Hvor er de pengestærke bogsamlere med halsklud?

Jeg var forleden til gallerimiddag, og der var spækket med kunstsamlere, gamle og halvgamle, som jeg ikke kendte, men som virkede seriøst velbeslåede, og jeg kom til at tænke på, at der jo ikke er bogsamlere til stede, når jeg er til litterære middage eller receptioner, fordi nye bøger ikke er noget, det giver mening at investere mange penge i, de er ikke unikke, og de er ikke noget værd, og de er ikke noget at vise frem, men hvad nu hvis et forlag og en digter tilbød en samler hele første oplag på de 300-750 eksemplarer af en smal bog, til en rimelig pris, 50.000 give and take, det er ca. det samme som et pænt stort, men ikke alt for stort billede af en populær 80'er-maler, således at det kun er 2. oplag, der går ud i boghandlerne, og bogsamleren kan så have sit første oplag som en stor (men jo ikke SÅ stor), forseglet bog-palle at prale med (flere paller kan placeres oven på hinanden til en hel mur af første oplag): Dette er HELE første oplag af Henrik Nordbrandts 2017-digtsamling Et spejl er et svin, og hvis han vil, kan samleren på et tidspunkt lade eksemplarer sive 1 ad gangen ud på det til den tid vild lukrative bibliofile marked, eller han kan sælge hele oplaget på én gang til ti gange købsprisen, hvad siger du, Stig Andersen, er det ikke en idé?

Endnu en kunstdefinition

DÆMONERS
MONDÆNE
DOMÆNER

Hvad er kunst så lige?

Senere i dag, klokken 15, deltager jeg i en såkaldt champagnesalon i KafCafeen, hvor min WA-kollega Poul Pilgaard Johnsen skal udspørge mig om, hvad kunst er, og jeg har lovet ham inden klokken 10 at give et foreløbigt bud her på bloggen -

------- men først, meddeler min kære hustru, skal vi tage mega-opvasken efter det animerede selskab i går -----

- tilbage igen, og here goes:

kunst er
knast,
kunst er
knyst,
kunst er
knust
kants-
ten re-
konst-
rueret

Nej, det er et dårligt (fordi) poetisk svar.

Kunst er en attraktiv og særlig unyttiggørelse af et materiale, ord fx eller hår, fordi eftermiddagens anden gæst er frisøren Gun-Britt Zeller om hvem værten hævder, at hun "har en kunstners tilgang til sit håndværksfag". Og i forhold til ting/værker, der også kan/skal bruges til noget, anmeldelser, supper, kopper, kjoler, huse (hår bruger man jo faktisk ikke i den forstand til noget, det skal vel i og for sig bare sidde fast på hovedet ... ligesom et digt i en bog skal sidde fast på papiret, men selvfølgelig kan hverken fritflyvende frisurer eller fritflyvende digte udelukkes) er kunsten vel det eventuelle attraktivt og særligt unyttige ekstra. Ja, vi kommer altså ikke ud over det lommefilosofiske gruk-stadium (som er et temmelig lavt stadium) denne formiddag, men så meget desto mere illuminerende kommer refleksionen til at boble om de her kun fem timer, tror vi på.