2 RIGTIGE Ursula-sange

Lulus sange og taler hedder debuten, selvom der ingen rigtige sange er i, men Ursula har spillet klaver og er uddannet i musikvidenskab, så selvfølgelig har hun også skrevet RIGTIGE sange (og operalibrettoer) , to favortitter, hvoraf jeg massivt jar hørt den ene, men kun har LÆST den anden:

POP-SANGEN - så ufortjent ikke et faktisk HIT - "Lykken (c)" på den skønne plade Andersens drømme med tekster (over HCA's drømme) af digtere udvalgt af Naja Marie Aidt sat til musik og arrangeret af Nikolaj Nørlund fra HCA-jubi-året 2005 ,perfekt duet-sunget af Solvej Sandness og John Guldbaerg, nogle linjer Spotify-aflyttet lige nu (hvor cd'en er må guderne vide!):

Jeg klæder mig ud som din blå blå blomst (...)
måske så jeg bedre kan spise dine safttige blade

Og så falder du ned i mine øjne
du falder ned i mine øjne
og så gemmer du dig dér (...)

Så tager vi hinandens overhånd
vi tager hinandens overhånd
og går og går og går

HØJSKOLESANGEN, "skrevet til maratonsang i Vartov 2011", "De blå og grønne nætter", nr. 596 i den nye højskolesangbog (og med hele 2 melodier, af Frans Bak og Katrine Muff Enevoldsen), lige så perfekt højskolende, som "Lykken (C) er perfekt poppet, og lige så perfekt Ursulask:

Jeg sidder de blå og grønne nætter,
mens jeg er vågen, drømmer jeg en drøm
som flyder ind i nattens sorte pletter.
Sov, lille land, sov længe,
bliv stort nok
og lyst nok
til latter.

Min nat er hverken påklædt eller nøgen,
min nater er ikke sort og ikke hvid,
nu danser jeg mit bål på elverhøjen.
Sov lille land, sov længe,
bliv tæt nok
og mørkt nok
til ilddåb.

Og ser du nu har bålet pyntet natten,
og vi blir ikke ét, nu blir vi alt,
dit øje blir en del af sommerskatten.
Sov lille land, sov længe,
bli højt nok
og hårdt nok
til stormløb.

Tag fat i mine blå og grønne hænder
for nat og bølge sir det li'så klart:
Gå ud og brænd dit syn i begge ender.
Sov lille land, sov længe,
bliv grønt nok
og blåt nok
til alle.

Og for syv søren "Joakim Vilandts Højskolesang"

fra samme Hvede-sangnummer, som jeg tror og håber jeg officielt foreslog sangudvalget, i bladet kan man se noderne til Hoakims egen uhyggeligt fængende og højskoleagtige melodi:

Joakim Vilandts Højskolesang

 

Grim du kan besydle


ov Skæbner trejke væk.


Men Viljan, den er vor Styrke


ov staar med Blod ov Blæk!


Ov hvis du kan leve


med Smerte ov Sod paa din Haand,

saa gravar du dybt,


hvor Ingan kan bunde,


hvor Jætten har sin Stavn!

 

Dø du flagrar Fanen,


ov Landet sejrar stolt.


Vor Sejr den kan vi fejrar


som Spillet med en Boldt!


Vort Land ær ej evig,


en Dødt førar kun til en Dødt,

ov gravar du dybt,


hvor Ingan kan bunde,


ve Jætten være med!

 

Skove ær kun Brande,


ov Have Salt ov Sand.


For hvem ær Kloden et Givat,

for hvem ær Livet Vand?


Ær Vand kun til Drikke –


ær Kjødet kun til vor Lyst –

saa gravar du dybt,


hvor Ingan kan bunde,


saa tales Jættens Ryst!

 

Mennesken det Onde,

gi osse Kloden fri.


La ikke Djævlene vinde,

ov Livet gaa forbi!

See, nu ær vi Ængle –


vi kjæmpar i Menneskens Navn –

ov gravar du dybt,


hvor Ingan kan bunde,


ær Jættens Hul din Stavn!

Hvor er min lighter i Højskolesangbogen

Jeg er åbenbart enig med Pia Kjærsgaard i at savne Shu-bi-dua i Højskolesangbogen, men endnu mere - og det fik jeg ikke nævnt i min anmeldelse, der burde have været i hvert fald fire gange så lang - savner jeg Line Knutzon, selvfølgelig "Hvor er min lighter"

men også den her fra Hvedekorns sangnummer, 4, 2014:

KVIST

(Bondesang ca. 1599)

 

Man tager en lille kvist

Og bærer den ved sit bryst

Så lægger man den lige her

Men så skal den ligge der

 

Så flytter vi den tilbage

Og lægger den f.eks. der

Men så kommer bonden og råber

AT NEJ, den skal ligge der!

 

Så går vi tilbage og tager

En kvist og lægger den der

Men så var det også den forkerte

I stedet, så ligger vi den der.

 

Og når vi så har taget

En kvist og lagt den der

Så begynder det at blæse

Og så ligger kvisten der.

 

Så ved vi ik` hva` vi skal gøre

For kvisten den ligger forkert

Så står vi længe og kigger

Det er faktisk virkeligt svært

 

Så lægger vi den på jorden

Og tænker: nu det nok

Men så kommer bonden tilbage

Og slår os med en stok

 

Senere på året dør vi

Af fattigdom, pest og kulde

Det er bedre at leve sit lorteliv

I mørket under mulde

HOJ/HØJ

 Denne uge har jeg anmeldt den nye

HOJ

+ den nye

HØJSKOLESANGBOG

og måske faktisk er det Hans Otto Jørgensens nye, Dead man walking / Mamrelund, der er den nye højskolesangbog