Nu er svaret der!
Gem i et referat fra arrangementet ved Simons mor, Gita, på samme Facebook (min (genre)fremhævelse):
"Hvad skal vi med politisk litteratur? Lone Aburas og Simon Pasternak vil tale om hendes forfatterskab siden debuten "Føtexsøen". De vil diskutere satire, politik, meta- og samtidsromaner, og hvorvidt Lone Aburas' kulturelle baggrund overhovedet spiller en rolle i romanerne." Og det gjorde de - i halvanden time. Sluttende med:
L: Da jeg skrev "Føtexsøen" ville jeg bare være en god digter, jeg ville ikke alene være repræsentant for én, der havde en muslimsk baggrund - det gad jeg ikke snakke om dengang - alle er jo ikke bare deres baggrund
S: Nu er du mere klar til at skrive direkte og uden meta?
L: Nu da jeg har skrevet fire romaner - føler jeg, at jeg som privilegeret - MÅ deltage i den samtale. Og så har jeg skrevet en tekst, der hedder "Det er et jeg der taler. (Regnskabets time)"
S: Det er en kort, meget mundtlig tekst. Den har også fået en genre?
L: Ja, den har mine redaktører fundet på!
S: Vi tænkte, hvad sker der? Nu har du hidtil skrevet sjove bøger, romaner, og så pludselig er teksten blevet så kort! Så blev vi jo nødt til at finde en genre, for det var jo en god tekst - så derfor syntes vi, den skulle hedde Agitprop - altså den gamle sovjetiske politiske litteratur!
Hvad siger du i den tekst?
L: Den sniger sig også ud ad et spor, vil jeg meget gerne sige! Den tager udgangspunkt i noget nært mig, og så begynder den også at snakke om alt muligt andet.
S: Ret meget andet ......
Lone læste op af begyndelsen - og det var godt! Den udkommer sommer 2017."
(foto: Gita Pasternak)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar