Gentilkrattende outtake

fra min anmeldelse i det nye WA Bøger af de to nye Peter Laugesen-bind, digtsamlingen Morgensange og kunstkritikopsamlingen Billedskrivninger (ved siden af min oprindelige trompet og underrubrik, der lød sådan her: "BILLEDSTRØM. Peter Laugesen er gående og flyvende og pippende stærkt i ny, væver digtsamling og den mest sværtede æggekage af en kunstkritikopsamling" - outtaket begynder med Lana-parentesen): " Både for Peter og Bernhard Severin gælder det, at morgenen og dens lys giver kraft og inspiration til det arbejde i poesiens tjeneste, som hver dag forestår. Laugesens digt har endnu ikke fået sin melodi, og i mangel af Weyse hvem burde komponisten så være, måske Nikolaj Nørlund, der i sin tid satte sød musik til evergreenen “Syner”, sunget af Teitur på pladen Andersens drømme (hvis ikke Lana del Rey, som jeg hører i min høretelefoner lige nu). Ingemann skrev ikke haikuer, det gjorde jævnaldrende Emil Aarestrup næsten, han kaldte dem bare ritorneller - her en morgenhaiku på de akkurat 17 stavelser af Laugesen, thi en digtermorgen er gerne en sen morgen:  

  “god morgen råber solen/ den er stået op sent lige som mig”"

Digte til dronningen

Hold fastere omkring mig
Med Deres runde Arme;
Hold fast, imens Deres Hjerte
Endnu har Blod og Varme. 

Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.

*
 
(uddrag)

Jeg er Deres barndoms gade,
jeg er Deres væsens rod
jeg er den bankende rytme
i alt hvad De længes mod.

Jeg er Deres mors grå hænder,
og Deres fars bekymrede sind,
og jeg er de tidlige drømmes
lette, tågede, spind.

Jeg gav Dem den store alvor,
en dag De var vildt forladt,
og jeg dryssed lidt vemod i sindet,
en drivende regnvejrsnat.

Jeg slog Dem engang til jorden
for at gøre Deres hjerte hårdt,
men jeg rejste Dem varligt op igen
og tørrede tårerne bort. 

*

Bider blødt Deres nøgne ryg bag fisken
der forsvinder mellem hænderne
og bliver borte
som en flimrende skygge
i sit kolde land
finder Dem
et sted i halvmørket
under huden over skulderbladene
eller skjult bag nakken
ser kroppene dreje
langs farven grøn
mærker Deres køn
og lytter til mine æg
når vandet stiger i mig
hvert sekund kan det ske
at nye fiskestimer danser gennem skamhår