Min legepladsbog lige nu er Jokum Rohdes skuespilsamling Midnatsforestilling med 5 store og små spil, og jeg er fattede pludselig at Jokums stadig mere skamløse genre-for-megethed først og fremmest, og på trods (og på grund) af Jokums forgrublethed og auto-fascination først og fremmest - og jo af en stik modsat rute end Lines OG DOG - er så SKIDESJOV, her er hvor jeg lige er kommet til i det fantastiske western-spil, som vi i sin tid også så på scenen, Sidste diligence til Lykkens by:
BORGMESTER POP:
Aha!! Skurk!!
ADAM BLACK:
Far!
CHEYENNE PROUDSTAR:
Er Borgmester Pop din far?
ADAM BLACK:
Ja.
CHEYENNE PROUDSTAR:
Er Olga så din mor?
BORGMESTER POP:
Adams mor er død. For indianeres hånd. Det var siouxerne, der gjorde det. Vi var på vej vestpå, til havet. Vi blev omringet af dem i bjergene. De tvang Adam til at set på.
Viser opslag med etiketten humoristisk avantgarde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten humoristisk avantgarde. Vis alle opslag
lørdag den 23. maj 2020
mandag den 26. januar 2015
Han sagde mær / kelige ting
Avantgardismeparodisk digt af Halfdan fra Vild Hvede 8, 1949, og som sædvanlig - Grønne Ansjos-loven - bliver det bare bedre og vildere (fordi sjovere!) avantgarde (se også dagens nedtællingsdigt, nr, V, på Hvedekorns FB-side):
HVERDAGSHISTORIE
(For den moderne lyrik er form et korset. Vi må sprænge dette korset for at nå videre. Det dobbelttydige digt er en af vejene til at give poesien ny kraft, nyt liv. Kun gennem en ny isme skal poesien bestå. Denne isme er guillotinismen!
GUILLOME CROMWELL i bogen "Songs of the guillotine)
De satte sig og tænkte hve
den står som den skal stå.
De sagde ingenting men spe
kulerede derpå.
Hun tyggede gummi mens hun le
gede med nogle strå.
Han tænkte på motorcyk
le, som han havde set.
(Med sidevogn!) Hun tygged tyg
gegummi, forberedt
på lidt af hvert. Han var ej styg.
Og hendes blod var hedt.
Han tog et andet stykke gum
mi frem og tygged løs.
Han tænkte stadigvæk og mum
led om, hvorvidt hun frøs.
Men hun var stum og kjolen stum
pet. Og han blev nervøs.
Men elskov ligger ikke brak.
Og blod er hedt som blod.
Han plukkede en lille ak
keleje ved sin fod
og hviskede: Hvor er du vak
ker, sød og hjertensgod!
De tav en stund. Han sagde mær
kelige ting og strøg
med hånden over hendes tær
nede og slidte tøj.
Hun ånded tungt. Og han lod vær
geløst hvert ord gå fløj
ten og blev varm og siden kold
og lagde jakken bort.
Hun sagde: Er det ikke vold
somt hedt? han savred kort:
Værsgo, her er et lille bol
che, mit og dit og vort.
Så lagde de sig ned og lo
vede hinanden alverdens ting.
Hun ville gerne gå i bro
get tøj og danse swing.
Men først så måtte de til ro
skilde og købe ring.
Det gjorde de! For han var rig
tig; fulgte sine ord.
Og han fik kærlighed og svig
erfar og svigermor.
Og hun fik lagener og lig
gestole, seng og bord!
Halfdan Rasmussen
HVERDAGSHISTORIE
(For den moderne lyrik er form et korset. Vi må sprænge dette korset for at nå videre. Det dobbelttydige digt er en af vejene til at give poesien ny kraft, nyt liv. Kun gennem en ny isme skal poesien bestå. Denne isme er guillotinismen!
GUILLOME CROMWELL i bogen "Songs of the guillotine)
De satte sig og tænkte hve
den står som den skal stå.
De sagde ingenting men spe
kulerede derpå.
Hun tyggede gummi mens hun le
gede med nogle strå.
Han tænkte på motorcyk
le, som han havde set.
(Med sidevogn!) Hun tygged tyg
gegummi, forberedt
på lidt af hvert. Han var ej styg.
Og hendes blod var hedt.
Han tog et andet stykke gum
mi frem og tygged løs.
Han tænkte stadigvæk og mum
led om, hvorvidt hun frøs.
Men hun var stum og kjolen stum
pet. Og han blev nervøs.
Men elskov ligger ikke brak.
Og blod er hedt som blod.
Han plukkede en lille ak
keleje ved sin fod
og hviskede: Hvor er du vak
ker, sød og hjertensgod!
De tav en stund. Han sagde mær
kelige ting og strøg
med hånden over hendes tær
nede og slidte tøj.
Hun ånded tungt. Og han lod vær
geløst hvert ord gå fløj
ten og blev varm og siden kold
og lagde jakken bort.
Hun sagde: Er det ikke vold
somt hedt? han savred kort:
Værsgo, her er et lille bol
che, mit og dit og vort.
Så lagde de sig ned og lo
vede hinanden alverdens ting.
Hun ville gerne gå i bro
get tøj og danse swing.
Men først så måtte de til ro
skilde og købe ring.
Det gjorde de! For han var rig
tig; fulgte sine ord.
Og han fik kærlighed og svig
erfar og svigermor.
Og hun fik lagener og lig
gestole, seng og bord!
Halfdan Rasmussen
tirsdag den 30. december 2014
Jytteattak (+ 1 n-ord)
Pludselig her i formiddags så jeg fyrtårnshårede Jytte Abildstrøm blandt publikum til mit Humoristisk avantgarde-foredrag på Krogerup Højskoles nytårs-kursus og blev ikke så lidt præstationsangst, fordi jeg jo skulle oplæse alt muligt humoristisk og avantgardistisk (det blev under selve foredraget til Knutzon, Melbye, Storm P., Halfdan, Højholt, Turèll, Jonny Heftty), og jeg ville jo helst ikke skuffe og meget gerne imponere, og jeg turde ikke kigge på hende under selve foredraget, men havde på fornemmelsen, at jeg ikke bombede rent hos hende heller, og så glemte jeg at være vagtsom, og det bør jeg heller ikke være, men jeg havde antydet, at jeg var kritisk overfor PH, men ikke udfoldet kritikken (jeg var kommet til at disse Ebbe Rode (som Storm P.-oplæser), hvilket ikke faldt i god jord, og kommenterede, at jeg slet ikke havde talt ondt om PH endnu), og det blev jeg så bedt om efter pausen, og det gjorde jeg så: PH hadede sjov uden morale, som fx Storm P., som dekadent småborgerligt tidsfordriv og praktiserede og propaganderede for vederstyggeligheden Alvorlig Sjov, og så rejste Jytte sig op i al sin pragt og ælde og fyrede løs på mig om sin store kærlighed til PH og hans viser og om behovet for flere gode moraler nu til dags, og jeg svarede meget kyst igen, at jeg som barn havde haft afgørende humoristisk avantgardistiske oplevelser med Klyderne og med hendes egen (i tv ofte genudsendte) Svend, Knud og Valdemar-forestilling (også med Jesper Klein (har ikke tænkt på hvor vigtigt en tidlig humorist-figur Klein er for mig - sammen med Poul Nesgaard)), om et dilettantstykke amok, og det var der i hvert faldt ikke noget moralsk over, og så var det lige før, hun tilbød at komme hjem til mig og spille et af sine nye, moralske stykker, og sådan fortsatte det frem og tilbage et stykke tid uden at vi heldigvis blev uvenner.
Til allersidst oplæste jeg et stykke fra Anton Melbyes og (tegner) Alfreds Schmidt vidunderligt sære, illustrerede prosabog Fra Vov-Vov-Byen, 1902, og den er der i hvert fald heller ikke noget moralsk over, men sikke mesterlig prosa-poesi (jeg nævnte og citerede fra bogen i min WA-føljeton Karikeret ABC i sin tid, men dette centrale stykke, som jeg ofte har læst op, har jeg vistnok ikke skrevet af før, det er på tide)
Imidlertid havde Toget (af hunde og deres ejere LB) sat sig i Bevægelse.
Forrest kom Præsterne - det havde de forlangt, ellers vilde de slet ikke med. Ledede af Bisper, Stiftsprovster og Konfessionariusser rykkede de frem, hver med en Hyrdehund i Snor.
Derefter fulgte Katteketerne med Rottehundene og Ligbærere med Gravhunde - saa Politiet og de uopdagede Mordere, og endelig hele Borgerskabet i talløse Korporationer og Afdelinger.
Det vilde være uoverkommeligt at nævne blot Halvdelen af de Stillinger og Næringsveje, der var repræsenterede. Det kan kun lige antydes.
Dér kom Øltapperne med Spids-Hunde i Snor, Pølseslagterne med Blodhunde, Pelsfabrikanterne med Rævehunde, Turistforeningen med St. Bernhardshunde, Atletklubben med Dværg-Mynder, Østasiatisk Kompagni med spiselige Kineserhunde, den norske Koloni med svenske Støvere, en enkelt Godsejer med et Par Forcehunde, en Deputation af Islændere med grønlandske Hunde, de kvindelige Herreskrædere med Laphunde og - det turde vel være det mest rørende Bevis paa Kærligheden til Moderlandet - Negre fra de vestindiske Øer med kolossale granddanois'er.
Og i borget blanding af irske Settere, almindelige langhaarede Hønsehunde, Bulbidere, Køtere, Mopper, Harehunde, Pudler, Pointere, krølhaarede Apporterhunde, Fox-Terrier, Broholmere, New-Foundlændere, og Grævlingehunde fulgte saa Magistraten, Borgerrepræsentationen - dog uden Formanden - corps diplomatique, Rottejægerne, Teltholderne, Murpolererne, Arkivarerne, Brøndboerne, Skakspillerne, Kullemperne, Pladsagenterne og Agenterne uden Plads, Tindebestigerne, Chantøserne, Direktørerne, Røgfordriverne, de uanholdte Portører, Stakitmalerne, Privatvægterne, Tandteknikerne, Kammersangerne, Gelændersnedkerne, Tarmskraberne, Patenttæppebankerne, Formiddagspigerne, Lørdagskonerne og Professorerne.
- Abildstrøm (og Lone Kellerman?) i Svend, Knud og Valdemar
Til allersidst oplæste jeg et stykke fra Anton Melbyes og (tegner) Alfreds Schmidt vidunderligt sære, illustrerede prosabog Fra Vov-Vov-Byen, 1902, og den er der i hvert fald heller ikke noget moralsk over, men sikke mesterlig prosa-poesi (jeg nævnte og citerede fra bogen i min WA-føljeton Karikeret ABC i sin tid, men dette centrale stykke, som jeg ofte har læst op, har jeg vistnok ikke skrevet af før, det er på tide)
Imidlertid havde Toget (af hunde og deres ejere LB) sat sig i Bevægelse.
Forrest kom Præsterne - det havde de forlangt, ellers vilde de slet ikke med. Ledede af Bisper, Stiftsprovster og Konfessionariusser rykkede de frem, hver med en Hyrdehund i Snor.
Derefter fulgte Katteketerne med Rottehundene og Ligbærere med Gravhunde - saa Politiet og de uopdagede Mordere, og endelig hele Borgerskabet i talløse Korporationer og Afdelinger.
Det vilde være uoverkommeligt at nævne blot Halvdelen af de Stillinger og Næringsveje, der var repræsenterede. Det kan kun lige antydes.
Dér kom Øltapperne med Spids-Hunde i Snor, Pølseslagterne med Blodhunde, Pelsfabrikanterne med Rævehunde, Turistforeningen med St. Bernhardshunde, Atletklubben med Dværg-Mynder, Østasiatisk Kompagni med spiselige Kineserhunde, den norske Koloni med svenske Støvere, en enkelt Godsejer med et Par Forcehunde, en Deputation af Islændere med grønlandske Hunde, de kvindelige Herreskrædere med Laphunde og - det turde vel være det mest rørende Bevis paa Kærligheden til Moderlandet - Negre fra de vestindiske Øer med kolossale granddanois'er.
Og i borget blanding af irske Settere, almindelige langhaarede Hønsehunde, Bulbidere, Køtere, Mopper, Harehunde, Pudler, Pointere, krølhaarede Apporterhunde, Fox-Terrier, Broholmere, New-Foundlændere, og Grævlingehunde fulgte saa Magistraten, Borgerrepræsentationen - dog uden Formanden - corps diplomatique, Rottejægerne, Teltholderne, Murpolererne, Arkivarerne, Brøndboerne, Skakspillerne, Kullemperne, Pladsagenterne og Agenterne uden Plads, Tindebestigerne, Chantøserne, Direktørerne, Røgfordriverne, de uanholdte Portører, Stakitmalerne, Privatvægterne, Tandteknikerne, Kammersangerne, Gelændersnedkerne, Tarmskraberne, Patenttæppebankerne, Formiddagspigerne, Lørdagskonerne og Professorerne.
- Abildstrøm (og Lone Kellerman?) i Svend, Knud og Valdemar
tirsdag den 30. oktober 2012
Hørte I mig le manisk på Kgs. Nytorv
sent i går eftermiddag, da jeg var nået til side 7 i Line Knutzons og Peter Frödins umiddelbare børnebogsklassiker Lille Allan - Den menneskelige antenne, som jeg til min umådeholdne begejstring lige havde udgravet og fået tilladelse til at anmelde ovre i Pilestræde, og jeg simplethen ikke længere kunne holde mig; jeg begyndte allerede at sprutte på side 6, da Lille Allans mor "havde rejst sig op og sagt: "Nu flytter jeg," midt under aftensmaden for to år siden. Hun havde fået tilbudt en stilling i en butikskæde, der hed Kop & Kande i Hørsholm. Det var en chance, hun ikke kunne lade gå fra sig./ "IT'S ONCE IN A LIFETIME!" havde hun råbt på engelsk", men på side 7 er der omsider ingen nåde:
Lille Allans far fik vand i øjnene, og hans ansigt så helt underligt ud. Lille Allan var sikker på, at hans far var på nippet til at græde, og han skulle lige til at tage ham i hånden, da hans far udstødte et kæmpe nys, der rungede i hele Urbanplanen. Det var så højt, at et ældre menneske åbnede et vindue og råbte vredt, om man lige kunne få noget ro.
Det var den sommer, Lille Allans far blev allergiker. Han havde altid været meget hvid i huden, men efter at Lille Allans mor var flyttet, var det ligesom om Lille Allans far var blevet ekstra hvid i hovedet. Der var dage, hvor han var lige så hvid som væggene i deres lejlighed, og Lille Allan var flere gange gået forbi sin far uden at hilse. Det var selvfølgelig ikke så sjovt for Lille Allans far at blive overset på den måde, men så hjalp det lidt med allergien, for han nøs nogle gigantiske nys, så Lille Allan kunne altid gå efter lyden, og på den måde var han aldrig i tvivl om, at han far var i rummet.
- Det er ikke løgn, at Line hedder Hilarius til mellemnavn!
Lille Allans far fik vand i øjnene, og hans ansigt så helt underligt ud. Lille Allan var sikker på, at hans far var på nippet til at græde, og han skulle lige til at tage ham i hånden, da hans far udstødte et kæmpe nys, der rungede i hele Urbanplanen. Det var så højt, at et ældre menneske åbnede et vindue og råbte vredt, om man lige kunne få noget ro.
Det var den sommer, Lille Allans far blev allergiker. Han havde altid været meget hvid i huden, men efter at Lille Allans mor var flyttet, var det ligesom om Lille Allans far var blevet ekstra hvid i hovedet. Der var dage, hvor han var lige så hvid som væggene i deres lejlighed, og Lille Allan var flere gange gået forbi sin far uden at hilse. Det var selvfølgelig ikke så sjovt for Lille Allans far at blive overset på den måde, men så hjalp det lidt med allergien, for han nøs nogle gigantiske nys, så Lille Allan kunne altid gå efter lyden, og på den måde var han aldrig i tvivl om, at han far var i rummet.
- Det er ikke løgn, at Line hedder Hilarius til mellemnavn!
lørdag den 27. oktober 2012
Lamperne er meget pæne
sådan rent anti-funktionelt (de lyser så sparsomt) æstetisk, og det kan godt være, han var glimrende nok Rasmus Modsat i den offentlige debat om retsopgør og tyske flygtninger og sager efter krigen, men ellers finder jeg PH, som alle undtagen Jesper Langballe og familie Krarup kappes om at hylde og kidnappe i anledning af Hans Hertels biografi, betydelig træls med hans krav om, at kunst og kultur, Josephine Baker og Vilhelm Lundstrøm, skal være - og er godt fordi, det er - progressivt SUNDT for krop og bevidsthed og underbevidsthed, og i forhold til min elskede humoristiske avantgarde 1900-1950 er han en decideret SUPERSKURK og YNDLINGSAVERSION,:han hadede Storm P. og propaganderede mod konkurrerende revyskribenter, fordi de i stedet for alvorligt sjov producerede dekadent, uopbyggelig, krummeluret, ufunktionel SJOV FOR SJOV, og ud over ungdomsværket "Ølhunden glammer" bryder jeg mig heller om hans egne revyviser, fordi de anmassende svajerfriskt og nyhavnssenitmentalt mener følsomt og føler meningsfuldt, som der stod i et læserbrev i Information i PH's levetid: Til Hr. arkitekt Poul Henningsen: Hold kæft! Virkelig en ulidelig zombie at have omkring, synes jeg nok.
lørdag den 21. april 2012
Humor er!
Kunsten at skrive om humor - som jeg netop har gjort i en artikel til Ekko om amerikanske komikere og deres knopskydende netværk-værker (en dvd's line-o-rama som det bedste og vigtigste ved en film) - er IKKE på noget tidspunkt at forsøge at definere humor (men I kan her gerne få min til bevidstløshed misbrugte 90'er-definition: Kaos som gevinst) eller forklare, hvorfor noget eller nogen er det eller den sjoveste, som nu fx denne scene med Will Ferrell og Mark Wahlberg fra The Other Guys:
torsdag den 13. oktober 2011
Vi brækker dansk ned - jeg tager Malk med til Virum
I eftermiddag skal jeg tale om Humoristisk Avantgarde i Virum Kirke, og selvfølgelig lader jeg det hele kulminere i Malk De Koijns Toback to the Fromtime, som jeg, da den kom på gaden, forgæves ledte efter tekster fra, men rimeligt nok, at DE utrolige og urolige sprogligheder tager tid at dechifrere, nu er (tilnærmelser til dem) alle ude på nettet (jeg husker, da jeg i forbindelse med Maarum-prisen, for 12 år siden, første gang skulle finde Malk-tekst, og transskriptionerne af Smash Hit in Aberdeen var markeret med procent i forhold til det aflyttede: 96 % forhåbentlig genkendt ordlyd; senere, da jeg skulle samle antologien Poesi dér, sendte Tue Track mig de officielle tekstark omsider), her det fantastiske indledningsnummer "Nalk", der starter ud med næsten regelrette limericker sørme og runder nursery rhyme- og Alice-helten Humpty Dumpty - som direkte links til den store Nonsens-historie - før drengene går uhjælpeligt Malksk grassat (med visse dramatiske formørkninger: "jeg har set en mand spise sit eget hovede"):
Der var engang en mand fra Peru
han faldte i søvn i sin Renault
han drømte om Venus
og trak i sin penus
og vågnede op med creme i sin klo
Malks toback
Malks toback
Der var en grim ælling
der svømmed i mos
blev slikket op af en bukkedibrus
Store Klaus Kludder han så det yo
trak Lille Klaus frem og koldstartede det show!
Malks toback
(allesammen sige) Malks toback
Klumpe Dumpe sad på en mur
bygget helt af sten
Byggemand Bob hoppede hjem fra job
og rullede sig en lille en
Kylle og Pylle, helt syge med det gylle,
stak næbet ind for at suge
de væltede ind i vandsengen sammen med Bob
og Postmand Pers' frue
Malks toback
Malks toback
Tre sprænghoveder på et missil
med et navn, der ringer klokker som en isbil
og en sound, der trækker tråde fra en ståltrøje
holder blikket skarp rettet med et ståløje
det er ikke nogen joke og være rockstar
du kommer ikke langt ved at spytte 16 bar
eller stjæle 16 marsbar fra din fars bar
spørg dig selv om du egentlig er klar
Jeg har trykket en hånd af diamant
har slået mit hovede mod en bordkant
har formået at græde en flod
jeg har set en mand spise sit eget hovede
og jeg troede at penge kunne være en lykkebringer
hvis jeg bare lavede nogle flere, så kunne jeg løbe længere
har været broke
har været træt af rap
har været væk, men nu er MALK TOBACK ja, Tue Track!
YA YA YA YA YA
Står nede i parken med et funky beat
klapper i takt, hvorfor?
for jeg er hardcore, hip hop
er ikke noget du æder
det er noget du læser
det er noget du samler på
Westside
det er landet hvor det kommer fra
hip hop er tudsen inde i puklen på en dromedar
hip hop er håndbold, hurtigmad, cannabis
køligt som et kurbad i Stevns
nu er vi tilbage som nogle fortidslevn
der er intet pres på det vi laver
for vi bor på en ø
der er langt derud, du har brug for en skude der holder vand
hvordan dan dan dadan!
kan vi stadig sparke lortet op som perserkatte i sand
men yes yes, blir enhver gangster blæst væk
vi har en simpel formular: Vi koger et æg, og smækker salt på, honeymås
vip til beatet, flip til beatet, tip til beatet
vi er stadig topseated i Seattle Hanks
det er derfor vi ruller ind på klubben i tanks.
Du vil gerne se mig nøgen
nøgen som en filosof
splitterravende uden to kilo stof
som en statue, støvet og hvid og lavet af gips
så den ikke kan sige en skid
Ikke en chance
gi den tanke en pause
og gør dig klar til en stående applaus
for jeg er ikke død endnu
jeg var bare træt
af at høre rap der var tørt som pap
Som gamle damers duebrød foran en bænk
på et eller andet torv som du selv kan tænke
som ingen duer gider æde
det er fandme synd
om så det kræ
ender med at være tyndt
som en lang gul orm
der i haven er gemt væk
under en sten
under et dæk
det er så tyndt
tyndt som en sur te
der ligger nede i bunden af en babys ble
og derfor har jeg tøj på og sætter fort
og giver dig et styk af det funky sport!
Vi brækker dansk ned, freakin nice
krystalklare gloser der er hukket i ice
snittet ud i pinde der er dyppet i bajs
tag et sug på malks tobak for vi er de tjekkede guys
Der var engang en mand fra Peru
han faldte i søvn i sin Renault
han drømte om Venus
og trak i sin penus
og vågnede op med creme i sin klo
Malks toback
Malks toback
Der var en grim ælling
der svømmed i mos
blev slikket op af en bukkedibrus
Store Klaus Kludder han så det yo
trak Lille Klaus frem og koldstartede det show!
Malks toback
(allesammen sige) Malks toback
Klumpe Dumpe sad på en mur
bygget helt af sten
Byggemand Bob hoppede hjem fra job
og rullede sig en lille en
Kylle og Pylle, helt syge med det gylle,
stak næbet ind for at suge
de væltede ind i vandsengen sammen med Bob
og Postmand Pers' frue
Malks toback
Malks toback
Tre sprænghoveder på et missil
med et navn, der ringer klokker som en isbil
og en sound, der trækker tråde fra en ståltrøje
holder blikket skarp rettet med et ståløje
det er ikke nogen joke og være rockstar
du kommer ikke langt ved at spytte 16 bar
eller stjæle 16 marsbar fra din fars bar
spørg dig selv om du egentlig er klar
Jeg har trykket en hånd af diamant
har slået mit hovede mod en bordkant
har formået at græde en flod
jeg har set en mand spise sit eget hovede
og jeg troede at penge kunne være en lykkebringer
hvis jeg bare lavede nogle flere, så kunne jeg løbe længere
har været broke
har været træt af rap
har været væk, men nu er MALK TOBACK ja, Tue Track!
YA YA YA YA YA
Står nede i parken med et funky beat
klapper i takt, hvorfor?
for jeg er hardcore, hip hop
er ikke noget du æder
det er noget du læser
det er noget du samler på
Westside
det er landet hvor det kommer fra
hip hop er tudsen inde i puklen på en dromedar
hip hop er håndbold, hurtigmad, cannabis
køligt som et kurbad i Stevns
nu er vi tilbage som nogle fortidslevn
der er intet pres på det vi laver
for vi bor på en ø
der er langt derud, du har brug for en skude der holder vand
hvordan dan dan dadan!
kan vi stadig sparke lortet op som perserkatte i sand
men yes yes, blir enhver gangster blæst væk
vi har en simpel formular: Vi koger et æg, og smækker salt på, honeymås
vip til beatet, flip til beatet, tip til beatet
vi er stadig topseated i Seattle Hanks
det er derfor vi ruller ind på klubben i tanks.
Du vil gerne se mig nøgen
nøgen som en filosof
splitterravende uden to kilo stof
som en statue, støvet og hvid og lavet af gips
så den ikke kan sige en skid
Ikke en chance
gi den tanke en pause
og gør dig klar til en stående applaus
for jeg er ikke død endnu
jeg var bare træt
af at høre rap der var tørt som pap
Som gamle damers duebrød foran en bænk
på et eller andet torv som du selv kan tænke
som ingen duer gider æde
det er fandme synd
om så det kræ
ender med at være tyndt
som en lang gul orm
der i haven er gemt væk
under en sten
under et dæk
det er så tyndt
tyndt som en sur te
der ligger nede i bunden af en babys ble
og derfor har jeg tøj på og sætter fort
og giver dig et styk af det funky sport!
Vi brækker dansk ned, freakin nice
krystalklare gloser der er hukket i ice
snittet ud i pinde der er dyppet i bajs
tag et sug på malks tobak for vi er de tjekkede guys
fredag den 1. april 2011
Dagens genre: Neuruppinere!
Jeg holdt foredrag i dag KLOKKEN 9:30 på Århus Hovedbibliotek i Mølleparken om HUMORISTISK AVANTGARDE for Kulturhøjskolen for penisonister og efterlønsmodtagere og reciterede the usual suspects, bl.a. Aage Hermann, Storm P, André Lenoir, Halfdan R, Anton Melbye, Jokeren, publikum var lydhørt og interesseret og havde for en gangs skyld faktisk en anelse om (NOGET af, ingen kender Andrè Lenoir) det, jeg talte om, jeg skitserede en hurtig genre-typologi, dagens digt, rolle-digt, revyvise (/rap-tekst), causeri/fortælling, vitsspalten/kortsjovet, og en herre gjorde opmærksom på kortsjovgenren Neuruppinere, plat (te) rimede to-linjere om aktuelle begivenheder, som i rigtig mange år stod ophobet (med tilhørende tegninger) til sidst i Blæksprutten, og med i tasken havde jeg meget heldigt Blæksprutten årgang 1916, hvorfra jeg straks kunne oplæse 2 komplet fortids-indforståede neuruppinere, 1 halvforståelig og 1 så godt som fuldt forståelig:
Man kan ikke stole mere på meteorologiske meldinger
end på en fast beslutning fra Professor Ellinger.
Blikkenslager Sonne i kælderen lukker sig inde.
Gaa væk, Sonne, og lad Frederik skinne.
Fru [Emma] Gad til Søndagens helligholdelse
præker om Kvindernes Kønsudfoldelse.
I Danmark vi trænger til bedre Byggeskik,
vi har derimod no'en af de bedste Myggestik.
- Jeg prøver lige selv at lave én:
Hvilket dyr er du Ib Michael?
Jeg må være en grib, hik, hval!
Man kan ikke stole mere på meteorologiske meldinger
end på en fast beslutning fra Professor Ellinger.
Blikkenslager Sonne i kælderen lukker sig inde.
Gaa væk, Sonne, og lad Frederik skinne.
Fru [Emma] Gad til Søndagens helligholdelse
præker om Kvindernes Kønsudfoldelse.
I Danmark vi trænger til bedre Byggeskik,
vi har derimod no'en af de bedste Myggestik.
- Jeg prøver lige selv at lave én:
Hvilket dyr er du Ib Michael?
Jeg må være en grib, hik, hval!
Abonner på:
Opslag (Atom)
