Dickens opfandt romandetektiven, ha! Og han er min!

 Fra Tage la Cours Studier rødt. Essays om kriminallitteratur, 1956 - andet fund i Bogbørsen i dag: 

"Den første officielle opdager i litteraturen, og den første romandetektiv i det hele taget, finder vi i Charles Dickens' "Bleak House", der blev afsluttet i august 1853, og således har fejret sit 100 års jubilæum. Denne sporhund, Inspector Bucket, er en meget menneskelig, men alt andet end blåøjet herre, der skulle komme til at vente mange før han fik en værdig efterfølger i Georges Simenons Maigret. 
  "Bleak House" er en detektivroman, uagtet Dickens selv ofte var ved at glemme det i sin begejstring for de talrige besynderlige skikkelser og sideløbende handlinger, hans roman er opfyldt af, så at kun 14 af bogens 66 kapitler beskæftiger sig med Mr. Buckets opdagelser. Imidlertid gjorde Julian Hawthorne for nogle år siden det interessante eksperiment, at tage disse 14 kapitler ud af romanen og lade dem fremkomme som en helhed i en antologi under titlen "Inspector Bucket's Job", og, uagtet ideen måske ikke opfordrer til gentagelse, er der dog blevet en meget læseværdig selvstændig detektivfortælling ud af det.
  "The Mystery of Edwin Drood" er også en ægte detektivroman; men Dickens døde jo bogstaveligt talt med penneskaftet i hånden før hans sidste værk blev afsluttet. Og, som Chesterton skriver, "denne roman er det eneste af Dickens' arbejder, der virkelig kræve en slutning. Han havde kun en virkelig god intrige at fortælle; og den har han givet løsningen på i himlen."

Å, Chesterton, yndlingsdickensianer! 

Dickens-link giver altid ekstrapoint

side 36 (jeg er nået til side 70, halvvejs, stadig glad for koncentreret uglædelighed) i Lone Aburas' Politisk roman:

Om eftermiddagen, da jeg kommer hjem og slentrer ud i køkkenet for at lave kaffe, opdager jeg, at brødristeren står tændt. Amir (illegal flygtning huset i det fælles hjem af jegfortællerens mand, Robert), tænker jeg og hiver irriteret stikke ud af kontakten. Hvem ellers? Jeg har aldrig før oplevet at komme hjem til en tændt brødrister. Med hurtige skridt når jeg hans værelse og banker på med tre hårde bank. Han sidder på Roberts gamle skibsbriks, der også fungerer som seng, da jeg åbner døren. I den ene hånd holder han en cigaret, i den anden en bog. Han ser på en gang forundret og afventende tilbage på mig, da jeg træder ind.
  Brødristeren, siger jeg. Den var tændt.
  Åh, det er også rigtigt, siger han og smiler undskyldende. det sker ikke igen.
  Det er godt, nikke jeg og ser hen på bogen, han sidder med. Bleak House af Dickens. Fet ville sikkert imponere Robert.
  Kender du den? Amit løfter bogen.
  Ja, nikker jeg.
  Den er morsom, synes du ikke?
  Jeg trækker på skulderen.
  Din søn havde ikke aldrig hørt om den, fortsætter han.
  Oskar, nej, han læser ikke så meget, siger jeg.
  Var det mon det, de havde talt om i morges, inden Oskar tog i skole, Dickens? Jeg har svært ved at tro det.
  Det er en skam, siger Amir.
  Jeg trækker igen på skuldrene.
  Bare husk det med brødristeren, siger jeg. Vi skulle jo nødig brænde inde.
  Uden at vente på svar lukker jeg døren efter mig.