Viser opslag med etiketten bønner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bønner. Vis alle opslag

tirsdag den 26. juli 2011

Så tjekket checkbedragerisk som en tjekke

Bønnerne i Simon Grotrians to bønnesamlinger, Citroner til Vorherre og Domkirkeperlen, som jeg også har med herop, er akkurat Jan Svankmajerske, fundamentalistisk (som i Fun Fun Fun) tjekkisk surrealistiske bønner, her

Forbøn for en penneven

Vorherre Jesus Kristus, alle breve i verden er lettet denne morgen, og vi sidder nu i fælderne med kødkroge om sjælen. Frimærket skyller ind fra havet, sæt det på min ryg, for jeg sejler et venskab i møde, hvor kuglepennene støder sammen og skriver regnbuer som klokkens pendulsvingninger i messen. Dine ord skal blive vore, vi skal sende dem frem og tilbage mellem keruberne, der hamrer smertelodder i planeten, så vi ikke rutsjer ud. Ja trinene væsker, men vi vil stige snart, fiskene ile opad, skællene gnistre og papirkysset tindre på broen. Amen.

Skeløjemøje

Med venstre øje

læser jeg fromt fade danske bønner (Himlen i mine fodsåler. Bønnebog).

Med højre øje

ser jeg furiøst fede tjekkiske kortfilm (The Collected Short Films of Jan Svankmajer).

fx (fra afsnittet "Fødsel") "Hvor jeg trænger til en ve/ At dine ord presser sig på i mit indre/ At verden skælvende/åbner sig/ og føder et stort og mægtigt håb/ om fred/ så nøgent og hjælpeløst/ at vi samles for at værne/ om det"& "Gud/ nu er det blevet hverdag igen/ han er krævende/ det hele går op i amning, legetøj og lortebleer/ Der er ikke noget tilbage til os/ når han har fået hvad han skal have/ Pas på os så vi ikke giver slip"

vs.