torsdag den 1. februar 2018

Den uforsonligt sublimere far-er-død-begrædelse

er naturligvis Harald Voetmanns Amduat. En iltmaskine, der udkommer i morgen, et klip:

Ellevte time. 

Efter stormen kom festoptogene.
Man klattede lidt maling over ruinerne
alle de væltede søjler og gravmæler

Strøede nøkkeroser og morgenfruer
over, hvad der måtte stikke frem
af moste lemmer mellem stenblokkene.

Det er vigtigt at stå sammen, sagde man
være ukuelige og fulde af gåpåmod. 

Solen dryppede en strålespids i blod
før den rev forhænget til side og
blottede hele sin ublu ligegyldighed. 

Kun plyssede harepus, pjuskede egern
og de små kattekillinger var bedrøvede
over dette optog af forloren joie de vivre
men de vovede sig fra deres allerkæreste
alpehytter og pandekagehuse og tørrede
tårerne bort i lommetørklæder med
Region Sjællands festlige boblelogo.

Taktfast sandalklapren i blodmudder
stænket med lotusvin. De dansende
de ksårlende, de kyssende. Parfumefedt
driver fra alle parykker, vin drypper
fra instrumenter, operationsmasker
og ceremonielle hageskæg.

Tamburiner klirrer i ungpigehånd.
Der rasles med sistrummer, klapres
med bjældebånd, trommes på bækkener
og bleer. Intet sår uden salve, ingen
byld uden glimmer. Den højtbedagede
overlæge forsøger at fremknævre
yndest hos en lesbisk 2. reservelæge
med endnu en halvglemt brander
om Psykiatrisk Patienklagenævn.
På akutlejet anrettes en struds af
sandkage med et dvasktboblende
drop af romglasur. Efter orgiet
kagebordets rekreative kirurgi. 

Billedresultat for voetmann iltmaskine 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar