Og for syv søren "Joakim Vilandts Højskolesang"

fra samme Hvede-sangnummer, som jeg tror og håber jeg officielt foreslog sangudvalget, i bladet kan man se noderne til Hoakims egen uhyggeligt fængende og højskoleagtige melodi:

Joakim Vilandts Højskolesang

 

Grim du kan besydle


ov Skæbner trejke væk.


Men Viljan, den er vor Styrke


ov staar med Blod ov Blæk!


Ov hvis du kan leve


med Smerte ov Sod paa din Haand,

saa gravar du dybt,


hvor Ingan kan bunde,


hvor Jætten har sin Stavn!

 

Dø du flagrar Fanen,


ov Landet sejrar stolt.


Vor Sejr den kan vi fejrar


som Spillet med en Boldt!


Vort Land ær ej evig,


en Dødt førar kun til en Dødt,

ov gravar du dybt,


hvor Ingan kan bunde,


ve Jætten være med!

 

Skove ær kun Brande,


ov Have Salt ov Sand.


For hvem ær Kloden et Givat,

for hvem ær Livet Vand?


Ær Vand kun til Drikke –


ær Kjødet kun til vor Lyst –

saa gravar du dybt,


hvor Ingan kan bunde,


saa tales Jættens Ryst!

 

Mennesken det Onde,

gi osse Kloden fri.


La ikke Djævlene vinde,

ov Livet gaa forbi!

See, nu ær vi Ængle –


vi kjæmpar i Menneskens Navn –

ov gravar du dybt,


hvor Ingan kan bunde,


ær Jættens Hul din Stavn!

Bidragyderytring

Så weird og skrøbeligt og PINLIGT, når man ellers er redaktionel puppetmaster, at bidrage til konkurrerende tidsskrifter med decideret skønlitterære bidrag, hvilket jeg gør i de nyeste numre af Udkant (nr. 2) og Texas Longhorn (nr. 5, tema: "Det fabulerende") Jeg skal ikke nyde noget af at citere mine bidrag, og det er også imod mine regler (tekster er stedt, hvor de er publiceret, i hvert fald de første 5 års tid), men her er to bid fra bidragyderkolleger.

Klaus Lynggaard (fragmentpoesien har bidt sig fast!) i Udkant:

"Kært barn får mange regninger"

Joakim Vilandt i Texas Longhorn (der nu også halvt er et tegneserieblad - 10'ernes Kong Kylie!):

"Jeg mærkede kun et sagte Skub fra Vinduet, der roligt stod på klem, det var sel under et vindstille Sagte. Trods Varmen sneg Døgntimen ind gjennem Glasset. Saagar et lunt Mørke, som Fuglene sluttede Ring om Skyerne, saadan mærkede jeg den krybende Fred i min Skjorte, Arme, den strømmede ud fra Mundstykket, som jeg hvæsede et Kul med Æblesmag. Vi havde skabt Variasjon i Hjemmet ved at flytte rundt. Et rebeslk Afbræk mod Kosmos' Meningsfuldhed: se, vi flytter Soveværelset ind i den anden Stue. Saadan osede vi."

Joakims VINDER-finale-dystdigte

1. digt (juledigt hvor ordet jul indgår, skrevet derhjemme)

Glem ikke at smile i Julen 

der er spor af Julens spøgelser i sneen, er der ikke

... jeg ka huske trægrænserne
hvor vor have var lullet ind, var den ikke
... og far røg med onkler
den syngende, den synkende Jul, de dage vi smagte 
vi lappede dem i os legende, gjorde vi ikke
... lappet Jul i forhavelys og funklende forråd

min gamle spas og spraglen
blev sneenglen i baghaven, når nu den faldt 
i timevis rimfrost, sukkerfulde sødetand 
dagene var jo sjældent hvide, var de ikke 
... næppe henglemt, var de ikke

... glem ikke at smile i Julen
glæd dig til tiden af hi over hi
gåtur på de visne dage
og hjemløse og døde byer
mindes om de børn jeg aldrig fik, var det ikke 
... mumler knuger alt der er tilbage
min rest af en familie som kun glemmer, gør den ikke 
og en røst af ru og raspende og krængende vin

nisseglædens piger viser smil på gadehjørnet
gratis gavekort og klokketilbud ringer hult, gør det ikke ... 
kun vinen er min trone
jeg må svinet synke

for jeg er Kongen uden Mage
jeg fældes over vakkelvorne brostens sne, gør jeg ikke 
... kun vintervinen min tilbage
og flasken er min flæsken fuld af minder
deres kroppes Juletåres talte dage
den drypper i min mave som min alders tunge tikken 

Jul er nu min Jul alene, er den ikke 
... være hel i henglemte kroge 
album uden billeder
solhverv uden spraglen

2. digt (digt der begynder med linjen: Sneflokke kommer vrimlende, skrevet på stedet)

Sneflokke kommer vrimlende
vildtet vælter tumlende
hunden råber kaldende
herren griber voldende, samler karkasset op
kødet skilles syngende
skindes flåes krænkende, dog klinisk kategorisk
og barnets trængsel i haven
øje til øje med den døde juledå
det skriger efter julegaven
liget deles - ædes rå iblandt falmetræer
her solhvervets menneskets rene time
vil samles i jorden rødhvide nedgang



- i et et farligt dygtigt felt en klar og fortjent vinder - TILLYKKE JOAKIM!

Joakims VINDER-dystdigte

Joakim Vilandts 2 digte i Den Store Poesidyst i går aftes på AK24syv (se link nedenfor)

1. (efterårsdigt med november nævnt, skrevet hjemmefra)

Perrondøre på de overjordiske stationer

Perrondøre på de overjordiske stationer
hvor vor kupeerne formes i vemod
vores folket falmer aftnet
des ansigter under hætters nakke
bøjede hætter klær kupéen
og jeg ser ind i det

vinduets tåge matter togets udsyn
spejlbilleder over neon i byen
væde vinduets tunge tåge
og jeg ser ind i det

jeg ser jernveje astfaltbaner
jeg ser blækvinduer natmaster
jeg ser en ny november derude
jeg ser så grånet som des stækkede marker
jeg ser mit fjæs forsvinde i vindu
jeg ser mit ansigt iblandt elmaster
min empati til apati

Perrondøre på de overjordiske stationer
lever forkrængte bænkekroge her
en årstid så tom som stationen
så tom som sin himmelsols grånen
og jeg ser ind i det

jeg ser et løvtræ så tomt som min trone
jeg ser november er lys som en lysstreng
jeg ser den trækker et spor fra min navle
jeg ser en jernen i himlen gennem grå Moder
jeg ser en enkel synkelænke syndke
jeg ser slænken slæbe gennem grånets tanke
jeg ser vandtårnet holde det golde koldt
jeg ser regnpletterne mod den skårne skyhimmel
Perrondøre på de overjordiske stationer
og jeg ser ind i det

2. (haiku, skrevet på stedet)

vor åndens bunddrag 
synker kløgtigt øresund 
sandet smykker hud

DEN STORE DIGTERDYST er en realitet

(Sidder på McDonald's med elendig wifi og intimiderende julemusik)

Lige om lidt, klokken 19, på AK24syv, første runde i Den Store Digterdyst

3 x 3 digtere kappes de næste tre uger, vinderen kåres i finalen mandag 8. Januar

Dommere: mig og Lone Hørslev

2 runder, et hjemmeskrevet digt og et digt skrevet på stedet (den hemmelige udfordring), dagens emne: EFTERÅR (inkl ordet november)!

Dagens digtere|

Rasmus Varnich Blumensaat

Sophia Handler

Joakim Vilandt

- må den bedste metafor vinde!

Ugehøjdepunkt 4 FACEBOOK

Den ædelt excentriske Hvedekornsdigter Joakim Vilandt

(
-->

Sðøvalfár dansará hjyska i Solskinn

Stcraaler innenrammder Kinderna i Lyssðice

Kjærlék iblanddet Hjártorna i Sðvævning

Pufft blæsá Hkyputá utan Hjimmelhút

Stilla tyssnár ði naar Mensjken kommá tilt...

Hvåre ble á Alfárna`? Ðe vet hjunn Kjíndárt (Sinn)...

.  .  .

Váðan scnér inte mera

Røðman hjulá hváe ðá vár á frikjá Scnéfnug

I en Vestervinn á graata.

- fra hans debut i Hvedekorn 3. 2012)

postede 2 opdateringer på Facebook:

Så skal man ind og læse op til samtale på Forfatterskolen.....................

Jeg er kommet ind på Forfatterskolen.  :)




- og her kan I læse en hel, lille, international digtsamling af Joakim!

Spirer med sporer

sparer ikke på spærretidsoverskridelserne (og slet ikke når de hedder Rolf Sparre Johansson!)

I dag udkommer Hvedekorn 3, 2012, et seriøst excentrisk nummer

og i aften klokken 20.00 præsenteres i samme anledning  oplæsning hos Rosinante&Co, Kultorvet 11, over Klaptræet, under medvirken af følgende bizart beautiifulde bidragydere:

Marie Melchiorsen
Caspar Eric Christensen
Line Maria Jensen
Emil Kjær Voss
Joakim Vilandt
Cecilie Lind

Her et digt af debutanten Joakim Vilandt, nyslået musikvidenskabsstuderende, der forrige torsdag fik 3. g'ere på NGG og 8. klasser på Humlebæk skole til at spærre ørerne betydeligt op:

-->

*Skovens Rædselsomhed (Ensomhed oqchue hvadénd den gøres ved os)

      Saaledes... Eet bygkorn styckes i den muldnend Jord

      Och springer strax opp i Alle Farvbler!

      Deet piler blanckt ad Kjæret

      Vipper sagte runt ei Veiret

——Men har’intet den ka kalde paa som Moar.

      Der er kund Andre Straa at see i ded Fjerne...

      Det kan ensomt rykke og sælsomt bygge, men til sidst er der en   Smerte i dens Kerne.

For Hvad er det, hva Moar, Hvad er det, hva’Mor ka’du itte se det itte duer naar ditte slaar derinde efter datten; det forklemres oqchue forvirres, skeptixismen af DEM fortirres oqchue forties, hva er det Moar, jeg forvirres naar jeg bløder i en Verden der latrer. Du sir de andre oss’ tar bod, men det passer ikk’, DEt passer ikke Moar*!

      *Jo det gør, men de er ikke pinligt vrælende, lille Byg.

Cover: Teenageren Claus Carstensen. 1974