Spillet bob

Bob er også et spil jo, wiki siger:

Bestanddele

• en kvadratisk plade - ca. 88 cm på hver led - med forhøjede kanter (bander) og huller tæt ved de fire hjørner. Parallelt med kanterne har pladen røde linjer, forbundet af små cirkler i hjørnerne. Midt på pladen er der en stor cirkel.
• Et stativ til spillepladen kan fås som ekstra tilbehør.
• 2 køer, som man støder med. De er ca. 87 cm lange, altså noget kortere end en billardkø og uden dup.
• 32 brikker (træringe) - 15 grønne, 15 røde og 2 sorte, der er lidt større end de andre. En sort brik kaldes en ko.

Spillepladen lægges op på stativet eller på et bord. Inden pladen tages i brug, gnides den med kartoffelmel eller talkum, så brikkerne glider lettere.

Der spilles mellem to hold, der har henholdsvis de grønne og de røde brikker. Hvert hold har en kø og en ko. Spillet går ud på at støde med køen til koen, så holdets brikker ender i hullerne.

Uneutraliser Wikipedia!

Når der så for en gangs skyld er en grundig, velskrevet, opdateret Wikipedia-artikel om en dansk forfatter, er det åbenbart FOR MEGET af det gode!:

Peter Adolphsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Denne side er foreslået omskrevet – da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.

"Peter Adolphsen (født 1. september 1972 i Aarhus) er en dansk forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen (1993-95), hvor han også var ansat som lærer 2008-2010. Debuterede i 1996 med Små Historier. Siden er udkommet Små historier 2 (2000), kortromanerne Brummstein (2003) og Machine (2006), form-eksperimenterne En million historier (2007) og Katalognien. En versroman (2009, skrevet sammen med Ejler Nyhavn). I 2013 udkom den post-apokalyptiske kortroman År 9 efter Loopet.
Adolphsen forsøger i sin prosa at videregive et koncist og mættet indtryk uden for mange uvedkommende omstændigheder. Inspirationen fra Per Højholt, Peter Seeberg, Franz Kafka og Jorge Luís Borges er tydelig. Adolphsen forener en eklatant, tilspidset, men omflakkende, urolig handling, hvor det er en pointe, at det skete bevæger sig i (for mennesket) uforudsigelige og besynderlige retninger.
Adolphsens Små historier er også små i lyotardsk forstand, og kan derfor anskues ud fra et postmoderne perspektiv, idet de ikke foregiver at formidle en fuldstændig, aflukket verdensanskuelse, men punkterer ethvert tilløb til en sådan gennem et bredt spektrum af genrer og synsvinkler. Verden er ikke til at forstå, forstås. Formen er på den måde vigtig for forståelsen af teksterne.
Narrativerne er minimale skiftinge, som ironiserende væver sig ind og ud af populærkulturen, de vil netop adskille sig fra hinanden, vise tilhørsforhold til de forskellige genrer, som kommer til udtryk i tidens massemedier. Disse står i forfatterskabet i et symbiotisk forhold til hinanden: Soap, dokumentar, satire, tragedie, æstetiseret pop.
(...)"

Portræt af Kenneth Goldsmith-eleven Naser Khader signeret mig LB

• Hjertet bløder (af Naser Khader og Stig Matthiesen), 2015-2017
  • Bogen blev trukket tilbage af forlaget (People's Press) i maj mdr. 2017 pga. plagiering. Kreativ Direktør hos People's Press Jakob Kvist sagde: "Det er en ren tilståelsessag. Vi er skyldige i uagtsomt intellektuelt tyveri, og det er vi meget kede af. Jeg bøjer mig i støvet for dokumentationen. Vi trækker bogen tilbage med det samme og brænder, hvad der er tilbage af den".^[52]
  • Ifølge Weekendavisen indeholdt mindst 11 af bogens 75 kapitler "længere passager, som efter alt at dømme er skrevet af efter bøger, artikler og opslagsværker som Wikipedia, som på intet tidspunkt nævnes i bogen."^[52]