3 surrealistiske møgunger

1.
Babyen i David Lynchs Eraserhead

2.
Lille Otik i Jan Svankmajers Otésanek

3. Barnet i Preben Major Sørensen Barnet

Der kommer en kapers ud af munden på barnet. Det skal være sumobryder.

Der kommer en græsslåmaskine ud af munden på barnet. Det skal være stykjunker på en linjeskib.

Der kommet et bogstav ud af munden på barnet. Det skal være gangbesværet.

Barnet kaster en foxterrier op, og det skal være bisquitproducent.

Barnet kaster en rhodeisan ridgeback op, og det skal være manufakturvareforhandler.

Barnet kaster en old english sheepdog op, og det skal være Odd Fellow-ordensbroder.

Barnet kaster en engelsksygepatient op, og det skal være samlebåndsarbejder på en iskagefabrik.

Barnet kaster et blikfang op, og det skal være udspringer fra 10 meter-vippen på en badeanstalt i en større europæisk by. For et kort øjeblik. Derpå fortsætter det ad hovedlandevejen til Hamborg., uanset det kommer nordfra eller sydfra, hvor det hurtigt finder ansættelser i et konservesfirma som underdirektør efter at have være managementkonsulent i et par måneder. (Det vasker - i lagerrummets mørke - sporene af de våde hvidevarer af sig. Men dette er fortroligt og bør ikke kommer til offentlighedens kundskab).

Tjekkisk surrealistisk manifest

Ladies and gentlemen.
There are still many people, including so-called 'experts', who can't tell the difference between art and a cane. They believe that art should educate; that real art should make us better people. That's why many filmmakers, in an effort to meet this essentially domesticating requirement, stuff their films with what we czecks call 'the smell of humanity'. This is because I believe that the purpose of art - if is ha any at all - is to make people more free, to liberate us from those selfsame domesticating habits that have been forced upon us in childhood by our civilizing upbringing and education. Education, as we know from Sigmund Freud, is the tool of the reality principle. Whereas art is born of the pleausre principle. And these two principles get on together as well as dog and cat, or fire and water, or repression and freedom. This is what the film you are going to see is about, Conspirators of Pleasure, besides being the first erotic film without any scenes of sexual intercourse, is above all a film about freedom. Absolute freedom, as, for example, the divine Marquis de Sade concieved of it. Freedom - the only subject worth picking up a pen, brush or camera for - is concieved in this film thorugh grotesque black comedy. I believe black and objective humour, together with a mystifying and imaginative cynicism, provide a better way of depicting the degeneracy of our age than the 'whiff of humanity' so popular in czech films.

Jan Svankmajer, 1996
(citeret i ekstramaterialet til dvd-udgaven af Svankmajers Conspirators of Pleasure, 1996, gårsdagens 2. totalt overbevisende total-auteur-værk)

Alices besked til biografgængerne

(indledende voice-over, med close-up af Alices mund, i Jan Svankmajers Alice, 1988, den bedste Carroll-filmatisering ever, bedre end både Burton og Disney)

Alice tænkte ved sig selv

du skal se en film for børn

måske

jeg glemte næsten

du skal lukke øjnene

ellers kan du ikke se noget

Christina er da også tjekkisk surrealist

Den tjekkiske surrealist Harald Voetmann anbefaler på sin blog Christina Hagens (Bet-nominerede) roman 71 breve til M, og det åbnede mine øjne op for, at hun selvfølgelig også er tjekkisk surrealist, i hvert fald i hendes romans stadig mere dominerende mareredne afsnit, jeg tilføjer hende straks i top 5'en over tjekkiske surrelister i DK, som dermed bliver en Top 6!

På Christina Hagens hjemmeside opfordres man til at hjælpe med hendes næste skriveprojekt:

Har du haft en dårlig oplevelse som turist i et fremmed land?
Skriv til: smalltalkmedmere@hotmail.com

Er det en and? Er det en fasan?

Jeg har jo ikke nogen ARGUMENTER for, at det var en fasan og ikke en and, der til vores store forskrækkelse i lav højde fløj hen over vejen, så lad os sige, at det var en fasand, et fabeldyr i og pga. og som al hast (som garanteret findes et sted mellem Svankmajers zoologiske 70'er-collager).

Det modsatte af tjekkisk surrealisme

kunne, ved siden af fromt fade bønner, være kælent ironisk, koket sentimental, dansk hverdagsrealisme, Nynne Deep, der er noget kriminelt skidt, netop fordi det virker så nysseligt uskadeligt, og nu bare fx Marianne Verges Gy-debut Wendys vidunderlige verden, som jeg læste uden rigtigt at opdage det denne morgen; kun fordi Jørgen Leth er med som gratis reality-biperson lykkedes det mig at blive rigtig sur på Verge og hendes roman. Set-uppet ligner en lillebitte smule Kirsten Hammanns radikale trummerums-epos Fra smørhullet - og jeg glæder mig sådan til hendes nye roman, Se på mig, der udkommer om en tre ugers tid og bare har at være så radikalt god! - bare uden radikaliteten og plus alt muligt hensmuldrende plot, jeg gider ikke skrive af fra bagside eller brødtekst, lad mig lige finde noget referat inde på gyldendal.dk, jeg kan copy-paste:

Wendy, der er døbt Anne-Mette med bindestreg Jensen, er pt. arbejdsløs med hjertesorg og hang til flødeboller. Hun er flyttet ind i en lille lejlighed på Vesterbro, hvor hun forsøger at skabe en ny tilværelse efter bruddet med den flyvske filminstruktør Peter Panduro, der både var hendes arbejdsgiver og kæreste. En dag, midt på Vesterbrogade, får Wendy et strygejern i hovedet, og hendes liv tager en uventet drejning.

Findes den eneste ene? – Kan man tæmme en zebra? – Hvad er der i vejen med provinsen? – Og hvorfor dukker Jørgen Leth hele tiden op?

Wendys vidunderlige verden er en sørgmunter samtidsroman om jagten på kærlighed i en verden fyldt med små og store ulykker.

vs.

Vesterhavet vil gerne være tjekkisk surrealist

Det slår sig vådt i tøjret, men ingen forvandling vil indfinde sig (til fx bare det røde hav eller Svankmajers elskede modelervoks).

Poe og Carroll er tjekkiske surrealister

Jan Svankmajer har (endnu) ikke filmatiseret Kafka, men både Lewis Carroll ("Jabberwocky" (se klip i blogpost nedenfor) og hele Alice) og Edgar Allan Poe ("Usher" og "The Pit and the Pendulum" (se klip i denne blogpost)), som ergo må være tjekkiske surrealister begge to, har han haft under behandling; dette er ikke Professor Tournesols pendul, eller også er det lige netop det, det er:

Surrealisttypologi

Forskellen på en fransk og en tjekkisk surrealist er, at den franske surrealist smager på drømmene som på en hummersuppe og bedømmer deres grad af delikathed, mens den tjekkiske surrealist opædes af drømmene som af en kødædende høstak og tatoverer sig ud i friheden igen med en nål, han og hun adræt hoster op, der er altid flere, hvor de kommer fra, og ja, der er tale om en tværgående tatovering fra mavesækken og frem til høstakkens kaotiske navle, der altid forestiller, altså tatoveringen, ikke navlen, Rudolf d. II's portræt af Arcimboldo som brændende lokum.

Så tjekket checkbedragerisk som en tjekke

Bønnerne i Simon Grotrians to bønnesamlinger, Citroner til Vorherre og Domkirkeperlen, som jeg også har med herop, er akkurat Jan Svankmajerske, fundamentalistisk (som i Fun Fun Fun) tjekkisk surrealistiske bønner, her

Forbøn for en penneven

Vorherre Jesus Kristus, alle breve i verden er lettet denne morgen, og vi sidder nu i fælderne med kødkroge om sjælen. Frimærket skyller ind fra havet, sæt det på min ryg, for jeg sejler et venskab i møde, hvor kuglepennene støder sammen og skriver regnbuer som klokkens pendulsvingninger i messen. Dine ord skal blive vore, vi skal sende dem frem og tilbage mellem keruberne, der hamrer smertelodder i planeten, så vi ikke rutsjer ud. Ja trinene væsker, men vi vil stige snart, fiskene ile opad, skællene gnistre og papirkysset tindre på broen. Amen.

Skeløjemøje

Med venstre øje

læser jeg fromt fade danske bønner (Himlen i mine fodsåler. Bønnebog).

Med højre øje

ser jeg furiøst fede tjekkiske kortfilm (The Collected Short Films of Jan Svankmajer).

fx (fra afsnittet "Fødsel") "Hvor jeg trænger til en ve/ At dine ord presser sig på i mit indre/ At verden skælvende/åbner sig/ og føder et stort og mægtigt håb/ om fred/ så nøgent og hjælpeløst/ at vi samles for at værne/ om det"& "Gud/ nu er det blevet hverdag igen/ han er krævende/ det hele går op i amning, legetøj og lortebleer/ Der er ikke noget tilbage til os/ når han har fået hvad han skal have/ Pas på os så vi ikke giver slip"

vs.