Gentilkrattende outtake

fra min anmeldelse i det nye WA Bøger af de to nye Peter Laugesen-bind, digtsamlingen Morgensange og kunstkritikopsamlingen Billedskrivninger (ved siden af min oprindelige trompet og underrubrik, der lød sådan her: "BILLEDSTRØM. Peter Laugesen er gående og flyvende og pippende stærkt i ny, væver digtsamling og den mest sværtede æggekage af en kunstkritikopsamling" - outtaket begynder med Lana-parentesen): " Både for Peter og Bernhard Severin gælder det, at morgenen og dens lys giver kraft og inspiration til det arbejde i poesiens tjeneste, som hver dag forestår. Laugesens digt har endnu ikke fået sin melodi, og i mangel af Weyse hvem burde komponisten så være, måske Nikolaj Nørlund, der i sin tid satte sød musik til evergreenen “Syner”, sunget af Teitur på pladen Andersens drømme (hvis ikke Lana del Rey, som jeg hører i min høretelefoner lige nu). Ingemann skrev ikke haikuer, det gjorde jævnaldrende Emil Aarestrup næsten, han kaldte dem bare ritorneller - her en morgenhaiku på de akkurat 17 stavelser af Laugesen, thi en digtermorgen er gerne en sen morgen:  

  “god morgen råber solen/ den er stået op sent lige som mig”"

Et Dragedigt af D.T. Ingemann

Det orange hæfte DANSK DRAGEFESTIVAL 1965-1984 er i Asger Schnacks autoritative bibliografi placeret i kategorien "Redigeret/oversat/m. bidrag af Dan Turèll", men burde vel registreres som og læses som et rent og ægte skriftligt DT-værk, midt mellem Kom Forbi og Don Dobbeltliv og andre historier fra Stjernecaféen (men klart betydeligere end begge to!). Forordet er ved Bjarne Lynstrup og Dan Turéll, og indholdet er tekster skrevet til og reciteret ved dragefestivaler på Eremitagesletten, og lige undtagen den første prosatekst, fra Dragefestival VIII, 1972, om den helt store drage-historie, der kun MULIGVIS er skrevet af DT, er samtlige tekster STENSIKKERT skrevet af Dan Turèll - der er (ud over Dragehistorien) to slags, rimede "DRAGE-DIGTE" og "HILSENER & TELEGRAMMER GENNEM ÅRENE". Dette er digtet til DRAGEFESTIVAL XVIII, 1982, en smuk pastiche på et af D.T.'s store idoler:

"Snart vil Drager
dække Himlen
blandt de muntre
Fugles Vrimlen.

Børn og Voksne
da vil sætte
Drager op;
og Haler flette.

Dernæst løbe
op mod Vinden -
mærke Vejret
ret mod Kinden!

Aande Luften
som en Krage -
blot paa Grund
af denne Drage!

Dér en spids!
Og dér en rund!
Dér gik een
paa Jord, paa Grund!

Men dog Alle
vil sig more -
runde, spidse,
smaa som store!

Kinder blusse,
Øjne straale -
Glædens Dyb
kan ingen maale!

Glade Tilraab,
Lykkes Latter -
Fryd og Skjæmt
enhver dog fatter!

I Naturens
grønne Hal -
dyrk din
Dragefestival!

                          B.S. Ingemann, maj 1850 -
fra et for nyligt i døbefonten i Sorø Domkirke fremfundet manuskript, kun en af mange bekrælftelser på at Dragefestival er en forårsskik med dybe historiske rødder i vort folk."

- og dette er telegrammet, dateret DRAGEFESTIVAL VI, 1970, fra et andet idol:

"Flyvende drager - Gennembrud i den Grå Luft - Fornemmelser Falder - Ned gennem skakte af græs - Drager fra Himlen i sidste sekund -

                         William S. Burroughs ('Naked Air Time')"        

Farfarnyt

- fra essay (om mestendels Informations medarbejderdemokrati vistnok) af min fars gode ven, Ejvind Larsen (som jeg i 9. klasse var i praktik som chefredaktør hos), i Information:

"Tre mænd har gjort, at jeg i dag ikke skammer mig over, at B. S. Ingemann er og bliver romanforfatteren i mit liv: Jørgen Bukdahl, heretikeren Bjørn Poulsen og Det Radikale Venstres egentlige grundlægger P. Munch. På Askov Højskole i vinteren 1957-58 genfortalte Bukdahl ganske kort Jakob Knudsens To slægter om den faderlige realisme og historiskhed og den moderlige fantasi og poesi. Begge skulle have, hvad der tilkom dem, men alligevel blev det uforglemmelige øjeblikket, da Bukdahl med 220 volt på ånd og stemme og armbevægelser citerede, hvordan børnene pludselig sprang op af den fodtrådte sti og den tørre bund, der var knopret og ru af bog-skaller og råbte det ingemannske: »Tumle Dig, Skimmel! Styrt Dig ind i den glødende Himmel!« Og det sidste foredrag af Bukdahl den uendeligt langtrukne vinter, da han under iførelse af sin tykke overfrakke med halstørklædet smældende om hals og hoved forsikrede: »Giv tid! og hvad du drømte skønt, Du skal i sandhed skue. Giv tid! og åndens vinterblund Skal fly for herlig sommer.«"

- fra Vejle Amts Folkeblads genoptryks-spalte, "1936: det stod også i avisen":

" ET FRUGTBART FÆLLESSKAB KAN IKKE BYGGES PAA BLOD OG RACE. " I Tyskland holdtes fornylig et stort Møde, hvor man vedtog at arbejde for en nøjere Tilknytning mellem de tyske og de nordiske Germaner, i hvert Fald med Danske som jeg, lyshaarede og uden tvivlsomme Bedstemødre. Men vi vil ikke træde i Forbindelse med en Bevægelse, der ikke kender anden Retning end Ensretningen; det har vi Lov at sige, selv om man ellers ikke skal blande sig i en stor Stats indre Anliggender, og Baggrunden her i det historiske Jelling er den bedste for et Svar til Tyskerne. Runestenene vidner om, at skal et Folk leve et frugtbart Fællesskab, maa det bygges paa andet end Blodet og Racen. Der maa arbejdes frem mod et aandeligt Fællesskab, der tvinger Race og Blod. Raceteorierne er altid et Rustkammer for intellektuelt mindreaarige, Teorier som Videnskaben ikke vil anderkende, og som Runestenenes Ord gaar paa tværs af. Vi er frie i Kraft af et Fællesskab, som Gorm, Thyra og Harald grundlagde i Norden, og Stenene taler den Dag i Dag om Kampen mellem Slægten og Kristendommen, en Kamp mellem Race og Aand, der stadig staar paa. Derfor kan vi ikke slutte Aandspagt med Tyskerne." [ Fra tale af Jørgen Bukdahl ved Vejle Amts Gymnastikforenings fest i Jelling] 13. JULI"

Cool og vild forfader indeed!