Fornærmelsesstudier

Og så har jeg apropos Frejlif-anmeldelsen (selvom det er vidunderligt uklart, om den egentlig er positiv eller negativ!) i lufthavnskiosken købt bogen Scorn. The Wittiest and Wickiedest Insults in Human History - virker som højst nyttig faglig inspiration! - siddende i Gate A15 slår jeg tilfældigt op i den ikke lille sektion for "Writers, Publishers and Critics":

"Then Edith Sitwell appeared, her nose longer than an anteater's, and red som of her absurd stuff."
- Lytton Strachey

"I do not want Miss Mannin's feelings to be hurt by the fact that I have never heard of her. At the oment I am debarred from the pleasures of putting her in her place by the fact that she hast not got one"
-  Edith Sitwell on Ethel Mannin

"So you've been reviewing Edith Sitwell's last piece of virgin dung, hvae yoy? Isn't she a poisonous thing of a woman, lying, concealing, flipping, plagiarizing, misquoting, and being as clever a crooked publicist as ever."
- Dylan Thomas on Edith Sitwell

"He was a detestable man. Men pressed money on him, and women their bodies. Dylan took both with equal conetempt. His great pleasure was to humilate people."
- A.J.P. Taylor on Dylan Thomas

"Somebody's boring me. I think its me."
- Dylan Thomas, after talking for some time

12 timers fornærmelser

(oplistet på grundlag af denne rapporteren)

Aaron Blake  ‏@AaronBlake

List of insults from Trump over 12 hours:

Little
Failure
Irrelevant
Neurotic
Insecure
Not very bright
Pervert sleaze

(håber ikke, nogen forærer ham Anders Abildgaards Ibis - så kommer det til at gå helt amok, med forbandelser i stedet fornærmelser (men på et højere niveau rigtignok))

(Louis CK nævnte kun Trump 1 gang i Forum - da han sagde, at det eneste positive var, at Trump også skulle dø, og da han er 69, om ikke frygtelig længe, vel højst en 20 år)

Præludium til fornyet venskabsanmodning

Asger Schnack har fået en ny hjemmeside med forsiderne på alle de utallige bøger, han har skrevet og redigeret, og jeg mener jo så, at hovedindsatsen - sammen med de 2 drømmeforlag Swing og Bebop - er antologierne og enkeltdigterudvalgene, og at hovedværket er de fænomenalt gode, bedste antologier, jf. min blogpost med 3 x antologi-top 5, men som jeg sidder og beundrer den imponerende liste dernedad, opdager jeg 3 antologier, som jeg skandaløst mangler og mærkværdigvis ikke kender til (nr. 3 er jeg da vistnok stødt på, men kendte ikke som Schnack-redigeret), og straks må anskaffe mig (+ den splinternye mini-antologi Leve poesien. En vimpel til Pia Juul), fra 1977, 1978 (MAGNAPRINT UDVALG AF DANSKE DIGTE 1-2) og1992:

Og så vil jeg, når jeg er færdig med denne blogpost, spørge Schnack, om han vil være min Facebook-ven igen; han unfriendede mig tilbage i februar, da - og, formoder jeg, fordi - jeg anmeldte Josefine Klougarts roman En af os sover og ca. midtvejs skrev følgende:

Som værst resulterer det i lange, vilkårlige sammenlignings-lister a la Asger Schnack, ”en stemme, der lyder sprød, let antændelig. En solstråle i et glas”.

Jeg burde nok have været præcisere og skrevet fx "a la old school Asger Schnack som sløvest". Men herregud, Asger ved da godt (fra indtil flere hårde anmeldelser), at jeg aldrig har været nogen fan af hans præ-00'er-poesi (digtbøgerne fra kirkegårde og Thisted glædede og glæder mig såre) ligesom han, så vidt jeg ved, aldrig har antologiseret mine digte; og når nu han synes, at Klougart skriver fremragende poetisk, må det sgu da for ham være en positiv ting, at jeg sammenligner hende med ham, lige meget hvor ondartet intentionen! Men FB-unfriending forbliver en lidet elegant og konstruktiv form for fornærmelsestilkendegivelse, synes jeg nok, hvad blev der af glacéhandskeafklapsning? 

Nå ja, og tak for at have skubbet Rasmus Halling Nielsen og Tvillingerne ind ad porten til Samleren, endnu en kæmpegerning for poesien. 

Forfulgte følgebreve

En pressemedarbejder på Gyldendal har skrevet en fornærmet mail til mig i anledning af indledningen på min POSITIVE anmeldelse af Iben Mondrups roman En to tre - Justine, som de sgu da bare burde være glade for (især fordi der foreløbig ikke er andre anmeldelser), jeg skriver om min indledende skepsis, der leder op til min gennemførte begejstring:

Skeptisk på grund af forlagets pressetekst, der refererer kedeligt og særligt fremhæver et fokus på kvindens position i kunstverdenen, GAHAB! Gyldendal er sørgeligt gode til at oversælge det, der er skidt - jeg gruer sådan for annoncerne for den nye Jungersen-mursten - og undersælge det, der er fedt.

Problemet er, at følgebrevet er SYMPTOMATISK for, hvordan Gyldendal sælger romaner: De refererer kedeligt og citerer forfatteren for, hvad romanen handler om af relevant og vigtigt virkelighedsmæssigt; jeg har oplevet det med 3 romaner i træk, Sissel Bergfjords Sortedam, om alkoholisme (som forfatteren egen mor også led af, ah, autofiktion!), Iben Mondrups En to tre - Justine, om kvinder i kunstverdenen, og den debutroman, som nogen har stjålet fra møntvasken eller Café Viggo, og som jeg ikke har læst, om noget med kærnefamilien i dag. Og jeg vil gerne have, at presseafdelingen forstår, at vi er FUCKING LIGEGLADE med, hvad de og forfatterne mener, romanerne handler om, vi er interesseret i om og hvordan, de er sprogkunst, hvad faktisk Sortedam og En to tre - Justine og på hver deres akkurat særlige måde er, og interesseret i, at Gyldendal er interesseret i, at de er sprogkunst - især Mondrup-reklamen går helt skævt af, hvad der er fedt i den roman, nemlig STEMMEN. Og det er så ikke mere slemt end som så for en anmelder som mig, der bestræber sig på at læse selv, men følgebrevene er vel også snarere beregnet for dem, der ikke læser selv og bare citererer eller parafraserer følgebrevet (hvilket kaster et gustent skær på den fornærmede mails formulerimger om at, "Det undrer os hver gang vi ser en avisanmelder bruge spalteplads på at kommentere et forlags følgebreve, da læserne aldrig ser disse og derfor heller ikke kan have noget forhold til dem" - det burde de måske have!) - prøv at høre, pressemennesker, det er god reklame, den BEDSTE reklame, at en roman er skrevet godt eller måske endda BEDST.

Readymade-fornærmelse, Vesterbrogades Posthus

"Tegnestifter med store hoveder"

som i: Du er bare en tegnestift med et stort hoved!