Blæsten er vild med dig

den er helt
rundt på' gulvet,
som er så fuldt af sand,
at der slet ikke er noget
gulv tilbage, og heldigvis
kun næsten gået fra
snøvsen, som nemlig
er mig, der aldrig
har være rigtigere
velforvaret end her
i dit nærværs storm-
omsuste nærhed

Kompleks friluftsmetafor

Mine briller blev
lige to sandkasser
og mine øjne to små børn,
der af onde forældre
(som så er vinden + vinteren?)
tvinges til at lege i dem,
selvom de er sindssygt irriterede,
børnene, der er øjnene

Ud på sigt

Hvis vi har udsigt til havet her fra sommerhuset
(hvad er et et sommerhus om vinteren?
I eksil på stedet?)
så har havet også udsigt til os,
undtagen når det bliver mørkt,
og jeg trækker gardinerne for,
og det må underholde sig med sig selv
og vi med os

Vi var lige nede og hilse på havet

der brølede pænt igen:

 

 

(foto: dig) 

Vesterhavets origin story

er gemt lige inde i navnet:
den her pige slog sig helt
enormt på en udkullet konkylie
som der til gengæld gik hul på
og ud strømmede Vesterhavet
pga. ESTER-AV'ET!

Vesteråndedrættet

Helt stille her,
jeg skriver ikke,
du sover let, 
dit åndedræt lyder
en smule højere
end havet, jeg kalder
det Vesteråndedrættet
(i dette digt skrevet
en tre-fire timer senere
på samme her)

Vesterklit

Dette er
Vesterklit,
foran ligger
Vesterhavet
og bryder
sine bølger
som løfter
om, at livet
som sådan
er lige så
logisk

Vesterhavet vil gerne være tjekkisk surrealist

Det slår sig vådt i tøjret, men ingen forvandling vil indfinde sig (til fx bare det røde hav eller Svankmajers elskede modelervoks).

Tjek, tjek - Kandestederne

Rifbjerg er hjemme

- og havet

Heldagstegn

regnen gør sit bedste
for at tale os fra
at gå ned til havet