Sgu-fy-puha

I en eller anden anledning, jeg ikke kan huske, en vejfest eller en fødselsdag, lavede min far nogle lokale versioneringer af Shu-bi-dua-sange, under pseudonymet Sg-fy-Puha, og da jeg 2 år efter hans død oprettede skolebladet Musvågen sammen med mine venner Hans og Christian, bragte vi de sange som føljeton i de første numre, her er en af dem:

RISSKOV

SE SOLEN STIGER OVER JELLERNES SKOLE*
OG LUND** HAN ÅBNER SIN DØR
MENS ESKILS KONE STÅR PÅ HÆNDER FOR LARS WØRTS*
OG JELLEBAKKEN STÅR I FLOR

CYKLEN ER EN DEJLIG KØRER
HUNDEN HAR TO SKØNNE ØRER
RISSKOV ER ET DEJLIGT LAND
FLISEN LIGGER TUNGT PÅ STIEN
LÆR'EN FÅR SIN MAD I KLASSEN
JELLEN ER EN DEJLIG DRENG

DER FINDES ANDRE MENNESKER END DEM FRA RISSKOV
DE BOR I AALBORG OG SNAPSER HELE DA'N
DET HAR VI LI'GODT ALDRIG NOGENSINDE GJORT
DE ANDRE BYER ER NOGET LORT

CYKLEN ER EN DEJLIG KØRER
DE DER SIGER ANDET PLØRER
RISSKOV ER ET DEJLIGT
STED AT VÆRE
DER ER LI'SOM ATMOSFÆRE
RISSKOV ER ET YNDIGT LAND

MUSIK OG TEKST SGU-FY-PUHA

(* Jellebakkeskolen, vores skole i Vejlby Risskov, ** skolens pedel *** lærere på skolen, LW min elskede dansk- og klasselærer)

- også derfor kan jeg virkelig ikke se det som en kritik, når en vis Michael N i en 1 stjernes-brugeranmeldelse på saxo.dk sammenligner Korshøjen med Shu-bi-dua:

"Lars Bukdahl har skrevet en digtsamling om sin døde far. Forfatteren, der senest udkom for otte år siden, er dog noget stiv i leddene og skriver sig underligt sidelæns og ufokuseret ind på emnet. Bogen begynder med 12 (tolv!) digte om familien Bukdahls næser. Enkelte steder kan man høre Piet Hein hviske i næseteksterne, men det forbliver en hvisken, forfatteren maveplasker ustandseligt. Det almengyldige udebliver og man efterlades med en flad Shubidua-fornemmelse. For eksempel i digtet på side 37. Det består kun af følgende to linjer: ”At få en stor næse er ikke nødvendigvis/det samme som at få en lang næse.” Man forventer næsten, at Michael Bundesens dybe røst tager over, og man frygter under den videre læsning, at vi også skal høre om Bukdahls Vuffilivov eller andet, der hører hjemme i kartotekskassen med Shubbernes tekster og anden morfarhumor. Når det er sagt, så skal man ikke forvente, at Bukdahls stemme i digtene kun er den ældre humorists. Undervejs er han også ”totalt jaloux” og ”toppinlig.” Vi mangler bare, at han udbryder LOL eller OMG. Flere gange spørger man sig selv, om det er en skolepige eller voksen mand, der skriver."

Ar skrive som en blanding af Shu-bi-dua og en skolepige, det er smukt gået, synes jeg nok. 

I stedet for anmeldelser II

Jeppe Krogsgaard Christensen roser mig i en klumme i Berlingske for AT udgive en bog, hvilket - foreløbigt! - må siges at være meget bedre end at få den eneste ene stjerne for den, som samme Jeppe gav mig for min forrige bog, Alfabeter for Pluto (fejret i denne blogpost) - klummens slutning:

"Det kan godt være, at han fortryder det i de her uger, hvor hans bog udkommer. »Karma er i denne situation ikke min ven« , som han skriver på bloggen. Men jeg beundrer modet. Fordi han udmærket ved, at han vil blive vurderet efter egen målestok. Det er al ære værd, og for mig at se altid et plus selv at risikere noget, når man nu har gjort det til et arbejde at vurdere andre, der risikerer alt.

Jeg er ikke i tvivl om, at flere sidder rundt omkring og håber, Bukdahls bog får en voldsom medfart. Fordi han fortjener at smage sin egen medicin, og fordi det kan trække autoriteten ud af hans anmeldelser. Jeg anmeldte faktisk hans seneste bog for 10 år siden. Den var ikke god, og det ærgrer mig stadig. At alle haters fik noget at fryde sig over. Jeg håber »Korshøjen« er blændende. Og er man selv forfatter, ved man, hvordan det føles at skrive og udgive en bog. Hvor sårbar man er. Hvor rastløse og febrile ugerne op til udgivelsen er.

Er man tilmed en kritiker, der bliver kaldt »Slagteren fra Pilestræde« , må de her dage være uudholdelige. Faren for at blive til grin og ikke bare tabe ansigt som forfatter, men også som kritiker. Meget er på spil, og Bukdahl fortjener respekt. For at gå nøgen og ubeskyttet ind på det felt, hvor han så ofte selv har trukket knivene."