torsdag den 15. februar 2018

Professorens prinsepoesiprincipper

- fra artikel i Information i dag af Per Aage Brandt om at oversætte prinsens første digtsamling, Cantabile:

"For omtrent tyve år siden blev jeg kontaktet af en repræsentant for prinsgemalen og vores dronning, som sammen ville udgive den førstes digte i dansk oversættelse og med den sidstes illustrationer. Jeg så på materialet, som jeg aldrig havde set før, selv om prins Henriks første udgivne digtsamling, Chemin faisant (Lidt efter lidt, eller Undervejs), er fra 1982.
Det så ud til at være en uløselig opgave, så jeg skyndte mig i mit overmod at påtage mig den. Der måtte være en udvej, selv om den ikke lå lige i nærheden. Dronningen kunne jo ellers sikkert have besørget oversættelsen, ligesom regentparret havde oversat Simone de Beauvoirs Tous les hommes sont mortels (1946) (Alle mennesker er dødelige, 1981).
Bogen skulle hedde Cantabile (Sangbart). Men hvad er ikke sangbart? Jeg tænkte: det urytmiske er ikke sangbart. Det var problemet. Jeg måtte løse det. Prins Henrik havde f.eks. skrevet en lille indledningsvignet, der lød således:

Un recueil de vers! Ah ça! (En samling vers! Det må jeg nok sige!)
Est-ce assez Er det tilstrækkeligt
Pour qu-on se délasse Til at man kan slappe af
Au coin d-un feu, assis? I en pejsekrog, hvor man sidder?
Au moins que des Muses l-assaut Medmindre Musernes angreb 
charme le lecteur qui aura su Fortryller læseren, som så forstår 
apprécier des vers sots. At værdsætte tossede vers.)

Meningen er jo, at serien: Ah ça! - assez - (dél)asse - assis - assaut - (aur)a su - sots skal høres som én lang lydlig variation, der holder sammen på strofen. Der er derimod ingen rytmisk forbindelse mellem strofens vers. Så jeg skrev først det, der står i parentesen ovenfor, en ordret oversættelse, og derefter en slet ikke ordret parafrase i anapæster (4 x da-da-dum), med samme antal verselinier (6):
 
Se! - En hel samling sange! Uset, usandsynligt!
Men er de så af den slags, som sandes usynligt 
eller synges i stille sinds styrkende slummer?
Skøn nu selv - disse Musernes safter, som skummer, 
kan velsagtens dog læske den læser, som tørster, 
og som søber en slurk - ikke straks rejser børster...

Jeg fortsatte på omtrent samme måde hele bogen igennem. Jeg sled som et bæst. Det kaldes gendigtning. En yngre dansk digter*, som jeg engang havde kritiseret offentligt, blev så oprørt over resultatet, at han i Politiken ligefrem forlangte en skamstøtte opsat på Vesterbro over oversætteren.
Det er faktisk let at definere det uoversættelige: det er det, der betyder, at det, det betyder, udelukkende gør det, fordi det er udtrykt ved netop dét udtryk, som betyder det. Hvis »netop dét udtryk« ikke eksisterer på et andet sprog, er betydningen uoversættelig. Det er det, der er på færde her. Den gode nyhed er, at ikke alt derfor er uoversætteligt.
Men disse digte var. Som jeg skrev i mit efterord, er der tale om en slags rappoesi, og bogen er en jam session. Et af digtene, »Sur un pont des baisers« / Broen, er faktisk løst gengivet som rap-tekst. Men i almindelighed kan man sige, at de fremstår som en art neobarok ordkunst, der klinger af forskellige århundreder, nøjagtig ligesom dronningens klart neobarokke kollager - noget af det bedste fra hendes hånd jeg har set."

* Niels Lyngsø, der kuriøst nok blev prinsens sidste oversætter, i samlingen I mine lykkelige nætter, 2014

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar