisk vellykkede) roman Celestine, der også udkommer i næste uge, er en A-meddelelse, der meget mere ligner en presseartikel, inkl. referat, citat og brokker af et interview med forfatteren - kosteligt er dette selvstændige afsnit; forlag: forfatteren har selv oplevet sagerne, forfatter: det er generelle betragtninger OG et erfarings-MIX, at slå sig for forlagets mund og ramme sig selv i nakken:
28-årige Olga Ravn er selv vokset op i sammenbragte familier: "Celestine er blevet til ud fra generelle betragtninger - både mine egne og mine jævnaldrendes erfaringer."
Meget tekst, men igenigenigenigen ikke et ord om (et særdeles markant) formsprog, i stedet en hel del om kulørt research, og hvis der er noget, der IKKE er den gode romans styrke, er det dens research for søren (og heldigvis! - men OK fedt fuldt spøgelsesnavn dér):
Olga Ravn har desuden ladet sig inspirere af adelsfrøkenen Celestine Mariann de Bayonne Gyldenstiernes skæbne, der ifølge overleveringen blev muret inde i Dragsholms Slots tykke murværk. mange år senere under en renovering af Dragsholm dukkede et kvindeskelet op i en tilmuret niche. I dag kan besøgende på slottet se skelettet og muligvis møde Celestine som spøgelset den hvide dame. i forbindelse med researchen overnattede Olga Ravn på Dragsholm Slot (men mødte hun spøgelset LB!?)
"Spøgelset er fanget mellem at være levende og døde. Mennesker er også spøgelsesagtigt optaget af fortiden. jeg undrer mig! Hvorfor accepterer jeg ikke det, der er sket og kommer videre?" siger Olga Ravn.
Nej, spørger hun! og jeg kan godt lide den rå rådvildhed i det spørgsmål som den bedste reklame for bogen i den meddelelse.
Men hvorfor kan ikke alle pressemeddelelser være A-meddelelser - med obligatorisk fyndig form-karakteristiik!!??
Viser opslag med etiketten pressesevrice. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pressesevrice. Vis alle opslag
søndag den 8. februar 2015
For en præcisere forlagsentusiasme
Jeg ved ikke, hvordan det kører i forlagenes presseafdelinger, men fx i tilfældene Spejlkamel af Daniel Dalgaard og Inden for revet af Pernille Abd-El Dayem, begge anmeldt positivt af mig i WA Bøger (og af Tue Andersen Nexø i Inf) er det godt nok henholdsvis sølle og decideret afskrækkende, hvad der står i pressemeddelelserne.
Om Dalgaards bog står der bare:
Daniel Dalgaard debuterede i 2013 med sin anmelderroste digtsamling Vi er ikke konger. Nu udkommer hans anden digtsamling Spejlkamel
- og så citeres første del af samlingens første digt, hvis første linje har leveret overskrift til pressemeddelelsen - det eneste smarte reklametrick:
Der er absolut stener på i Føtex
Ingen overskrift til meddelelsen om Abd-El dayems bog, der til gengæld er noget længere:
Pernille Abd-El Dayem debuterer som forfattere med Inden for revet, der i genre betegnes som hjemsøgelser (hvorfor det!? kunne man have spurgt forfatteren om (og det hedder: genrebetegnes, ikke i genre betegnes LB))
Det er en bog om at være elsket og i tvivl om, hvor grænserne for omsorg ligger. Den undersøger på sprogligt og dramatisk plan om brændingen ude over revet fører ind i det stille vand mod kysten, hvor familien og samfundet er, eller ud til udstødelsen på det åbne hav.
Pernille Abd-El Dayem er 29 år, har en bachelor i litteraturvidenskab og er uddannet fra Forfatterskolen i 2012.
Jeg tror ikke, man kan forstille en MERE traurig beskrivelse (flugtende med min og Tues KRITIK af akkurat bogens tunge allegoriske overtekst) af den fine, fine bog (og det kan gerne være forfatteren selv har skriblet den, men det skulle hun i så fald ikke have fået lov til) - kombineret med dukse-cv'et, litvid + forfatterskole + Testrup, ville selv jeg have haft bange anelser om død korrekthed, hvis altså jeg ikke tidligere selv havde læst Pernille-skrift (hun debuterede i Hvedekorn i 2009). Så er det nøgne citat som i Dalsgaard-meddelelsen trods alt en bedre løsning. Men for filen, når nu begge bøger ikke mindst - og modsat så enormt mange andre bøger fra begge forlag - udmærker sig ved deres personlige formsprog, hvorfor så ikke med et par velvalgte, præcise ord (formuleret af bogens redaktør, vil jeg foreslå!) fremhæve det???
Referatabstraktionen i Dayem-melddelelsen står i stærk kontrast til den på en helt anden led ulidelige kækhed (hvis der er noget bogen IKKE er, så er det kæk) indrammende helt korte og derfor ret intetsigende anmeldercitater i Gyldendals Facebook-opdatering om bogen:
Om Dalgaards bog står der bare:
Daniel Dalgaard debuterede i 2013 med sin anmelderroste digtsamling Vi er ikke konger. Nu udkommer hans anden digtsamling Spejlkamel
- og så citeres første del af samlingens første digt, hvis første linje har leveret overskrift til pressemeddelelsen - det eneste smarte reklametrick:
Der er absolut stener på i Føtex
Ingen overskrift til meddelelsen om Abd-El dayems bog, der til gengæld er noget længere:
Pernille Abd-El Dayem debuterer som forfattere med Inden for revet, der i genre betegnes som hjemsøgelser (hvorfor det!? kunne man have spurgt forfatteren om (og det hedder: genrebetegnes, ikke i genre betegnes LB))
Det er en bog om at være elsket og i tvivl om, hvor grænserne for omsorg ligger. Den undersøger på sprogligt og dramatisk plan om brændingen ude over revet fører ind i det stille vand mod kysten, hvor familien og samfundet er, eller ud til udstødelsen på det åbne hav.
Pernille Abd-El Dayem er 29 år, har en bachelor i litteraturvidenskab og er uddannet fra Forfatterskolen i 2012.
Jeg tror ikke, man kan forstille en MERE traurig beskrivelse (flugtende med min og Tues KRITIK af akkurat bogens tunge allegoriske overtekst) af den fine, fine bog (og det kan gerne være forfatteren selv har skriblet den, men det skulle hun i så fald ikke have fået lov til) - kombineret med dukse-cv'et, litvid + forfatterskole + Testrup, ville selv jeg have haft bange anelser om død korrekthed, hvis altså jeg ikke tidligere selv havde læst Pernille-skrift (hun debuterede i Hvedekorn i 2009). Så er det nøgne citat som i Dalsgaard-meddelelsen trods alt en bedre løsning. Men for filen, når nu begge bøger ikke mindst - og modsat så enormt mange andre bøger fra begge forlag - udmærker sig ved deres personlige formsprog, hvorfor så ikke med et par velvalgte, præcise ord (formuleret af bogens redaktør, vil jeg foreslå!) fremhæve det???
Referatabstraktionen i Dayem-melddelelsen står i stærk kontrast til den på en helt anden led ulidelige kækhed (hvis der er noget bogen IKKE er, så er det kæk) indrammende helt korte og derfor ret intetsigende anmeldercitater i Gyldendals Facebook-opdatering om bogen:
FREDAGSFEST
for dagens debutant. Aviserne skriver om Pernille Abd-El Dayem og
hendes INDEN FOR REVET: »Smuk«. »Talentet er ikke til at tage fejl af.
Jeg glæder mig til at følge det her forfatterskab«. »Sansestærk og
løfterig debut«. »Der er altså mange gode grunde til at give sig i kast
med INDEN FOR REVET. Den bedste er og bliver dog, at Abd-El Dayem ganske
enkelt er en af de bedst skrivende debutanter, jeg har læst i flere
år«.
Vi kan ikke få armene ned på forlaget, så det er lidt svært at arbejde i dag. Gør som os, bladr løs i den her >> http://bit.ly/indenforrevet
Rosinante citerer bare løs af min WA-anmeldelse (Tue Nexø i Inf og Tobias Skiveren i JP var lige så pænt glade) - og det kan jeg jo ikke klage over, men også her (eller dér, i pressemeddelelsen) havde det været velgørende med en præcis og forlagssigneret, effektivt tillidsvækkende entusiasme:
"Udsøgt. Daniel Dalgaard jager omhyggeligt gamle ydmygelser gennem snørklede hjernevindinger og finder - heureka! - sin egen stemme" (...) "Konstant forsøger digterjeget med stammen og digressioner og alskens redundans at smyge sig uden om den varme grød, men det er lige præcis dette hurlumhej, der giver digtene deres helt særlige, forfinede og livlige musik af karakterfuldt ævlende inderlighed." skriver Lars Bukdahl om Daniel Dalgaards digtsamling SPEJLKAMEL, der udkommer i dag #danieldalgaard #spejlkamel #digte #lyrik #udkommeridag #samleren #rosinanteco
Vi kan ikke få armene ned på forlaget, så det er lidt svært at arbejde i dag. Gør som os, bladr løs i den her >> http://bit.ly/indenforrevet
Rosinante citerer bare løs af min WA-anmeldelse (Tue Nexø i Inf og Tobias Skiveren i JP var lige så pænt glade) - og det kan jeg jo ikke klage over, men også her (eller dér, i pressemeddelelsen) havde det været velgørende med en præcis og forlagssigneret, effektivt tillidsvækkende entusiasme:
"Udsøgt. Daniel Dalgaard jager omhyggeligt gamle ydmygelser gennem snørklede hjernevindinger og finder - heureka! - sin egen stemme" (...) "Konstant forsøger digterjeget med stammen og digressioner og alskens redundans at smyge sig uden om den varme grød, men det er lige præcis dette hurlumhej, der giver digtene deres helt særlige, forfinede og livlige musik af karakterfuldt ævlende inderlighed." skriver Lars Bukdahl om Daniel Dalgaards digtsamling SPEJLKAMEL, der udkommer i dag #danieldalgaard #spejlkamel #digte #lyrik #udkommeridag #samleren #rosinanteco
onsdag den 10. februar 2010
Cool forlagskuli
En glimrende overspringshandling er at klikke sig ind på presseservice - http://presseservice.gyldendal.dk/2010_03.aspx - helt nede i bunden på Gyldendals hjemmeside og tjekke ud, hvilke bøger der er at glæde sig til - at anmelde eller bare forbandet læse - i fx marts (i februar udkommer ikke en disse), der nemlig byder på både Bent Vinn, Niels Frank, Martin Larsen, Thomas Boberg, Laus Strandby Nielsen - og Mikkel Thykier, og hov, stop lige en halv, hvor er altså den usignerede slagstekst til Thykiers bog umanerligt fint og sjovt og personligt skrevet, og det er sågu da et novum, mere af det venligst og respekt til hr. eller frk. Anonym:
Mikkel Thykier: Dit ansigt kommer før mig (24. marts)
DIT ANSIGT KOMMER FØR MIG afslutter Mikkel Thykiers triologi DAGLIG TALE.
At skrive en salgstekst om Mikkel Thykiers bog er som at emballere en sky i en Tupperware. Det er meget svært at sige noget ikke-reducerende om Mikkel Thykiers bøger eller skriftpraksis, men Erik Skuym-Nielsen er en af de læsere, der har karakteriseret forfatterskabet meningsfuldt:
”At Mikkel Thykiers digteriske skaben ikke har tilvejebragt et [forfatter]-skab man kan gå hen og lukke op og plukke for bind efter bind, skyldes nok i første omgang, at han har et mildt sagt problematisk forhold til kategorierne Bogen og Genren, idet han helst vil tilvirke tekster, der handler og lever, frem for at høre op og dermed på en måde dø ud. Han vil hellere skabe plads end sætte et eller andet på plads.” (fra hans anmeldelse af ENTRÉ, 2009).
Men her er altså en regulær, traditionel bog, udgivet på et regulært, traditionelt forlag. Erik Skyum-Nielsen anbefaler at læse Thykiers tekster ”mediterende, nysgerrigt medtænkende”, og sådan er det faktisk ikke svært at læse den nye bog, DIT ANSIGT KOMMER FØR MIG. Som i de foregående bind er bogens gennemgående træk to personers samtale, eller det vil sige: en person, der taler, og en der lytter, eller i al fald optræder med sit navn, som inkvittet i drama. Denne gang er Frederik den talende og Alma den tavse – indtil sidste side, hvor hun faktisk siger noget. Omkring de to opstår et tekstrum, der netop kan rumme mest muligt: Frederiks fortælling om en pige, han har kendt, og det forholds forviklinger, hans beretning om en musikfestival for udviklingshæmmede, hans tanker om sammenhængen mellem en musikers performance og hendes menneskesyn, hans tanker om politiske revolution og hans refleksioner over intimiteten.
Så lad mig bide i det sure æble og reducere Thykiers tekst radikalt: Den handler om intensitet og identitet og intimitet. På en intens, intim og identitetsundflyendende måde.
Den bog er lige pludselig blevet endnu mere forjættende!
Mikkel Thykier: Dit ansigt kommer før mig (24. marts)
DIT ANSIGT KOMMER FØR MIG afslutter Mikkel Thykiers triologi DAGLIG TALE.
At skrive en salgstekst om Mikkel Thykiers bog er som at emballere en sky i en Tupperware. Det er meget svært at sige noget ikke-reducerende om Mikkel Thykiers bøger eller skriftpraksis, men Erik Skuym-Nielsen er en af de læsere, der har karakteriseret forfatterskabet meningsfuldt:
”At Mikkel Thykiers digteriske skaben ikke har tilvejebragt et [forfatter]-skab man kan gå hen og lukke op og plukke for bind efter bind, skyldes nok i første omgang, at han har et mildt sagt problematisk forhold til kategorierne Bogen og Genren, idet han helst vil tilvirke tekster, der handler og lever, frem for at høre op og dermed på en måde dø ud. Han vil hellere skabe plads end sætte et eller andet på plads.” (fra hans anmeldelse af ENTRÉ, 2009).
Men her er altså en regulær, traditionel bog, udgivet på et regulært, traditionelt forlag. Erik Skyum-Nielsen anbefaler at læse Thykiers tekster ”mediterende, nysgerrigt medtænkende”, og sådan er det faktisk ikke svært at læse den nye bog, DIT ANSIGT KOMMER FØR MIG. Som i de foregående bind er bogens gennemgående træk to personers samtale, eller det vil sige: en person, der taler, og en der lytter, eller i al fald optræder med sit navn, som inkvittet i drama. Denne gang er Frederik den talende og Alma den tavse – indtil sidste side, hvor hun faktisk siger noget. Omkring de to opstår et tekstrum, der netop kan rumme mest muligt: Frederiks fortælling om en pige, han har kendt, og det forholds forviklinger, hans beretning om en musikfestival for udviklingshæmmede, hans tanker om sammenhængen mellem en musikers performance og hendes menneskesyn, hans tanker om politiske revolution og hans refleksioner over intimiteten.
Så lad mig bide i det sure æble og reducere Thykiers tekst radikalt: Den handler om intensitet og identitet og intimitet. På en intens, intim og identitetsundflyendende måde.
Den bog er lige pludselig blevet endnu mere forjættende!
Abonner på:
Opslag (Atom)
